Bo Liv: Kompetenceudvikling i botilbud

Projektet fra 2010-2012 i Assens Kommune har udviklet medarbejdernes kompetencer, så de bedre kan støtte borgere med udviklingshæmning, som skal flytte i egen bolig.

Projektet har været knyttet til en ombygning af to tidligere døgninstitutioner og etablering af selvstændige boliger. Det har rettet sig mod borgere, der var på vej til at flytte i egen bolig, og udvikling af medarbejderkompetencer til at støtte borgere i eget hjem.

Projektet har udviklet personalets kompetencer i forhold til:

• At sætte borgernes oplevelse af det gode liv i centrum: Projektet har sat fokus på at understøtte og udvikle 'det gode liv', som det leves og opleves af borgerne.
• Social inklusion: Projektet har haft til formål at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis, der bygger på respekt for borgernes integritet og private liv og samtidig understøtte deltagelse i sociale fællesskaber. Fokus har været på både den enkeltes handlemåder og på udvikling og forandring af borgerens muligheder for deltagelse i fællesskaber.
• Brugerkurser: Projektet har gennem undervisning i egne rettigheder givet borgerne mulighed for at få større kendskab til rettigheder og for at udtrykke sig om eget liv.
• Visualisering af det gode liv: Projektet har udviklet metoder til at visualisere borgerens eget perspektiv på det gode liv. Visualiseringerne kan bruges til at skabe klarhed og dialog samt understøtte arbejdet med målsætninger og handleplaner.'

Film fra Assens: Borgere og personale på kursus

50 borgere fra botilbud i Assens Kommune har været på kursus, hvor de har lært om egne rettigheder. Medarbejderne har også været på kursus, og efterfølgende har borgere og personale udviklet deres kompetencer i hverdagen. Hør eksempelvis om deres erfaringer med at bruge metoder i dagligdagen, der inddrager både borgerens, de pårørendes og pædagogernes perspektiv.

Se video på YouTube 

Artikler fra projektet

Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber (pdf)

Samarbejde med pårørende ud fra beboernes perspektiver (pdf)

Refleksioner over pædagogisk praksis ud fra beboernes perspektiver (pdf)

Magt i vores pædagogiske praksis (pdf)

Afsluttende rapport fra projektet

Perspektiver på det gode liv (pdf)

Reportage

Læs reportage fra projektet om, hvordan borgere, medarbejdere, ledere og politikere arbejder med at ændre kulturen på botilbuddene (pdf)

At leve et liv så tæt på egne ønsker som muligt. Det har medarbejderne i et projekt fra 2010-2012 i Hedensted Kommune hjulpet den enkelte borger med.

Projektet har haft til formål at give borgere mulighed for at definere og forstå, hvad et godt liv er for dem. De har fået mere viden om egne rettigheder og muligheder. Samtidig har projektet skabt nye relationer mellem borgerne på tværs af botilbuddene i kommunen.

Projektet har sigtet mod at løfte kvaliteten og kompetenceniveauet i både kommunale, regionale og private botilbud i kommunen. Der er skabt et forum, hvor medarbejdere kan mødes, dele erfaringer fra udvikling af lokale arbejdspladsprojekter og fordybe sig i faglige udfordringer.

Film fra Hedensted: I lære hos borgerne

I Hedensted Kommune har borgere fra botilbud været på læringsseminarer. De har fået undervisning i rettigheder og mulighed for at danne netværk på kryds og tværs. Se, hvordan personalet, både på læringsseminarerne og i dagligdagen, har været ’i lære’ hos borgerne, der fortæller personalet, hvordan de gerne vil have det.

Se video på YouTube 

Læs en række korte artikler, der viser nogle af projektets erfaringer med at gå i lære hos borgerne (pdf)

Projektet omfattede 11 kommunale, regionale og private bofællesskaber i Hedensted Kommune, herunder: 

• Voksne sent udviklede og voksne med udviklingshæmning, sindslidelser og erhvervet hjerneskade. Nogle af deltagerne har dobbeltdiagnoser. Der er stor spredning i forhold til deltagernes støttebehov. I alt 135 borgere. 
• Alle medarbejdere på de deltagende botilbud (ledere, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, håndværkere, medhjælpere, køkkenpersonale og studerende). I alt 140 medarbejdere. 

Formål og baggrund

Formålet med projektet er at give borgerne mulighed for at definere og forstå, hvad et godt liv er for dem hver især og i den forbindelse øge og øse af den eksisterende faglighed blandt medarbejderne i de deltagende botilbud. 

Baggrund

Kommunens handicappolitik bygger på tre nøgleord: Respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Det stemmer godt overens med intentionerne i projektet. 

Projektet supplerer eksisterende uddannelsesaktiviteter, fx kursusforløb om neuropædagogik samt større udviklingsprojekter med udgangspunkt i enkelte borgeres særlige behov. 

Projektet er inspireret af JYFE's kvalitetsudviklingsprojekt 'Indflydelse på eget liv' og gør brug af deres erfaringer. 

Resultater

• Det tværfaglige samarbejde og det netværksarbejde, som er sket på tværs af de deltagende botilbud, har medvirket til at implementere og udvikle den ændrede professionsforståelse, der implicit er projektets målsætning. 
• Hedensted Kommune har besluttet at understøtte det videre implementerings- og udviklingsarbejde på området med særlig fokus på det tværfaglige og tværkollegiale samarbejde, hvor den enkelte borger sættes i centrum for det samlede udviklingsarbejde. Der vil desuden bliver igangsat initiativer til at styrke samarbejdet mellem pårørende, borgere og personale. 
• Der er afholdt tre læringsseminarer for personale og borgere. Seminarerne har givet mulighed for at formidle og udveksle de konkrete tiltag i udviklingsarbejdet og givet deltagerne konkrete idéer og værktøj til det videre udviklingsarbejde, herunder empowerment-strategier og Social Entrepreneurship som metode og strategi. Der er desuden optaget en række små sekvenser på film, der skal danne baggrund for den videre diskussion i de enkelte botilbud om dilemmaer borger – borger, personale – personale, personale – borger og borger - pårørende imellem. Endnu læringsseminar med fokus på konflikthåndtering blev afholdt.
• Styre- og følgegruppemøderne har været effektive platforme, hvor udviklings- og implementeringsarbejde løbende bliver justeret og tilpasset.
• De deltagende bosteder deler viden, idéer og erfaringer med hinanden via et elektronisk netværk. Dette har styrket projektet og følelsen af sammenhold og fællesskab på tværs af bostederne.

