Retten til privatliv

Det vil altid være det mest høflige, at de voksne banker på din værelsesdør, inden de går ind. Særligt hvis døren er lukket.

På mange børne- og ungehjem er der en husorden, hvori der kan være en regel om, at man banker på døren og får et svar, før man går ind på nogens værelse eller på personalets kontor. Hvis den regel ikke gælder på børne- og ungehjemmet, hvor du bor, kan du prøve at snakke med de voksne om, at I får indført sådan en regel. Hvis I holder husmøder eller ungemøder, kan du sætte det på som et punkt på dagsordenen. Hvis du er lidt nervøs for at snakke om det, så kan du måske få en anden voksen, fx din børne- og ungerådgiver til at snakke med de voksne på børne- og ungehjemmet om det sammen med eller for dig.

Som hovedregel har du ret til at have private telefonsamtaler, hvor der ikke er nogen, der lytter med, og hvor du kan sige, hvad du vil.

De voksne på dit børne- og ungehjem kan ikke bestemme, at de skal lytte med på dine telefonsamtaler. Det er kun børne- og ungeudvalget, der kan beslutte dette.

Børne- og ungeudvalget i den kommune, du kommer fra, kan have besluttet, at der skal være kontrol med dine samtaler med en eller flere bestemte personer, fx en bestemt ven, eller et bestemt familiemedlem. Konkret vil det betyde, at der er en voksen, som skal overhøre din samtale med disse personer. Sådan en beslutning kan træffes, hvis børne- og ungeudvalget er bekymret for, at dine telefonsamtaler med bestemte personer kan skade din sundhed eller udvikling. Enten på grund af det, I taler om, eller den måde, som samtalen er på. Hvis du synes den beslutning er urimelig, kan du klage til det, der hedder Ankestyrelsen – du kan læse mere om at klage under ”Retten til at klage”.

Hvis der er kontrol af dine telefonsamtaler til en eller flere bestemte personer, så kan en voksen kun lytte med til samtalen, hvis du først giver dit samtykke. Det vil sige, at du giver de voksne lov til at lytte. Hvis du ikke giver dit samtykke, kan du ikke snakke med personen. Der er dog aldrig nogen, der har lov til at lytte til dine samtaler med fx din børne- og ungerådgiver eller din advokat. Dem har du altid lov til at snakke med uden kontrol.

Lederen af et børne- og ungehjem kan også i nogle helt særlige situationer bestemme, at de voksne skal følge med i en telefonsamtale. Lederen kan træffe sådan en beslutning, hvis du er på børne- og ungehjemmet, fordi du har fået en dom, og hvis lederen mener, at det kan skade ordenen og sikkerheden på hjemmet, hvis ikke de voksne hører med på samtalen. Det kan fx være, hvis lederen er bekymret for, at du er ved at planlægge noget, der er strafbart. Hvis lederen beslutter i en konkret situation, at de voksne skal høre med på din telefonsamtale, så skal din børne- og ungerådgiver bagefter godkende beslutningen.

Når du bor på et børne- og ungehjem, kan der være bestemte situationer, hvor lederen kan beslutte, at personalet skal undersøge dit værelse, skabe, tasker eller andet, som er dit. Lederen kan beslutte, at dit værelse skal undersøges, hvis de har en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget, som du ikke må have eller noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Hvis de voksne, fx tror, at du er påvirket af stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde, må de godt lave en undersøgelse af dit værelse. Det gælder også, hvis de har grund til at tro, at du har en slags våben på dit værelse. I nogle situationer, må de også undersøge, om du gemmer alkohol. Hvis lederen har truffet beslutning om, at din mobiltelefon i en kort periode skal inddrages, må de voksne også gerne lede efter mobiltelefonen på dit værelse.

Der er regler for, hvordan en undersøgelse af et værelse skal foregå. Som udgangspunkt skal de voksne først snakke med dig om, at de tror, du gemmer noget, som du ikke må have på dit værelse. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke og du skal have mulighed for at aflevere det, som du eventuelt gemmer.

Hovedreglen er, at der skal være to voksne til stede ved undersøgelsen. Kun hvis der er helt særlige grunde, må en enkelt medarbejder gennemføre undersøgelsen. Ingen af de andre børn eller unge på børne- og ungehjemmet, må være der.

