Læs om dine rettigheder på et åbent børne- og ungehjem
Du har, selvom at du er anbragt på et åbent børne- og ungehjem, de samme rettigheder som alle andre børn og unge. MEN der er lavet en masse lovregler, som betyder, at lederen af institutionen eller personalet i nogle situationer må begrænse dine rettigheder. Det må de voksne gøre, hvis det er nødvendigt for at beskytte dig eller de andre børn og unge eller voksne, eller for at sikre orden og sikkerhed på institutionen, så der fortsat er rart at være. De voksne må ikke begrænse dine rettigheder mere end højst nødvendigt, og de skal gøre det så skånsomt som muligt. Derfor er der mange regler, og de kan tit være lidt svære at forstå.
På disse sider forsøger vi i Social- og Boligstyrelsen at forklare reglerne til dig, der er anbragt på åbent børne- og ungehjem. Det gør vi gennem en række spørgsmål og svar, der handler om dine rettigheder, og hvordan personalet kan begrænse dem.
Måske synes du, at det er svært at forstå dine rettigheder. Husk at du altid kan spørge lederen eller de andre voksne på børne- og ungehjemmet, hvis du er i tvivl.
Retten til omsorg og beskyttelse
Retten til selvbestemmelse og medbestemmelse
Retten til inddragelse
Retten til privatliv
Retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed
Retten til familieliv
Retten til værdig og respektfuld behandling
Retten til at klage