Retten til selvbestemmelse og medbestemmelse

De voksne kan godt bestemme, at du skal rette dig efter husordenen på den sikrede institution. 

På institutionen er du en del af et fællesskab, og både børn, unge og voksne skal få tingene til at fungere sammen. Derfor er det ofte en god idé, at der er regler, som alle skal overholde.

I loven er det bestemt, at der på sikrede institutioner skal være en husorden og at den skal indeholde regler om:

• sengetider
• hvornår I skal vækkes
• ro på værelserne om natten
• god opførsel i fællesskabet
• mødepligt til undervisning, behandling og andre planlagte aktiviteter
• rygeforbud, med undtagelse af nærmere bestemte udendørsarealer på institutionens område
• forbud mod indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer
• besøg
• hvor og hvornår I må snakke i mobil eller bruge andet elektronisk udstyr, og evt. om de voksne på institutionen skal opbevare jeres udstyr under opholdet.

Hvis du ikke overholder de regler, der er bestemt i husordenen, så skal de voksne i første omgang både snakke med dig om, hvorfor du ikke gør det, og hvorfor det er vigtigt, at du overholder reglerne.

I loven er det også bestemt, at hvis du ikke overholder de regler, der handler om de forhold, der er nævnt ovenfor, må personalet bruge passende reaktioner. Hvis du fx larmer om natten eller ikke kan komme op om morgenen, kan personalet bestemme, at du i en periode ikke må se TV eller høre musik på værelset fra om aftenen til næste morgen. Der skal dog være en sammenhæng mellem de regler, som du overtræder, og de konsekvenser, som personalet beslutter.

Personalet kan også i nogle situationer bruge magt over for dig, hvis det er nødvendigt for, at du overholder reglerne i husordenen. Fx hvis du er meget larmende i fællesrummet og ikke stopper, selv om de voksne beder dig om det. Så kan de voksne føre dig ned på dit værelse. Eller hvis du begynder at ryge indenfor og ikke vil slukke cigaretten, selv om du bliver bedt om det, så kan de voksne føre dig udenfor til det sted, hvor I må ryge.

Hvis du groft og flere gange overtræder husordenen, har din børne- og ungerådgiver i kommunen mulighed for at beslutte, at du i noget tid skal have mindre i lommepenge eller have dem taget fra dig.

De voksne må tage din mobiltelefon, hvis der i husordenen er regler om, at du skal aflevere den eller hvis du er anbragt i varetægtssurrogat, og politiet har besluttet, at du ikke må have telefonsamtaler eller anden kommunikation, fx sms eller mails.

I husordenen på sikrede institutioner skal der være regler om, hvor og hvornår telefonsamtaler og anden kommunikation kan foregå. Der kan også være regler om, at du og de andre børn og unge skal aflevere jeres mobiltelefoner, tablets, computere eller andre kommunikationsmidler, når I bliver anbragt. Personalet skal passe godt på dit udstyr, mens du er på institutionen.

Børne- og ungeudvalget i kommunen kan for alle børn, der bliver anbragt på et børne- og ungehjem, herunder en sikret institution, beslutte, at der skal være kontrol med kommunikationen mellem barnet og bestemte personer udenfor børne- og ungehjemmet. Det kan fx betyde, at telefonsamtaler skal overhøres.

Hvis hverken politiet eller børne- og ungeudvalget har bestemt, at der skal være kontrol med din kommunikation, skal institutionen sørge for, at du har mulighed for at ringe eller skrive frit uden, at andre overhører samtalen eller ser din sms eller mail. Det skal blot ske på de steder og tidspunkter, som er bestemt i husordenen.

Hvis politiet eller børne- og ungeudvalget har besluttet, at der skal være kontrol eller begrænsning i din kommunikation, skal personalet sørge for, at du har mulighed for ukontrolleret kommunikation med offentlige myndigheder, advokater og forsvarer. Personalet skal også sikre, at du har mulighed for at henvende dig anonymt til det socialtilsyn, som fører tilsyn med institutionen.

Hvis du tager stoffer eller drikker for meget, kan de voksne lave en aftale med dig om, at de må teste din ånde, din urin eller dit spyt for at se, om du har taget noget. Hvis du drikker for meget eller tager stoffer kan det give mange problemer både for dig og dem omkring dig. Derfor skal de voksne hjælpe dig med ikke at gøre det, og en test kan være en del af den hjælp.

En test for alkohol eller stoffer skal altid være frivillig. Det betyder, at før de voksne kan teste dig, skal du have givet samtykke. Det betyder, at du enten mundtligt ved at sige ja, eller skriftligt ved at skrive under på det, går med til at blive testet. Du skal herefter ikke give dit samtykke hver gang, men du må altid trække dit samtykke tilbage, Det betyder, at du altid har ret til at sige nej til at blive testet.

Hvis du siger nej til at blive testet, må det ikke have nogen negative konsekvenser for dig. Det betyder, at de voksne aldrig må straffe dig, fordi du ikke vil testes, ved fx at beslutte, at du ikke må se en film om aftenen, som det ellers var aftalt, at du måtte se, eller indføre andre sanktioner.

Du har altid ret til at fortælle din børne- og ungerådgiver og andre, hvad du mener, og det er vigtigt, at du gør det, hvis det handler om din hverdag, dine ønsker og dine behov. Der er ingen, der må bestemme, hvad du skal sige.

Når det handler om dig og dit liv, skal din børne- og ungerådgiver fra kommunen altid spørge til, hvordan du oplever tingene, og hvad din mening er. Det står i loven. Det er ikke sikkert, at beslutningerne bliver, som du gerne vil have dem. Men de voksne skal altid lytte til din mening, og kommunen skal inddrage din mening i de beslutninger, de tager. Det er de voksnes ansvar at træffe de beslutninger, som de vurderer, er de bedste for dig, og du kan altid spørge dem om, hvorfor beslutningen er blevet, som den er.

Hvis du føler dig presset af nogen til at sige noget bestemt, så kan du enten prøve at snakke med din børne- og ungerådgiver om det eller med en anden voksen, som du har tillid til. Hvis du har nogle ting, som er svære at få sagt, så kan du få hjælp til det, fx igennem din kontaktpædagog, en støtteperson eller en bisidder. Du må bestemme, at en person, du har valgt, kan tale på dine vegne, hvis du fx er til møde med kommunen eller skolen, og du har nogle ting, der er svære at sige.

De voksne må ikke bestemme, hvilket tøj du går med. De voksne skal vise respekt for den person du er, og for, at du vælger at gå i det tøj, som du godt kan lide. Tøjet, som du vælger at gå med, kan sige noget om hvilken person du er, og de voksne skal respektere dig og din personlighed.

Hvis de voksne vurderer, at tøjet, som du har på, kan give dig problemer, eller være krænkende for andre, må de snakke med dig om, hvorfor de mener, at det er bedst, at du tager noget andet tøj på. Det kan fx være, hvis de mener, at tøjet er for tyndt til årstiden, eller at tøjet på grund af særlig tekst eller mærker kan skabe uro i fællesskabet, fordi det vil krænke eller provokere nogle af de andre børn eller unge på institutionen.

De voksne må ikke bestemme, om du må ryge. Da det er usundt at være i lokale med en, der ryger, er det bestemt ved lov, at du ikke må ryge indenfor på institutionen. Personalet kan bestemme, hvor I må ryge udenfor.