Forebyg overgreb

Når mennesker på grund af en funktionsnedsættelse er afhængige af rådgivning og støtte for at kunne udvikle sig og have et seksualliv, skal både ledelse og medarbejdere prioritere arbejdet med borgerens seksualitet.

Skal arbejdspladsen udvikle en høj grad af faglighed i relation til seksualitet, skal det være legitimt og naturligt at tage emnet op med kolleger og ledelse på lige fod med andre temaer. Det skal være muligt at få sparring såvel i relation til retlige problemstillinger og etiske dilemmaer som i forhold til konkrete spørgsmål om, hvordan støtte bedst kan gives. Dialog og faglig refleksion blandt kolleger bidrager til at afklare både egne og andres holdninger og grænser.

Seksualitet på dagsordenen

Et første skridt på vejen er at sætte seksualitet på dagsordenen på fx personalemøder. Er det svært at komme i gang med dialogen, kan personalegruppen hente hjælp udefra fx fra en seksualvejleder. Man skal være opmærksom på, at drøftelser i et fælles fagligt forum skal have generel karakter. Det er, jf. tavshedspligten, ikke tilladt at diskutere en bestemt borgers seksualitet i et større forum.

Spørgsmålene her på siden kan danne ramme for en dialog blandt personale, der arbejder med voksne med handicap, der fx bor på et bosted.

  • Hvordan håndterer man som personale, at beboerne udøver deres seksualitet i deres egen bolig?
  • Hvordan støtter man en voksen med handicap i at få et aktivt og godt seksualliv? Hvor meget skal personalet hjælpe dem i forbindelse med deres seksualitet? 
  • I hvilket omfang og hvornår vil personalet selv hjælpe beboerne - og hvornår vil man bede en seksualvejleder om hjælp?

  • Hvilken adfærd accepteres i fælles offentlige rum - og hvad forstår man ved problematisk eller uacceptabel seksuel adfærd?
  • Hvornår er adfærd krænkende - for fx de øvrige beboere på bostedet og for personalet?
  • Hvornår skal en beboer hjælpes fra det fælles til sit private rum?
  • Hvad skal personalet gøre, hvis beboere har andre grænser for intimitet og seksualitet end personalet?

  • Må man fx kærtegne og kysse beboerne på håret og på kinden?
  • Hvad er personalets holdning til fx massage?
  • Skal der være regler for, hvordan personalet må gå klædt?
  • Hvilke informationer dele man med beboerne?

  • Hvordan skal personalegruppen håndtere seksuelle tilnærmelser fra en beboer, og hvordan kan personalets egne grænser respekteres?
  • Hvordan sikrer man fx, at personalets grænser for, hvad de ønsker at medvirke til eller hvilken adfærd de skal acceptere ikke overskrides?

  • Hvordan forholder personalet sig til seksualitet hos beboere uden aktivt talesprog?
  • Hvordan kan man være sikker på, at man forstår det behov, beboerne forsøger at udtrykke – og ikke misforstår og dermed kommer til at overskride beboerens grænser?

  • Hvordan forholder personalet sig til seksualitet i forhold til pårørende?
  • Ønsker beboerne, at deres pårørende skal informeres om deres seksualitet?
  • Hvordan forholder personalet sig i praksis til en situation, hvor de har lovet ikke at videregive information, men hvor de er bekymrede over personens seksualitet?

Kontakt

Sine Jongdahl Kolind Møller
Specialkonsulent
T:50 81 09 22

Forebyg seksuelle overgreb

I arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb, er der nogle ting, som personalet skal være særligt opmærksom på.

Tag en snak om:

  • Et fælles værdigrundlag for arbejdet med forebyggelse
  • Definér seksuelle overgreb og seksuelt krænkende adfærd
  • Procedurer for forebyggelse og håndtering af mistanke
  • Fælles viden om risikofaktorer for seksuelle overgreb
  • Hvilke tegn på mistrivsel - både adfærdsmæssige og fysiske - I som personale skal være opmærksomme på
  • Hvordan I som personale omgås brugerne af jeres tilbud.