En anden regel er, at du har ret til enten at være til stede, imens de voksne laver undersøgelsen, eller du skal umiddelbart efter undersøgelsen have fortalt, hvordan undersøgelsen er foregået. Du har også ret til at få at vide hvilke resultater, den har givet. Når de voksne laver en undersøgelse af værelset, skal de være skånsomme, det vil sige forsigtige, og de skal behandle dig og dine ting med respekt.

Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af dit værelse, skal de altid fortælle kommunen og socialtilsynet, at de har gjort det. Det skal de gøre ved at udfylde et skema, som de sender til kommunen og socialtilsynet. Det kaldes en indberetning. De voksne skal inddrage dig i indberetningen til kommunen og socialtilsynet. Det skal de gøre både ved at fortælle dig, hvad de skriver, og ved at du skal have mulighed for at skrive eller fortælle, hvordan du oplevede situationen. De voksne skal ret hurtigt sende indberetningen til din kommune. Det skal de gøre inden for 72 timer – det vil sige tre døgn. Hvis du er meget oprørt over situationen og ikke kan overskue at give din beskrivelse på det tidspunkt, kan du, eventuelt med hjælp fra de voksne, senere lave din beskrivelse og sende den afsted.

Når du bor på et børne- og ungehjem, kan der være bestemte situationer, hvor personalet gerne må undersøge om du gemmer noget på dig, som du ikke må have. Det kan være, fordi det fx er ulovligt eller er noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Personalet skal have en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget på dig, som du ikke må have. Hvis de voksne fx tror, at du er påvirket af stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde, må de godt lave en undersøgelse af, hvad du har i dit tøj og på din person. I nogle situationer må de også se efter, om du gemmer alkohol på dig. Hvis lederen har truffet beslutning om, at din mobiltelefon i en kort periode skal inddrages, må de voksne også gerne undersøge, om du har mobiltelefonen på dig.

Det er lederen, der skal beslutte, om personalet må undersøge, hvad du har på dig.

Der er særlige regler, der gælder, hvis de voksne vil undersøge, om du har noget på din person, som du ikke må have. De voksne skal først snakke med dig om, at de tror, du gemmer noget, som du ikke må have på din person. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke, og så skal du have mulighed for at aflevere det, du eventuelt gemmer.

Personalet må bede dig om, at tage dit overtøj, hovedbeklædning og sko af, og så må de klappe dig uden på det tøj, som du har på, for at finde ud af, om du har noget i lommerne.

Hovedreglen er også, at der skal være to voksne til stede ved undersøgelsen, og at det skal være medarbejdere af samme køn som dit, der foretager og overværer sådan en undersøgelse. Når de voksne laver en undersøgelse af din person skal de være skånsomme. Det vil sige forsigtige, og de skal behandle dig med respekt. Ingen af de andre børn eller unge på børne- og ungehjemmet, må være der.

Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af din person, så skal de altid beskrive, hvad de har gjort. Det skal de gøre ved at udfylde et skema, Det kaldes en indberetning. De voksne skal fortælle dig, hvad de har skrevet, og du skal have mulighed for at beskrive, hvordan du har oplevet situationen. Bagefter skal det skema, som de voksne har udfyldt og din beskrivelse sendes til din kommune og til socialtilsynet. De voksne skal ret hurtigt sende indberetningen til din kommune. Det skal de gøre inden for 72 timer – det vil sige tre døgn.  Hvis du er meget oprørt over situationen og ikke kan overskue at give din beskrivelse på det tidspunkt, kan du, eventuelt med hjælp fra de voksne, senere lave din beskrivelse og sende den afsted.

Du har ret til et privatliv, der hvor du bor, men på dit børne- og ungehjem kan der være regler om forskellige ting, og en af reglerne kan være, at man ikke låser døren til sit værelse. Det kan der være forskellige grunde til, og hvis du ikke kan forstå, hvorfor dit børne- og ungehjem har den regel, kan du prøve at snakke med de voksne om det. Hvis du er lidt nervøs for at snakke om det, kan du måske få en anden voksen, fx din børne- og ungerådgiver eller en af dine forældre til at snakke med de voksne på børne- og ungehjemmet om det for dig.