Evaluering

• Resultaterne er dokumenteret bl.a. ved hjælp af interviews med borgerne i starten og ved afslutningen af projektet. Interviewene fokuserer på, hvordan borgeren definerer 'mit gode liv', og deres oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.
• Kontaktpersoner har dokumenteret, hvordan der er arbejdet med selvbestemmelse og indflydelse ift. den enkelte borger, og hvordan dette indgår i den pædagogiske handleplan.
• Hver organisation har dokumenteret, hvilke retningslinjer og procedurer de har lavet for at udvikle en mere individuel tilgang.
• Medarbejdernes fokus på egen adfærd er dokumenteret gennem enkeltstående fortællinger og gruppeinterviews.

Fremgangsmåde, metode og teori

Medarbejderne i projektet undervises på kursusdage i:

• Dokumentationsmetoder - herunder interviewteknik
• Viden om borgeres rettigheder - herunder selvbestemmelse, magt-omsorg
• Formidlingsteknikker - herunder mundtlig, skriftlig eller billedformidling
• Fagområder, hvor der undervejs i projektet viser sig at være et aktuelt behov.

Herudover inviteres borgere på tværs af botilbuddene til temadage med fokus på egne rettigheder.

Interviewundersøgelse

Gennem interviews undersøges borgernes forestilling om 'mit gode liv', og mulighederne for selvbestemmelse i hvert tilbud afdækkes. Resultaterne indgår i det fremadrettede pædagogiske arbejde med hver enkelt borger.

Arbejdspladsprojekt

På baggrund af undervisningsdagene og interviewundersøgelsen udvælger medarbejdere i hvert botilbud et arbejdspladsprojekt. Projektet angiver aktiviteter og mål for, hvad botilbuddet ønsker at arbejde med for at nå projektets overordnet mål.

Tværgående seminarer

Der afholdes løbende tværgående seminarer, hvor hver arbejdsplads fremlægger delresultater og resultater af deres undersøgelser og projekter. Nogle af seminarerne er for både personale og borgere.

Samarbejdspartnere

VIA University College.

I et projekt i Hillerød Kommune fra 2010-2012 er relationen mellem medarbejder og borger udviklet med fokus på etik og gode rammer for borgernes selvbestemmelse.

Projektet har videreudviklet kvaliteten på de sociale botilbud i Hillerød Kommune. Grundtanken har været at skabe et fundament for fortsat at udvikle en relation mellem medarbejder og borger, præget af etik og medbestemmelse for borgeren. Der er arbejdet ud fra følgende mål:

Skabe høj grad af medbestemmelse for borgerne

Projektet har haft fokus på at sikre, at den pædagogiske handleplan altid er en fællesplan – en plan, hvor borgeren er subjekt. Samtidig med at skabe en praksis, hvor medarbejderne understøtter borgerne i deres medbestemmelse.

Udvikle borgernes muligheder for kommunikation

Projektet har ønsket at styrke borgerens retssikkerhed og medbestemmelse ved at sætte fokus på at støtte borgeren i at kommunikere. Samtidig er der arbejdet med borgerens muligheder for relationer og personlig trivsel.

Attraktive arbejdspladser og bomiljøer med tydelige rammer

Projektet har haft fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Her har det bl.a. handlet om at udvikle lederrollen ift. at understøtte medarbejderne:

• Ud fra et etisk perspektiv
• I krydsfeltet omkring f.eks. øgede dokumentationskrav
• Ved at skabe basis for en fælles bevidsthed om rammer og vilkår

Film fra Hillerød: Kommunikationsmetoder

Bedre Kommunikation med borgerne er et omdrejningspunkt i Hillerød Kommunes kompetenceudviklingsprojekt, og Talking Mats er en af de kommunikationsmetoder, der bliver anvendt blandt andet til mennesker uden talesprog. Hermed får den enkelte større mulighed for at udtrykke sig og øget indflydelse på eget liv. Se, hvordan borgere og personale bruger Talking Mats til fx farvevalg i boligen og i handleplansarbejdet.

Se video på YouTube

Se projektets afsluttende evalueringsrapport (pdf)

Målgruppe

Projektet omfatter samtlige botilbud for voksne i Hillerød Kommune. Det vil sige:

• Voksne med udviklingshæmning og voksne med hjerneskade. I alt 125 borgere.
• Medarbejdere på de deltagende botilbud (pædagoger, ledere, ergoterapeuter og medhjælpere). I alt 200 medarbejdere.

Resultater

• Skabe høj grad af selvbestemmelse for borgerne.
• Medarbejderne har lært metoder og tilgange, som er anvendelige til at sikre borgerne mulighed for selvbestemmelse, og der er skabt ny praksis, så medarbejderne kan understøtte borgerne i deres selvbestemmelse.
• Borgerne har oplevet at have fået mere selvbestemmelse i form af en øget indflydelse på hverdagens gøremål og indflydelse på, hvad der skal stå i handleplanen.
• Der er sket et kvalitetsløft af handleplanerne, således at der i højere grad er fokus på individuelle, kommunikative tilgange og tydelige mål og delmål.
• Familie/netværk oplever generelt, at borgerne har større fokus på selvbestemmelse, men deres vurdering af borgernes muligheder for at klare sig selv, og have selvbestemmelse i hverdagen, er blevet ringere.
• Udvikle borgernes muligheder for social kontakt.
• Andelen af borgere, som angiver at have venner uden for deres eget botilbud, er steget, og samtidig er en større andel af borgerne tilfredse med den kontakt, som de har med netværk, der bor andre steder.
• En stor del af borgerne er blevet introduceret til IKT-redskaber, og flere anvender dem i hverdagen.
• Medarbejderne har opnået kompetencer til at understøtte borgernes mulighed for social kontakt og kommunikation i hverdagen.
• Det afspejles i handleplanerne, at medarbejdernes bevidsthed om borgernes behov for social kontakt og kommunikation i hverdagen er blevet større.
• Skabe attraktive arbejdspladser og botilbud med tydelige rammer.
• Medarbejderne har opnået kompetencer, som har øget deres faglige stolthed og glæde. Der har ikke været nævneværdig positiv udvikling ift. engagement og motivation.
• Ledelsen har tydeliggjort rammerne for arbejdet i botilbuddene, og som følge heraf er medarbejdernes forståelse af de overordnede rammer steget.

