Anbragte børn og unges rettigheder

Anbragte børn og unges rettigheder er tilsvarende som for andre borgere især beskrevet i den danske grundlov samt i internationale konventioner.

Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en række frihedsrettigheder, der sætter grænser for, hvilke indgreb staten kan foretage i borgernes frihed.

Derudover har Danmark tiltrådt en række internationale konventioner, hvoraf særligt to er relevante i forhold til anbragte børn og unge: FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (herefter Børnekonventionen) og FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (herefter Handicapkonventionen). Danmark er som ratificerende stat forpligtet til at respektere og træffe passende foranstaltninger for at sikre konventionsrettighederne.

Når det drejer sig om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge, er de mest relevante bestemmelser grundlovens § 71 om frihedsberøvelse og § 72 om boligens ukrænkelighed.

Læs Grundloven her

I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er de i praksis mest relevante bestemmelser artikel 3 om forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, artikel 5 om frihedsberøvelse, artikel 8 om retten til privat- og familieliv og artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til konventionen om retten til bevægelsesfrihed.

Læs Den Europæiske Menneskerettighedskonvention her

Når det drejer sig om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge, er de vigtigste principper i Børnekonventionens:

  • artikel 3, som forpligter staterne til at sikre, at barnets bedste kommer i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn
  • artikel 12 om barnets ret til at blive hørt, og til at barnets synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed
  • artikel 13 om ytringsfrihed, herunder retten til at søge, modtage og videregive oplysninger
  • artikel 16 om retten til privat- og familieliv og til respekt for sit hjem eller brevveksling
  • artikel 17 om adgang til information og beskyttelse mod oplysninger, der kan skade barnets velfærd eller sundhed
  • artikel 20 om udsatte børns ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side, herunder i form af anbringelse
  • artikel 37 om at frihedsberøvelse kun må ske som en sidste udvej og i kortest muligt passende tidsrum.

Læs Børnekonventionen her

Børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har derudover i medfør af Handicapkonventionen en række særlige rettigheder, som har til formål at sikre dem beskyttelse, mens de vokser op.

Det drejer sig bl.a. om:

  • artikel 7, som forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger, så børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn
  • artikel 14 om at eksistensen af et handicap ikke i sig selv kan danne grundlag for frihedsberøvelse
  • artikel 16 om medlemsstaternes forpligtelse til at beskytte personer med handicap mod udnyttelse, vold og misbrug
  • artikel 17 om, at enhver, som har et handicap, har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.

Læs Handicapkonventionen her

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent