Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Forløbets målgruppe er mennesker, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, og som fortsat ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom. Det sigter mod at hjælpe disse personer tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Et jobafklaringsforløb skal altid være tilpasset den enkelte persons forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand.
Forløbet kan inkludere indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud eller mentorstøtte. Det kan også indbefatte indsatser, der er rettet mod at forbedre personens fysiske eller psykiske helbred eller sociale situation.
Det overordnede mål er at forbedre personens arbejdsevne, så personen kan komme i uddannelse eller arbejde.
For personer, der fortsat er ansat på en arbejdsplads, sigter jobafklaringsforløbet mod tilbagevenden til jobbet hurtigst muligt.
Vilkår
På linje med et ressourceforløb er det kommunen, som træffer beslutning om, hvilke indsatser der skal indgå i et jobafklaringsforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Et jobafklaringsforløb kan højst vare i to år.
Forløbet ophører, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig. Det stopper også, hvis personen når folkepensionsalderen.
Inden jobafklaringsforløbet stopper, skal kommunen vurdere, om personen vil kunne vende tilbage til et arbejde eller forsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb. Kommunen skal også vurdere, om borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Under et jobafklaringsforløb modtager borgeren en ydelse, der er uafhængig af vedkommendes personlige formue og ægtefælles eller samlevers indtægt og formue. Ydelsen betegnes ressourceforløbsydelse. Den er på niveau med kontanthjælp til voksne.
Mere viden