Evaluering

Der er udarbejdet indikatorer til hvert enkelt af projektets mål samt en baseline ved projektets start. På denne baggrund er der løbende gennemført effektmålinger i projektperioden, og der er udarbejdet en brugertilfredsundersøgelse ved opstart og afslutning.

Fremgangsmåde, metode og teori

• Kompetenceudviklingen i projektet sker gennem:
• Undervisning af alle medarbejdere i en systemisk og ressource-orienteret tilgang.
• Undervisning af alle ledere, der skal give kompetencer til at understøtte medarbejderne samt fælles bevidsthed om rammer og vilkår.
• Lederseminar med fokus på krydsfelter, der præger hverdagen på botilbud.
• Marte Meo.
• Introduktionsdag for en række medarbejdere i Marte Meo-metoden.
• En mindre gruppe medarbejdere gennemgår en uddannelse som Marte Meo-terapeuter.
• Deres viden sættes i spil gennem undervisningsforløb på de enkelte botilbud.

Social kontakt - IKT redskaber

• Eksterne konsulenter leverer løbende sparring til medarbejdere og borgere.
• Der etableres pladser med PC og kamera på de involverede tilbud.
• Der afholdes event for borgere, pårørende og medarbejdere om mulighederne ved brug af IKT-redskaber.

Bedre sociale kompetencer skal hjælpe borgere i socialpsykiatriske botilbud i Hjørring Kommune til at tage aktiv del i dagligdagen i egen bolig. Projektet blev afsluttet i 2012. Projektet sætter fokus på handleplansarbejdet, og vil forbedre borgernes sociale kompetencer, så de aktivt kan tage medansvar.

Samspil mellem borgere og medarbejdere

Arbejdet med de pædagogiske handleplaner skal udvikles. I det fremadrettede arbejde skal handleplanerne være et forandringsredskab, der forpligter borgere og medarbejdere på et samspil, hvor målet er en bedre hverdag for borgeren.

Samarbejdskontrakt

Arbejdet med de pædagogiske handleplaner munder i praksis ud i en fælles formuleret samarbejdskontrakt mellem den enkelte borger og hans eller hendes kontaktperson.

Projektet er en udviklings- og læringsproces på tre organisatoriske niveauer:

• Den enkelte medarbejder
• Gruppen af medarbejdere på det enkelte tilbud
• Den øvrige del af den kommunale socialpsykiatriske bostøtteindsats.

Film fra Hjørring: Borgerne er eksperter i eget liv

Uddannelsesforløb i systemisk tænkning og indarbejdelse af det lærte i det daglige arbejde på botilbuddet har været nogle af de bærende dele i udvikling af nye kompetencer blandt personalet på socialpsykiatriske botilbud i Hjørring Kommune. Se, hvordan medarbejdere og borgere indtager nye roller, hvor det er borgerne, der er eksperter i eget liv.

Se video på YouTube

Projektet omfatter 5 socialpsykiatriske kommunale botilbud og retter sig mod:

• Voksne med svære psykiatriske lidelser, ofte med alvorlige personlighedsforstyrrelser. Hovedparten modtager støtte fra behandlingspsykiatrien. I alt 45 borgere.
• Medarbejdere på de deltagende botilbud (Ledere, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsuddannede). I alt 42 medarbejdere.

Formål og baggrund

Projektets formål er at forbedre borgernes sociale kompetencer, så de kan tage et aktivt medansvar i deres eget liv. Det kan være med til at forbedre dagligdagen for både den enkelte, men også for den samlede gruppe af borgere med svære psykiatriske lidelser. De pædagogiske handleplaner skal fungere som redskab til at implementere denne udviklings- og læringsproces.

Baggrund

Hjørring Kommune har tidligere arbejdet med at optimere de pædagogiske handleplaner i samarbejde med Videnscenter for Socialpsykiatri. Idéerne fra det samarbejde bliver ført videre som en del af dette projekt.

Resultater og evaluering

Herunder kan du læse om projektets forventede resultater, de resultater der er opnået hidtil og om, hvordan projektet vil blive formidlet. Projektet er ikke afsluttet.

Forventede resultater

Det forventes, at projektet giver resultater i form af, at:

• Borgerne i højere grad deltager aktivt i arbejdet med pædagogiske handleplaner.
• Samarbejdskontrakterne bliver mere målrettede og forpligtende for både borger og medarbejder.
• Flere borgere tager aktivt medansvar for egen livssituation og for de kollektive sociale processer i botilbuddene.
• Husmøder bliver mere borgerstyrede med temaer, som passer til borgernes ønsker og behov.
• Borgerne får mulighed for at give input til personaleansættelser.
• Borgerne får mulighed for at ønske egne kontaktpersoner.

