Viden og inspiration om Borgeren ved Roret

Få viden og inspiration til, hvordan man udvikler og omlægger socialområdet mod den faglige tilgang Borgeren ved roret. En omlægning, der handler om at sætte borgerens ressourcer i spil og tage udgangspunkt i den enkeltes håb, ønsker og drømme. Her på siden finder du videoer og podcast om, hvordan tilgangen også kan bruges til mennesker med handicap eller i udsatte positioner.

På tværs af det specialiserede voksenområde er mange kommuner i gang med at udvikle deres faglige tilgang til i højere grad at fokusere på borgernes ressourcer og tage udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme. Social- og Boligstyrelsen kalder tilgangen for Borgeren ved roret - en faglig tilgang baseret på recovery-orienteret rehabilitering.  

Styrelsen har indgået et partnerskab med fem række kommuner, der handler om udviklingen af Borgeren ved roret til borgere med handicap og/eller i social udsathed. På denne side samler vi løben viden og inspiration fra det arbejde.

Video om omlægningen i Aarhus

Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Kommune produceret en film om, hvordan en omlægning mod Borgeren ved roret, kan se ud. I filmen møder vi Hanne, som beskriver hvorfor det er vigtigt som borger at blive mødt på en respektfuld måde.

Derudover møder vi lederne Natascha og Bente, som fortæller om, hvorfor den her tilgang giver mening for Århus kommune at arbejde med på handicapområdet. Filmen er lavet som inspiration til andre kommuner, som vil i gang med samme udvikling og omlægning. 

Du kan se filmen i fuldskærm her.

Podcast om Borgeren ved Roret på udsatteområdet 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Lyt til podcasten på SoundCloud

Læs en transskription af podcasten her

Hvordan kan principperne for Borgeren ved Roret forstås og anvendes, og hvad skal man være særlig opmærksom på, i arbejdet med borgere i udsatte positioner. Lyt med, og få perspektiver på det fra Kira West, formand fra Rådet for Socialt Udsatte og Kristian Relsted Fahnøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole. Podcasten kan anvendes som inspiration til faglige drøftelser, gerne i brudstykker. Drøftelserne kan være særlig velegnet til refleksioner på tværs af fagområder.   

Podcasten har en varighed på 33:41 minutter. 

Videoer fra webinar

Webinaret er afholdt af Københavns Professionshøjskole i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens partnerskab om Borgeren ved roret. Webinaret har fokus på samarbejdet mellem borger og fagprofessionel, når man arbejder ud fra principperne om Borgeren ved roret. Herunder den (nye) fagprofessionelle rolle i dette samarbejde. Webinaret består af fire oplæg, som kan ses separat. Oplæggene kan bruges som baggrundsmateriale og som et fælles afsæt for at drøfte omsætningen af principperne i Borgeren ved roret. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Oplæg ved Rikke Sørensen, som er formand for ULF ungdom og repræsentant for SUMH. Rikke giver et indefra-perspektiv fra handicapområdet og om samarbejdet mellem hende selv og de fagprofessionelle omkring hende, samt hvad der har været vigtigt for hende i forhold til, at samarbejdet har taget udgangspunkt i hendes håb og drømme.

Se videoen i fuldskærm her.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Stine giver et indefra-perspektiv på udsatte området og hendes samarbejde med de fagprofessionelle omkring hende. Stine sætter fokus på, hvad der skal til for, at, hun har følt samarbejdet, har været baseret på Borgeren ved roret, og hvad det kræver af de fagprofessionelle.

Se oplægget i fuldskærm her.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Oplæg ved Anja Kammacher, som er lektor ved Københavns Professionshøjskole. I oplægget sættes fokus på den nye fagprofessionelle rolle, når vi skal samskabe vores indsatser med borgeren og de mange perspektiver omkring borgeren i et levet hverdagsliv, herunder pårørende, civilsamfund og netværk. I oplægget kommes ind på, hvordan vi, via øget fokus på borgerens ressourcer og deltagelsesmuligheder samt refleksion over egen rolle i samarbejdet, kan understøtte en praksis, hvor borgerens egne drømme og et meningsfyldt hverdagsliv er omdrejningspunkt for indsatsen.

Se oplægget i fuldskærm her.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Oplæg ved Inge Storgaard Bonfils, som er docent ved Københavns Professionshøjskole. I oplægget sættes fokus på relationel koordinering og kapacitet: Er der fælles mål, delt viden og gensidig respekt, når der samarbejdes med borgeren og på tværs af forvaltninger og sektorer? Og er det med afsæt i borgerens mål? I oplægget sættes også fokus på, hvordan Borgeren ved roret understøtter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på handicap- og udsatteområderne. Et samarbejde, der sikrer, at der arbejdes efter fælles mål, som er styret af borgerens håb og drømme. Der ses på de faglige roller og kompetencer, som har betydning i samarbejdet på tværs.

Se oplægget i fuldskærm her.

Ungeperspektiver på kvalitet i samarbejdet mellem borger og fagprofessionel

I nedenstående film sætter fire unge med handicap ord på, hvad der er vigtigt for dem i mødet med fagprofessionelle.

Filmene har til formål at understøtte drøftelser og læring hos kommuner, som arbejder med tilgangen Borgeren ved roret. I filmene bidrager de unge med deres perspektiver på, hvad der er vigtigt, ift. nogle af de principper, der arbejdes med i tilgangen. Filmene kan anvendes i forbindelse med faglige drøftelser i en personalegruppe, eller i drøftelser med borgere fra egen kommune.

Film 1: Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt og tag udgangspunkt i borgernes ressourcer, håb, ønsker og drømme

I filmen deler Silke, Simon og Kristian deres erfaringer med samarbejdet med fagprofessionelle. De giver deres indefra-perspektiv på, hvornår samarbejdet opleves som meningsfuldt og understøttende – også i situationer, hvor der har været særlige udfordringer.

Nedenstående principper fra Borgeren ved roret bliver belyst i filmen:

  • Princip 1: Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme
  • Princip 2: Fokuser på borgernes ressourcer
  • Princip 4: Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt

 Refleksionsspørgsmål til filmen:

  • Hvilke indsatser giver Silke, Simon og Kristian en oplevelse af at blive mødt med tillid, respekt, fokus på deres ressourcer og med udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme?
  • Hvad gør du selv for at fokusere på borgernes ressourcer og tage udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme?

Film 2: Arbejd koordineret med indsatsen og sørg for tidlig og opfølgende støtte ift. borgernes livssituation

I filmen deler Jonas sine erfaringer med samarbejdet med fagprofessionelle. Han giver sit indefra-perspektiv på, hvad der er vigtigt for ham i samarbejdet. Dette giver et indblik i, hvornår indsatsen opleves som allermest meningsfuld for ham. 

Nedenstående principper fra Borgeren ved roret bliver belyst i filmen:

  • Princip 5: Hjælp borgerne så tidligt som muligt
  • Princip 6: Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation
  • Princip 7: Følg op så indsatsen altid er den rette.

Refleksionsspørgsmål til filmen:

  • Hvad ville du gøre for at arbejde koordineret med Jonas’ samlede livssituation?
  • Hvad gør du for at hjælpe borgerne så tidligt som muligt?
  • Hvad gør du for at følge op på borgernes indsatserne?