Retten til privatliv

Det vil altid være det mest høflige, at de voksne banker på din værelsesdør, inden de går ind. Særligt hvis døren er lukket.

På mange institutioner er der en husorden, som kan have en regel om, at man banker på døren og får et svar, før man går ind på nogens værelse eller på personalets kontor. Hvis den regel ikke gælder på institutionen, hvor du bor, kan du prøve at snakke med de voksne om, at I får indført sådan en regel. Hvis I holder husmøder eller ungemøder, kan du sætte det på som et punkt på dagsordenen. Hvis du er lidt nervøs for at snakke om det, så kan du måske få en anden voksen, fx din børne- og ungerådgiver til at snakke med de voksne på institutionen om det sammen med eller for dig.

Som hovedregel har du ret til at have private telefonsamtaler, hvor der ikke er nogen, der lytter med, og hvor du kan sige hvad du vil.

De voksne på din institution kan ikke bestemme, at de skal lytte med på dine telefonsamtaler. Det er kun retten, politiet eller børne- og ungeudvalget, der kan beslutte dette.

Hvis du er på den sikrede institution, fordi du er i varetægtssurrogat, kan politiet af hensyn til efterforskningen bestemme, at du ikke må have telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen. Politiet kan også bestemme, at dine telefonsamtaler overhøres. Du kan bede om, at en dommer skal bestemme, om politiets beslutning om kontrol med dine telefonsamtaler er OK eller ej.

Lederen af den sikrede institution kan også i nogle helt særlige situationer bestemme, at de voksne skal følge med i en telefonsamtale. Lederen kan træffe sådan en beslutning, hvis du enten er i varetægtssurrogat eller er på den sikrede institution, fordi du har fået en dom, og hvis lederen mener, at det kan skade ordenen og sikkerheden på institutionen, hvis ikke de voksne hører med på samtalen. Det kan fx være, hvis lederen er bekymret for, at du er ved at planlægge noget, der er strafbart. Hvis lederen beslutter i en konkret situation, at de voksne skal høre med på din telefonsamtale, så skal din børne- og ungerådgiver bagefter godkende beslutningen.

Børne- og ungeudvalget i den kommune, du kommer fra, kan også have besluttet, at der skal være kontrol med dine samtaler med en eller flere bestemte personer, fx en bestemt ven, eller et bestemt familiemedlem. Konkret vil det betyde, at der er en voksen, som skal overhøre din samtaler med disse personer. Sådan en beslutning kan træffes, hvis børne- og ungeudvalget er bekymret for, at dine telefonsamtaler med bestemte personer kan skade din sundhed eller udvikling. Enten på grund af det, I taler om, eller den måde, som samtalen er på. Hvis du synes, den beslutning er urimelig, kan du klage til det, der hedder Ankestyrelsen – du kan læse mere om at klage under ”Retten til at klage”.

Hvis der er kontrol af dine telefonsamtaler til en eller flere bestemte personer, så kan en voksen kun lytte med til samtalen, hvis du først giver dit samtykke. Det vil sige, at du giver de voksne lov til at lytte. Hvis du ikke giver dit samtykke, kan du ikke snakke med personen.

Der er aldrig nogen, der har lov til at lytte til dine samtaler med fx din børne- og ungerådgiver eller din advokat. Dem har du altid lov til at snakke med uden kontrol.

Når du bor på en sikret institution, kan der være bestemte situationer, hvor lederen kan beslutte, at personalet skal undersøge dit værelse, skabe, tasker eller andet, som er dit. Det gælder, når du bliver anbragt, før og efter du har haft besøg, eller hvis du har været væk fra institutionen og kommer tilbage. Personalet skal dog vurdere, at undersøgelsen er nødvendig for at bevare orden og sikkerhed på institutionen.