Resultater

• Alle medarbejdere har udarbejdet egne mål for den kompetenceudviklingsproces, der knytter sig til det nye beboer/brugerperspektiv. De personlige mål skal understøtte udvikling af det professionelle handleplansarbejde, som udspringer af social- og sundhedsfaglige refleksioner, og dermed gøre op med den tidligere ”privatpraktiserende tilgang”. 
• Hele medarbejderstaben har gennemgået specifikke uddannelsesforløb, der kvalificerer dem til det videre efterfølgende længerevarende kompetenceudviklingsforløb – og der er nu defineret en fælles faglig reference for det videre arbejde.
• Det har været en stor udfordring for alle målgrupper (beboere/brugere, medarbejdere, myndighed, tilsyn samt ledelse) at fastholde fokus på projektet og dets mål – en proces som der er brugt en del tid på. Fokusgruppeinterview foretaget i maj 2011understøttede hypotesen om manglende sammenhængskraft og ”rød tråd” mellem projektets mål og dets aktiviteter. Med omorganisering af den strukturelle del af projektet er der sikret en plan for projektet, så alle planlagte projektaktiviteter kan gennemføres inden udgangen af 2012.

Formidling

Som en del af formidlingen af projektet bliver der lavet et metodeskrift, der beskriver metoden. Herudover bliver der lavet et afslutningsseminar, hvor projektets resultater formidles til deltagere og andre interessenter. 

Fremgangsmåde, metode og teori

Teaterworkshop: 
Der laves en teaterworkshop for alle projektdeltagere med fokus på "det gode hverdagsliv i et botilbud" og arbejdet med pædagogiske handleplaner. Herfra samles input til det videre forløb.

Temadage: 
En temadag om handleplansarbejde i samarbejde med University College Nordjylland. På baggrund heraf udarbejdes samarbejdskontrakter, der er en udmøntning af SEL § 141 handleplaner. Den fælles forpligtelse mellem borger og medarbejder om samarbejdskontrakterne vil være grundlag for en fælles forståelse for, hvordan borgeren ud fra egne muligheder og begrænsninger kan arbejde hen imod det realistiske gode hverdagsliv. 

Der afholdes desuden temadage om relationsarbejde og kommunikation med University College Nordjylland. Herudover afholdes fælles seancer for de brugere, der har deltaget. Fokus vil her ligge på deres opfattelse af arbejdet med samarbejdskontrakterne. 

Elektronisk dagbog: 
Deltagerne får udleveret et USB-stik, der skal fungere som en elektronisk "dagliglivsdagbog". Medarbejderne medbringer bærbare Pc'er til borgernes boliger. I samspil mellem borger og medarbejder beskrives, justeres og måles det gode hverdagsliv og skrives ind i den elektroniske "dagliglivsdagbog". USB-stikket/"dagliglivsdagbogen" tilhører og opbevares af borgeren. 

Netværksmøder: 
Der afholdes netværksmøder mellem de deltagende medarbejdere om arbejdet med samarbejdskontrakter.

Faglig vejledning: 
Projektleder deltager på personalemøder med faglig vejledning ift. arbejdet med samarbejdskontrakterne.

Samarbejdspartnere: 
University College Nordjylland.

Projektet i Hvidovre og Rødovre Kommune fra 2010-2012 styrkede medarbejderne, så de fremmede borgernes trivsel og gav mulighed for reel indflydelse.

Projektet i Hvidovre og Rødovre Kommune har udviklet medarbejdernes kompetencer med det formål at forbedre borgernes muligheder for indflydelse på tre felter:

• Selvbestemmelse
• Medbestemmelse
• Brugerindflydelse.

I projektet er der arbejdet med at styrke borgernes selvværd og sociale relationer. Der er desuden blevet arbejdet med at håndtere dilemmaer og konflikter med borgere, bl.a. gennem opmærksomhed på medarbejderes egne forventninger, holdninger og adfærd.

På de enkelte botilbud har der været tradition for intern sparring. Projektet har videreudviklet denne sparring, så der kommer flere resultater og bedre opfølgning på bl.a. møder. Projektet har desuden styrket nye former for organisering af netværk både internt og på tværs af botilbuddene.

Der har også været fokus på at øge ledernes kompetencer til at drive forandringsprocesser og skabe nye fælles arbejdsrutiner og fælles identitet.

Film fra Hvidovre og Rødovre: På borgernes præmisser

I Hvidovre og Rødovre Kommune har de sammen sat fokus på selv- og medbestemmelse. Hør, hvordan de har udviklet masterplaner for det fremtidige arbejde på området, og se, hvordan de arbejder med metoder, der blandt andet betyder, at handleplanerne udarbejdes på borgernes præmisser.

Se video på YouTube

Projektet har baggrund i kommunernes samlede vision på botilbudsområdet. Formålene er endvidere udarbejdet på baggrund af forståelsen af de aktuelle indsatsområder i botilbuddene. 

Resultater og evaluering

• Beboerne har øget selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerindflydelse.
• Beboerne har større viden om de tre niveauer for indflydelse og deres borgerrettigheder, med henblik på at øge deres mulighed for indflydelse.
• Beboernes trivsel er øget og de har opnået bedre relationer til hhv. medarbejdere, andre beboere og borgere udenfor botilbuddet.
• Medarbejderne er blevet klædt bedre på til at udfordre beboerne, og de har opnået større indsigt i, hvad de selv ved og hvor de skal udfordres.
• Der er opstået et samarbejde på tværs af kommunerne, så der kan udveksles erfaringer via erfagrupper.
• Tilbuddene benytter masterplaner som redskab til at sikre, at den læring, som personalet har fået undervejs i kompetenceudviklingsforløbet, bringes videre til den daglige praksis.
• Der er afholdt temadag for beboere, pårørende og medarbejdere om selv- og medbestemmelse.

Se eksempel på masterplan her (pdf)

Se inspirationsmateriale til afholdelse af temadag om selv- og medbestemmelse for borgere, pårørende og medarbejdere (pdf)

Evaluering

Deltagerne har undervejs ført logbog. Logbogen bliver brugt i midtvejsevalueringen og den afsluttende evaluering. Alle medarbejdere og ledere har udfyldt et profilskema med faglige, sociale og personlige kompetencer i starten, midtvejs og ved afslutningen af projektet. På den baggrund kan det afklares om deltagerne oplever at deres kompetencer er blevet udviklet. Desuden ser der løbende samlet op på forløbet og de specifikke aktiviteter.

