Retten til omsorg og beskyttelse

Når du er anbragt, betyder det, at nogle andre voksne mennesker end dine forældre skal udvise omsorg over for dig og sørge for, at du er tryg. I dit tilfælde er det personalet på børne- og ungehjemmet.

Omsorg og beskyttelse betyder, at der skal være nogle voksne, der hjælper dig med at få hverdagen til at hænge sammen, så du går i skole, til fritidsaktiviteter og har mulighed for at være sammen med dine venner.

Omsorg og beskyttelse betyder også, at der er voksne, der sørger for, at du har de ting, du har brug for til at leve en god og tryg tilværelse. Det kan fx være, at du altid har passende tøj til årstiden, et varmt hjem, en seng at sove i, mad og medicin, samt at du enten har ting som sæbe, shampoo, bind, osv. til din hygiejne eller får penge til at købe det. Du skal også have lægehjælp, hvis du har brug for det.

Omsorg og beskyttelse er også, at du skal have nogle voksne at snakke med om dine problemer, nogle voksne der trøster dig, hvis du er ked af det, og som passer på dig og interesserer sig for dig. De voksne skal også gribe ind, hvis du (eller andre omkring dig) er ved at gøre noget farligt.

Personalet på børne- og ungehjemmet skal sørge for, at du har adgang til et bad med varmt vand, og at du har det, du skal bruge til badet fx sæbe og håndklæder, eller har penge til at købe det. Personalet skal støtte dig i at komme i bad, hvis det er svært for dig, eller hvis du ikke gider. Det er vigtigt at gå i bad hyppigt af hensyn til din hygiejne, og dit samvær med andre. Man kan for eksempel nemt komme til at lugte af sved.

På dit børne- og ungehjem kan der være regler om, hvor tit du og de andre skal gå i bad, og personalet kan opfordre og opmuntre dig til at gå i bad. Men personalet må ikke bruge fysisk magt for at få dig til at gå i bad; de må ikke tage tøjet af dig eller begynde at vaske dig med tvang.

Alle børn og unge i Danmark skal have undervisning i 10 år. Det står i Folkeskoleloven. Derfor går næsten alle børn og unge i skole. Hvis ens forældre eller andre voksne kan sørge for, at man som barn eller ung får en undervisning, der er lige så god, som den man får i en skole, kan man blive undervist derhjemme. Men man skal undervises. Da du blev anbragt på børne- og ungehjemmet, besluttede din børne- og ungerådgiver sammen med eventuelt dine forældre og de voksne på anbringelsesstedet, hvor du skal undervises.

Hvis du ikke er glad for at gå i skole, så skal du have hjælp til, at det bliver bedre. De voksne fra børne- og ungehjemmet skal sørge for, at du kommer i skole og kan tage imod læring. Men de skal også sammen med dine lærere finde ud af, hvad der gør, at du ikke er glad for at gå i skole. Det kan være, at du i en periode skal have ekstra hjælp i skolen, eller at du skal gå i en anden skole, hvor undervisningen er anderledes. Det betyder nogle gange, at de voksne laver nogle regler, som du skal overholde, for at du kan komme i skole. Det kan fx betyde, at du skal gå i seng på et bestemt tidspunkt, eller at der bliver slukket for internettet om aftenen. Sådanne regler kan hjælpe til, at du får din vigtige søvn, så du er frisk næste dag og har lettere ved at lære.

Det kan også være, at du er ked af at gå i skole, fordi du fx bliver mobbet. Hvis du bliver mobbet i din skole, er det noget, du skal tale med dine lærere og de voksne på børne- og ungehjemmet om. Skolen har pligt til at lave en plan for at undgå, at du og andre børn bliver mobbet.

Men uanset, hvorfor du evt. ikke har lyst til at gå i skole, så må de voksne på børne- og ungehjemmet ikke bruge fysisk magt til at få dig i skole. De må fx ikke bære dig ud til bilen eller ind i skolen.