Lederen kan også beslutte, at dit værelse skal undersøges, hvis de har en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget, som du ikke må have eller noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Hvis de voksne, fx tror, at du er påvirket af alkohol eller stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde, må de godt lave en undersøgelse af dit værelse. Det gælder også, hvis de har grund til at tro, at du har et slags våben på dit værelse.

Der er regler for, hvordan en undersøgelse af et værelse skal foregå. Som udgangspunkt skal de voksne først snakke med dig om, at de tror, du gemmer noget, som du ikke må have på dit værelse. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke, og du skal have mulighed for at aflevere det, som du eventuelt gemmer.

Hovedreglen er, at der skal være to voksne til stede ved undersøgelsen. Kun hvis der er helt særlige grunde, må en enkelt medarbejder gennemføre undersøgelsen. Ingen af de andre børn eller unge på institutionen, må være der.

En anden regel er, at du har ret til enten at være til stede, imens de voksne laver undersøgelsen, eller du skal umiddelbart efter undersøgelsen have fortalt, hvordan undersøgelsen er foregået. Du har også ret til at få at vide hvilke resultater, den har givet. Når de voksne laver en undersøgelse af værelset, skal de være skånsomme, det vil sige forsigtige, og de skal behandle dig og dine ting med respekt.

Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af dit værelse, skal de altid fortælle kommunen og socialtilsynet, at de har gjort det. Det skal de gøre ved at udfylde et skema, som de sender til kommunen og socialtilsynet. Det kaldes en indberetning. De voksne skal inddrage dig i indberetningen til kommunen og socialtilsynet. Det skal de gøre både ved at fortælle dig, hvad de skriver, og ved at du skal have mulighed for at skrive eller fortælle, hvordan du oplevede situationen.

Når du bor på en sikret institution, kan der være bestemte situationer, hvor personalet gerne må undersøge om du gemmer noget på dig, som du ikke må have. Det kan være fordi det fx er ulovligt eller er noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Det gælder, når du bliver anbragt på institutionen, før og efter at du har haft besøg, eller hvis du har været væk fra institutionen og kommer tilbage.

Personalet må også gerne lave en undersøgelse af, hvad du har på din krop og i dit tøj, hvis de har en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget på dig, som du ikke må have. Hvis de voksne fx tror, at du er påvirket af stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde, må de godt lave en undersøgelse af, hvad du har i dit tøj og på din krop.

Det er lederen, der skal beslutte, om personalet må undersøge, hvad du har på dig.

Der er særlige regler, der gælder, hvis de voksne vil undersøge, om du har noget på din person, som du ikke må have. De voksne skal først snakke med dig om, at de tror, du gemmer noget, som du ikke må have på din person. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke og så skal du have mulighed for at aflevere det, du eventuelt gemmer.

På sikrede afdelinger må de voksne, når de foretager en undersøgelse af din person, bede dig om at tage dit tøj af. På den måde, kan de gennemsøge dit tøj, og se, om du gemmer noget på kroppen.

Hovedreglen er, at der skal være to voksne til stede ved undersøgelsen, og at det skal være medarbejdere af samme køn som dit, der foretager og overværer sådan en undersøgelse. Når de voksne laver en undersøgelse af din person, skal de være skånsomme. Det vil sige forsigtige, og de skal behandle dig med respekt.

Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af din person, skal de altid registrere og beskrive, hvad de har gjort. Det skal de gøre ved at udfylde et skema. Det kaldes en indberetning. De voksne skal fortælle dig, hvad de har skrevet, og du skal have mulighed for at beskrive, hvordan du har oplevet situationen. Bagefter skal det skema, som de voksne har udfyldt, og din beskrivelse sendes til din kommune og til socialtilsynet. De voksne skal ret hurtigt sende indberetningen til din kommune. Hvis du er meget oprørt over situationen og ikke kan overskue at give din beskrivelse på det tidspunkt, kan du, eventuelt med hjælp fra de voksne, senere lave din beskrivelse og sende den afsted.