Fremgangsmåde, metode og teori

Udvikling af læringsforløb:
Der udvikles et skræddersyet læringsforløb på 7 moduler på baggrund af et overblik over medarbejdernes udviklingsbehov. Overblikket skabes via interviews med medarbejdere og borgere.

Profilskemaer og kompetencelandkort:
Interviewene skal danne baggrund for et profilskema over centrale kompetencer, så der kan ydes en optimal indsats over for borgerne. Profilskemaet udfyldes af alle medarbejdere og ledere. Herefter udarbejdes et kompetencelandkort, hvor det aktuelle kompetenceniveau og udviklingsbehov beskrives.

Læringsforløb: 
Læringsforløbene består primært af heldagsworkshops baseret på praksisnære og deltagerinvolverende øvelser. Der vil være 'hjemmeopgaver', hvor ny viden efterprøves i praksis og efterfølgende evalueres i næste workshop. Læringsforløb kan også ske som sidemandsoplæring, hvor medarbejdere med forskellige kompetencer kan lære af hinanden.

Samarbejdspartnere: 
Projektforløbet gennemføres i samarbejde med eksterne konsulenter - Inhouse Consulting.

I Kolding og Billund Kommune har borgerne haft mere direkte indflydelse på de projekter, kommunerne har sat i gang. Målet er at skabe større indflydelse og mere selvbestemmelse. Projektet blev afsluttet i 2012. 

Projektet har haft til formål at forandre praksis på kommunernes botilbud, så medarbejderne bliver bedre klædt på til at imødekomme ønsker fra borgerne om mere indflydelse og selvbestemmelse. 

Udgangspunktet har været, at borgerne skal have mulighed for direkte at påvirke indholdet af de projekter, der blev sat i gang i Kolding og Billund Kommune. Projektet har støttet videreudviklingen af borgernes kompetencer ved at involvere dem som eksperter i eget liv. 

Projektet har desuden involveret borgernes pårørende og netværk, så deres indblik i den enkelte borgers liv også bliver inddraget. Det har samtidig betydet, at borgernes ønsker og perspektiver er blevet bragt videre til deres pårørende og netværk.

Hent Brugerindflydelse på dagsordenen. Et inspirationskatalog om brugerinddragelse i tilbud til mennesker med udviklingshæmning (pdf)

Læs projektets afsluttende rapport (pdf)

Hent følgeteksten til temakataloget (pdf) 

Temakatalog er udviklet af borgere og medarbejdere i forbindelse med projektet. Temakataloget anvendes til at udveksle erfaringer om temaerne, og til at vælge hvilke temaer der skal arbejdes med. 

Få yderligere information på projektets Facebook-side

Læs en række korte artikler, der viser nogle af projektets erfaringer med at gå i lære hos borgerne (pdf)

Film fra Billund og Kolding: Borgerne vælger projektfokus

Kolding og Billund Kommune er gået sammen om et projekt, hvor det er borgerne, der sætter dagsordenen. Borgerne har eksempelvis valgt, hvad der skulle sættes fokus på. Et af områderne har været brug af internet, computerspil, Skype med mere, og det har blandt andet betydet øget frihed i borgernes hverdag.

Se video på YouTube

Se også filmen om borgeres og medarbejderes arbejde med temakataloget: 

Se video på YouTube

Målgruppe

Projektet har omfattet samtlige botilbud i Kolding og Billund Kommuner og har derfor omfattet derfor en bred målgruppe af:

• Voksne med udviklingshæmning, der har brug for omfattende støtte, og borgere, der modtager støtte til enkelte ting. Nogle har andre psykiske funktionsnedsættelser, som fx autisme. I alt 277 borgere.
• Medarbejdere på de deltagende botilbud (ledere, pædagoger, ergoterapeuter, lærere, social- og sundhedsassistenter, køkkenpersonale og studerende). I alt 180 medarbejdere.
• Pårørende og de private netværk, der er omkring de borgere, det handler om.

Formål og baggrund

Formålet med projektet var at skabe grundlag for positiv personlig udvikling hos den enkelte borger og give den enkelte mulighed for at forme botilbuddenes praksis og medarbejdernes arbejdsopgaver.

Baggrund

Projektet bygger videre på et tidligere arbejde med brugerindflydelse, der er gennemført i Kolding Kommune. Kolding Kommune har gennem længere tid arbejdet med 'Gennembrudsmetoden', og dette projekt tager afsæt i det faglige fundament, der på botilbuddene underbygger selvbestemmelse og brugerindflydelse. Der findes en række barrierer blandt personale og borgere, som dette projekt skal højde for.

Barrierer blandt personalet kan være:

• Usikkerhed omkring, hvad brugerindflydelse og selvbestemmelse er, og hvordan det praktiseres. 
• Manglende kompetencer i at udvikle og implementere brugerindflydelse og selvbestemmelse. 
• At den enkelte ikke vil afgive magt og kompetence til borgerne. 
• Frygt for ensidigt fokus på resultater frem for processer og udvikling på botilbuddene. 

Barrierer blandt borgerne kan være:

• Afhængighed af de professionelle, som gør, at målet for borgeren bliver at stille den professionelle tilfreds i højere grad end at sætte sig selv og egne behov i fokus. 
• Reel eller forestillet institutionalisering som gør, at borgeren fastholder sig selv i rollen som en person med støttebehov. 
• Begrænsede muligheder for at formulere egne behov og ønsker. 