De voksne på børne- og ungehjemmet må ikke tvinge dig til at tage medicin. Hvis din medicin er nødvendig, er det selvfølgelig vigtigt, at du tager den. I nogle tilfælde kan du blive meget syg af ikke at tage din medicin. De voksne skal altid tale med dig og prøve at få dig til at forstå, hvorfor det er vigtigt, at du tager din medicin. Hvis du fortsat ikke vil tage din medicin, må de voksne snakke med din læge om situationen og finde en løsning. Men de voksne må altså ikke tvinge dig til at tage medicin fx ved at holde dig fast, mens de giver dig den.

Der skal være voksne, som du kan snakke med, hvis du har det svært, men du kan ikke tvinges til at tale om noget eller med nogen, hvis du ikke har lyst. Nogen gange kan det være rigtig godt at få snakket om sine problemer, og måske kan man finde andre måder at løse tingene på, når man taler med en voksen om det. Hvis du ikke er så glad for at snakke med de voksne på børne- og ungehjemmet, men har nogle problemer, som du gerne vil tale om, så kan du fx snakke med din børne- og ungerådgiver eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Du kan også finde flere oplysninger om dine rettigheder og andre ting på Børneportalen.

I de fleste familier er det de voksne, der handler ind og laver mad – nogen gange med hjælp fra deres børn. På et børne- og ungehjem vil det være de voksne, der handler ind og organiserer aftensmaden. Men ofte kan børn og unge få lov til at deltage i madlavningen og være med til at bestemme, hvad de skal have at spise. Mange steder er der husmøder eller børnemøder, hvor børn og unge på institutionen kan være med til at bestemme forskellige ting. Hvis der er husmøder, der hvor du bor, så kan du prøve at komme med forslag til, hvad du gerne vil have at spise, og evt. melde dig til at hjælpe til med madlavningen.

De voksne på børne- og ungehjemmet skal sørge for, at du får god og sund mad, og at de sammen med dig finder ud af, hvad du godt kan lide. Du vil sikkert opleve, at de går op i, at du spiser sundt og deltager i måltiderne sammen med de andre børn og unge.

Hvis de serverer noget, du ikke bryder dig om, kan de måske give dig et alternativ, som du kan vælge. Når man bor flere sammen vil det oftest være mest praktisk, at der ikke skal laves mange forskellige retter. Men hvis du har nogle særlige behov, eller hvis der er noget, som du helt sikkert ikke bryder dig om, kan du snakke med de voksne om, hvordan I bedst sammen finder en løsning. De voksne må ikke tvinge dig til at spise noget, du ikke kan lide eller ikke vil have. Du har også krav på, det bliver respekteret, hvis du fx er vegetar og ikke vil spise kød.

Hvis du gør noget, der er generende for de andre børn og unge eller de voksne på børne- og ungehjemmet, og du ikke stopper, selv om du bliver bedt om det, så må de voksne godt kortvarigt fastholde dig for at signalere, at du skal stoppe din adfærd. De kan fx lægge en arm om din skulder for at markere, at de gerne vil have du følger med ud af lokalet. De kan også tage dig i hånden og føre dig ind på dit værelse. Det kaldes fysisk guidning. Hvis du gør modstand, skal de voksne dog slippe deres tag i dig, medmindre du er til fare for dig selv eller andre.

Hvis du skal til at ødelægge nogle af dine egne ting, eller noget der tilhører institutionen eller andre anbragte børn og unge, så må de voksne også godt stoppe dig, fx ved at fastholde dig kortvarigt og føre dig væk fra genstanden, så du ikke gør yderligere skade. Opstår der en situation, hvor der er risiko for, at du er til fare for dig selv eller andre, er de voksne forpligtet til at forhindre dette. I sådanne situationer må de fastholde dig, eller føre dig til et andet sted, også selv om du gør modstand. Men de må kun anvende fysisk magt, hvis det er nødvendigt, og de skal altid have forsøgt, at få dig til at stoppe af dig selv.

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent