Retten til værdig og respektfuld behandling

De voksne må ikke gøre grin med dig. Hvis det sker, er det vigtigt, at du fortæller dem, at du bliver ked af det, fordi du føler dig såret over de ting, som de siger. Hvis du synes, det er svært at tale med dem om det, så kan du måske få hjælp til at sige det af en anden voksen, som du har tillid til, fx din børne- og ungerådgiver.

Nogle personer kan have en bestemt måde at tale på, hvor de gør grin med andre mennesker, men egentligt gør det for at vise, at de godt kan lide dem. Det kan også være, at de gør det, bare fordi det virker sjovt, og ikke for at såre nogen. Det hedder at være ironisk eller sarkastisk. Måske de voksne på din institution bruger den måde at tale på, men de skal have at vide, at du ikke kan lide det, hvis det er sådan du har det.

Det kommer an på situationen og på din opførsel. Som udgangspunkt skal de voksne forsøge at undgå at andre (her de andre unge) ser, at de voksne bruger fysisk magt til at fastholde eller føre dig. Det kan nemlig både være krænkende for dig, og det kan være en voldsom og ubehagelig oplevelse for dem, der ser det. Men måske kan de voksne ikke nå at få de andre unge væk fra situationen hurtigt nok.

Hvis de voksne har brugt fysisk magt mod dig, ligesom den, der er beskrevet her, skal de voksne indberette hændelsen, og du skal have mulighed for at beskrive, hvordan du oplevede situationen. Det er vigtigt, at du giver udtryk for din oplevelse. Din beskrivelse skal sendes med indberetningen til kommunen og socialtilsynet. Det kan du læse mere om under ”Retten til inddragelse”. De voksne på din institution kan også lære meget af, at du beskriver, hvordan du har oplevet en magtanvendelse. Måske det kan lede til, at de griber en voldsom situation an på en anden måde næste gang. Derfor er din oplevelse og dine synspunkter vigtige.

De voksne på institutionen skal altid forsøge at løse problemer og konflikter uden at anvende magt. De skal sørge for, at de forskellige regler på institutionen bliver overholdt, men de må ikke være provokerende eller forsøge på at starte konflikter.

De voksne, som skal passe på dig, må ikke tale dårligt om hverken dig, dine forældre eller resten af din familie og omgangskreds. De skal respektere dig og din familie, når de taler.

Hvis du oplever, at der er nogle voksne, der taler dårligt om nogen, du holder af, kan du fortælle det til din børne- og ungerådgiver eller en anden voksen, som du har tillid til.

Du har også mulighed for at henvende dig anonymt til socialtilsynet. Socialtilsynet er en offentlig myndighed, der har godkendt den institution, som du bor på. Socialtilsynet skal løbende holde øje med, at personalet giver børnene og de unge, der bor institutionen, tryghed og omsorg og gode muligheder for at udvikle sig. Måske hænger der et skilt på din institution, der beskriver, hvordan du gør. Du kan også spørge en af de voksne eller din børne- og ungerådgiver om, hvordan du kontakter socialtilsynet. Eller du kan på denne hjemmeside under ”Retten til at klage”, læse om, hvordan du kontakter socialtilsynet.

De voksne skal tage hensyn til dig, når de mener, det er nødvendigt at bruge fysisk magt over for en anden ung. Især når du har minder om noget voldsomt fra din familie. Det kan dog nogle gange være svært at nå at få andre unge væk fra rummet, hvor konflikten foregår. Det kan være, at de voksne vurderer, at det er nødvendigt at lave magtanvendelsen, imens der er andre unge. Af hensyn til alles sikkerhed, som er det vigtigste.

Hvis du bliver meget påvirket af det, kan du prøve at tale med de voksne om, hvad de kan gøre, og hvad du selv kan gøre, for at komme hurtigere væk fra disse situationer.

De voksne må ikke slå eller på anden måde straffe dig, for at få dig til at gøre det, som de siger. Hvis du oplever situationer, hvor du bliver fysisk afstraffet, skal du sige det til din børne- og ungerådgiver eller en anden voksen, som du har tillid til. Du skal have hjælp til, at det ikke kommer til at ske igen.

Du har også mulighed for at henvende dig anonymt til socialtilsynet. Måske hænger der et skilt på din institution, der beskriver, hvordan du gør. Ellers kan du spørge en af de voksne. Du kan også altid spørge din børne- og ungerådgiver.