Resultater og evaluering

• Projektudviklingsgruppe: Bestod af beboere og medarbejdere fra Kolding og Billund samt konsulenter fra SUS og ULF. Gruppens medlemmer har formuleret 14 temaer, som har dannet rammen for arbejdet med brugerindflydelse på de enkelte botilbud.
• Udarbejdelse af temakatalog: Der er udarbejdet et temakatalog, der illustrerer og beskriver temaer, som er relevante for beboerne ift. brugerindflydelse på botilbud. Ud fra kataloget har hver beboer udvalgt de temaer, som han/hun ønsker der skulle fokus på.
• Medarbejderseminarer: På fem seminarer har medarbejderne bl.a. sat fokus på strategiarbejde for de enkelte tilbud og erfaringsudveksling.
• Pårørendeseminar: På to seminarer for beboernes pårørende og private netværk er arbejdet med brugerindflydelse præsenteret med efterfølgende dialog blandt de pårørende om det opfølgende arbejde med temaerne, hvor deres indblik i beboernes liv blev inddraget.
• Praksisarbejde med temaerne: Hvert tilbud har arbejdet over en halvårlig periode med det tema, de har udvalgt og har kunnet trække på processtøtte undervejs.
• Formidling: Der er udarbejdet et inspirationskatalog, der beskriver casehistorier og erfaringer i forhold til arbejdet med brugerindflydelse. Inspirationskataloget er uddelt til alle deltagende bosteder. Der er bl.a. også udarbejdet film undervejs i projektet, hvor udviklingforløbene er skitseret. Information og materialer fra projektet er samlet på en Facebookside. Desuden har beboere og medarbejdere formidlet erfaringer fra projektet ved arrangementer rundt om i landet.

Fremgangsmåde, metode og teori

Temakatalog: 
En gruppe, som består af borgere, en repræsentant fra kommunerne, ULF samt Socialt Udviklingscenter SUS har udarbejdet et katalog over temaer, der kan arbejdes videre med på botilbuddene, fx bolig, fritid mv. Temakataloget tager udgangspunkt i borgernes synspunkter og er bl.a. indhentet gennem interviews.

Praksisarbejde med temaer: 
På et seminar udveksler borgere og medarbejdere erfaringer om temaerne. Desuden vælger hvert botilbud, hvilket tema, det vil arbejde med. Hvert botilbud arbejder med det valgte tema. Der afholdes et seminar for pårørende med en dialog om arbejdet med temaerne.

Analyser af andres praksis på botilbud: 
Der sammensættes grupper af botilbud. Hvert botilbud har ansvaret for at lave en analyse af praksis på et andet botilbud i gruppen, efter arbejdet med det valgte tema er gennemført. Analysen foretages i samarbejde med SUS.

Ændring af praksis: 
Herefter udarbejdes en strategi for at ændre praksis på det enkelte botilbud, og der sættes endnu et forløb i gang, hvor ændringerne føres ud i praksis.

Samarbejdspartnere: 
Socialt Udviklingscenter SUS
ULF - Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Kvalikombo er et tværkommunalt projekt, som tog afsæt i 'Det Kan Nytte'-metoden. Projektet blev afsluttet i 2012.

Projekt Kvalikombo er rettet mod kvalitets– og kompetenceudvikling i botilbud og er gennemført i et samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner. 

Ny version

Kvalikombo har opdateret 'Det Kan Nytte'-tilgangen, der allerede var en accepteret og brugbar tilgang på kommunernes botilbud. Projektet har haft til formål at skabe nye og bedre betingelser for relationen til borgeren og arbejdet med værdisæt på de enkelte tilbud ved at: 

• Udvikle og implementere en opdateret 'Det Kan Nytte'-tilgang
• Tilbyde en socialpædagogisk tænkning, som fokuserer på handlinger
• Skabe et netværksbaseret ressourcemiljø
• Få Det Kan Nytte-instruktørkorpset i det nordsjællandske op at stå igen
• Udgive en lærebog for praktikere, der integrerer viden fra projektet med eksisterende forskningsbaseret viden på botilbudsområdet.

Læs en samling af artikler om Kvalikombo her (pdf)

Film fra Nordsjælland: Det kan nytte i opdateret version

Filmen viser, hvordan en række nordsjællandske kommuner har opdateret ’Det kan nytte metoden’ til en nutidig version. Hør blandt andet, hvordan de har udviklet en ny fælles referenceramme, og om deres erfaringer med uddannelse af frontløbere. Frontløberne spiller en central rolle i forhold til at igangsætte og udvikle nye metoder, der passer til de udfordringer, medarbejderne møder i dagligdagen.

Se video på YouTube

Målgruppe

Projektet har omfattet i alt 9 botilbud, der alle tidligere har arbejdet med 'Det Kan Nytte'-metoden, og målgruppen omfatter: 

• Voksne med forskellige typer af funktionsnedsættelse, herunder udviklingshæmning, kommunikationsvanskeligheder, multiple handicap. Nogle i kombination med sindslidelse, hørenedsættelse, demens, sindslidelse og autisme spektrum forstyrrelser. I alt 234 borgere.
• Medarbejdere på de deltagende botilbud (ledere, pædagoger, socialpædagoger, ufaglærte medhjælpere, og vikarer). I alt 339 medarbejdere. 

Formål og baggrund

Formålet med projektet er at støtte medarbejderne i deres arbejde gennem 'Det Kan Nytte'-metoden for derigennem at skabe nye og bedre betingelse for omsorgsrelationen i mødet med borgeren og arbejdet med værdisættet på de enkelte botilbud. 

Det Kan Nytte'-metoden har været anvendt på de tidligere amtslige botilbud i Frederiksborg Amt siden 1980'erne. Dengang var værdisættet bag metoden meget progressivt set i forhold til sociallovgivningen. I dag svarer værdisættet til den nuværende sociallovgivning, men metoden er begyndt at halte bagefter ift. nye dokumentationskrav. Samtidig har metoden aldrig været udgivet på lærebogsform eller underbygget forskningsmæssigt.  Projektet sigter mod at opdatere metoden, så den svarer til de krav, der stilles i dag. 

Der er desuden et behov for at genimplementere metoden, da antallet af medarbejdere med solidt kendskab til den gamle version over tid er faldet til under det niveau, hvor kulturen kan forventes at reproducere sig selv. Botilbuddene har behov for materialer og undervisningskræfter til at instruere især nyankomne medarbejdere. 

Resultater

• Udvikling af et overordnet sæt af referenceramme, analyse- og professionsudviklingsredskab samt domænetilgang. Referencerammen beskriver tilgangen til menneskesyn, professionsberedskab og værdigrundlag. Handlekompetencebegrebet er introduceret på samtlige botilbud som den overordnede analysetilgang til at forstå såvel borgeres som medarbejderes kompetencer. Domænerne bruges til at skabe forståelse for de artefakter (viden, teknikker, særlige metoder, daglig praksis) som den enkelte og hele organisationer sætter i spil i det pædagogiske arbejde. 
• Udvikling af nye metoder i tilbuddene. Eksempelvis kommunikationspas.
• Skabelse af tværgående netværk bl.a. med det formål at opbygge et instruktørnetværk, som skal fungere på tværs af tilbud med at implementere og videreudvikle projektets tankesæt og resultater. 
• 20 medarbejdere har gennemført mastermodul i faget 'Socialpædagogikkens placering i samfundet'. 
• Der er udarbejdet en rapport over de deltagende botilbud og deres pædagogisk til brug for dels arbejdet i projektet, dels til refleksion generelt over botilbud og deres pædagogik.

Læs rapport med portræt af de ni deltagende botilbud her (pdf)

Der vil desuden blive udgivet en lærebog, der er målrettet praksis og fremstiller projektets resultater.

Fremgangsmåde, metode og teori

Projektets aktiviteter er organiseret i 5 dele:

• Instruktørkorps: Der oprettes et nyt Det Kan Nytte-instruktørkorps. Gamle og nye instruktører tilbydes ¼ masteruddannelse på DPU. Instruktøruddannelsen organiseres på tværs af tilbud. Instruktørerne fungerer samtidig som undervisere i netværkene. 
• Handlekompetencer: Alle medarbejdere får opkvalificeret deres handlekompetencer mhp. at kunne anvende 'Det Kan Nytte'-metoden og dokumentationsredskaber. Alle medarbejdere og borgere udarbejder/får udarbejdet en handlekompetenceprofil. 30-50 % af medarbejderne deltager desuden i kompetenceudvikling på det enkelte botilbud og samlet på DPU.
• Der etableres i tilknytning til dette tværkommunale erfagrupper og netværk.

Organisationsudvikling:
Organisationsudvikling finder sted gennem:

• En tilbudsprofil, der beskriver overordnede strukturer på tilbuddet.
• En gab-analyse, der dokumenterer forskelle mellem reelle og ideelle handlekompetence ift. "Det Kan Nytte metoden". 
• Observationer og interview i forbindelse med det daglige arbejde. 

Disse aktiviteter danner basis for en lokal organisationsoptimeringsplan med fokus på organisatoriske rutiner, arbejdsfunktioner, arbejdstilrettelæggelse m.v.. Implementeringen af ændringer støttes af, at der på ledelsesniveau oprettes et tværinstitutionelt netværk med fokus på relevante justeringer.

Netværk: 
Undervejs i projektet spredes og forankres resultater via netværk på forskellige niveauer og på tværs af kommuner og sociale tilbud.

Erfaringsopsamling: 
DPU foretager en erfaringsopsamling og skriver på baggrund heraf en lærebog om 'Det Kan Nytte'-metoden, version 2012.

Samarbejdspartnere: 
DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Projektet i Næstved Kommune skulle skabe en kultur, som bl.a. understøtter borgerens selvbestemmelse og brugerinddragelse. Projektet blev afsluttet i 2012. 

Projektet har haft fokus på at ændre en kultur, hvor medarbejderne arbejder ift., hvad de synes er bedst for borgerne, til en kultur hvor borgernes ønsker anerkendes.

Projektets formål har været at give udsyn og indsigt i lovgivningens intentioner og egen praksis, så medarbejderne får indsigt i, om arbejdet udføres ud fra:

• En privat eller professionel holdning 
• Holdninger fra tidligere lovgivninger eller ud fra servicelovens intentioner
• En hverdag, hvor man forholder sig reflekterende og professionelt til den enkelte borger.

Ønsket med projektet har været at:

• Understøtte borgerens selv- og medbestemmelse samt brugerinddragelse
• Nedtone borgerens problemadfærd
• Afdække ønsker, der kan skabe konflikt.

Læs projektets afsluttende evalueringsrapport (pdf)

Film fra Næstved: Fra livstilrettelægger til livshjælper

Næstved Kommune skaber fælles faglighed, der tager udgangspunkt i et medborgerperspektiv. Filmen viser, hvordan perspektivet er skiftet fra at tilrettelægge livet for den enkelte til at hjælpe den enkelte til at leve det liv, de ønsker. Ressourcepersoner er centrale i forhold til at skabe en forankring af medborgerperspektivet i dagligdagen.

Se video på YouTube 

Målgruppe

Projektet omfatter alle bo- og naboskaber i Næstved Kommune, og projektet henvender sig derfor til en bred gruppe af både borgere og medarbejdere:

• Voksne med funktionsnedsættelser og anden problemadfærd samt forskellige psykiatriske lidelser. Nogle er også dømt til tilsyn. Nogle af disse borgere er bevidste om egne rettigheder og stiller krav til de tilbud, de får. Det drejer sig om i alt 145 borgere.
• Medarbejdere på de deltagende botilbud (ledere, socialpædagoger, ufaglærte medhjælpere, vikarer). I alt 130 medarbejdere.

Formål og baggrund

Formålet med projektet er at ændre en kultur, hvor medarbejderne arbejder i forhold til det, de synes er bedst for borgerne - ofte en blanding af private og professionelle holdninger - til en kultur, hvor borgernes ønsker/medbestemmelse anerkendes, selvom det for medarbejderne ikke synes at være det bedste/rigtige.

Projektet spiller sammen med en række af kommunens langsigtede uddannelsesprogrammer:

• Et efteruddannelsesprojekt for alle kortuddannede ansatte på ældre-, handicap- og psykiatriområdet.
• Uddannelse og implementering af it-system, som skal understøtte indsatsen for borgere med handicap eller sociale problemer. Fokus er på handleplanskonceptet.
• Nationalt digitaliseringsprojekt med KL og Socialministeriet om it-understøttelse af området voksenhandicap og socialt udsatte. 
• Socialstyrelsens ressourcepersonuddannelse om medborgerskab. En stor del af uddannelsesmaterialet fra denne uddannelse anvendes i projektet.

Resultater og evaluering 

• Projektet har medført, at en kulturændringen er startet, der betyder en ændring i medarbejdernes bevidsthed. En bevidsthedsændring, der indebærer større blik for mægtiggørelse af borgerne og et tankemønster, der skal læres gennem en proces med vekslen mellem teori og praksis.
• Først når medarbejderen begynder at arbejde med aktiviteter, der er planlagt med henblik på at nå fastsatte mål for borgeren, sætter bevidsthedsændringen sig igennem til ændringer i borgerens liv, der giver øget mulighed for at leve et liv på egne præmisser.
• Der er resultatmæssigt stor spredning i medarbejderstaben, således at de, der har været involveret i borgerprojekterne, har rykket sig rigtig meget, mens medarbejdere, der ikke har været direkte involveret i borgerprojekterne, ikke er fulgt med. Evalueringen viser desuden, at borgerprojekterne har bidraget til en forbedring af arbejdsmiljøet.
• Der er også spredning ift. effekten for borgerne. Borgerne har samlet set kun har oplevet beskeden effekt af projektet, hvorimod borgerprojekterne har været succesfulde og har medført store ændringer for borgerne.
• Medarbejderne har fået viden og forståelse i forhold til begreberne i medborgerskab og metoder til at planlægge og gennemføre konkrete projekter om udvikling af borgernes medbestemmelse og selvbestemmelse.
• Borgerne har ligeledes fået viden og forståelse i forhold til begreberne i medborgerskab, og har i stigende omfang grebet deres selvbestemmelse. Medarbejderne oplever, at der er startet en proces, som ikke kan standses.
• Alle medarbejdere har fået en værktøjskasse, men det er kun de medarbejdere, der har arbejdet med borgerprojekterne, der har haft tilstrækkelig tilskyndelse til at anvende værktøjerne. Værktøjskassen består bl.a. af dilemmaer som arbejdsredskab, viden om betydningen af kropssprog og verbalt sprog og borgerens handleplan.
• Projektet har medført, at der er kommet mere fokus på handleplanen, samt at medarbejderne har fået bedre redskaber til at tackle dilemmaer, bl.a. fordi de er blevet klarere på deres egen rolle. Der er desuden sat mere fokus på metode og refleksion som arbejdsredskaber, som har medført, at medarbejderne oplever at arbejdet har ført til større professionalisme og faglig udvikling.
• En konsekvens af evalueringens resultater er, at udrulning af medborgerskabsprojektet bør baseres på, at alle medarbejdere udfordres af en arbejdssituation, hvor de i samspil med borgerne udvikler værdier, der indebærer en hverdag præget af selvbestemmelse og medbestemmelse for borgerne.
• Endelig fremgår det af evalueringen, at der er nogle barrierer i forhold til implementering af medborgerskab, nemlig at vanetænkning skal brydes op, der skal arbejdes med manglen på arbejdsdisciplin, manglende teoretisk ballast, problemstillinger i forhold til skriftlighed samt styrkelse af teamsamarbejdet.

Borgere og medarbejdere er løbende blevet evalueret gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser. Hvert halve år har der været stop-/go- evalueringer, ligesom der har været udarbejdet en baseline samt en slutevaluering.

Formidling

Der etableres et netværk, som skal understøtte, at projektet sættes i gang i kommunens øvrige bo- og naboskaber på handicapområdet.

Fremgangsmåde, metode og teori

Indsatsen gennemføres først ift. til en mindre del af målgruppen. Erfaringerne fra forløbet samles op, og indsatsen rulles ud til den øvrige målgruppe.

Interview: 
Der laves interviews med udvalgte borgere og medarbejdere.

Uddannelse i medborgerskab: 
En del af projektet består i at uddanne medarbejderne i medborgerskab. Interviewundersøgelsen bruges som baggrund for at lave undervisningsmaterialet.

Ressourcepersoner: 
Der uddannes i alt 24 ressourcepersoner, der skal sprede arbejdet med medborgerskab i den kommunale organisation og indgå som undervisere. Ressourcepersonerne afsætter hver i gennemsnit en dag om måneden til dette arbejde.

Profiler: 
Der laves profiler for hver medarbejder og for medarbejderteamet. Det skal være med til at gøre samarbejdsrelationer og kompetencer mere synlige.

Deltagende observationer: 
Observationer af praksis. Observationerne drøftes på teammøder inddrages i arbejdet om med- og selvbestemmelse.

Samarbejdspartnere: 
Eksterne undervisere.

Kulturudviklingsprojekt i Sønderborg Kommune har bl.a. udviklet medarbejdernes faglige refleksion og fremmet et anerkendende møde med borgerne. Projektet blev afsluttet i 2012. 

For at give borgerne selvstændighed, integritet og mulighed for at leve et liv på egne præmisser har projektet igangsat et undervisnings- og øvelsesforløb. Forløbet har haft fokus på, at der bliver skabt et fælles sprog, og at medarbejderne har fået redskaber til at arbejde på en måde, hvor de reflekterer over deres egen praksis og anerkender den enkelte borger. 

Der har været iværksat konkrete udviklingsprojekter på alle kommunens botilbud med udgangspunkt i borgernes behov. 

Film fra Sønderborg: Kernekompetencer omsat i dagligdagen

Alle medarbejdere, der giver socialpædagogisk støtte til voksne i Sønderborger Kommune, har været på det samme kursus. Fælles kernekompetencer og værdisæt har været nogle af grundstenene på kurset. Se eksempler på, hvordan medarbejderne har omsat det fælles grundlag til nye initiativer og konkrete ændringer for borgerne i de forskellige tilbud i kommunen.

Se video på YouTube

Erfaringer og resultater fra delprojekterne i projektet:

MERK projektet i praksis. Beskrivelser fra den virkelige verden (pdf) 

Evalueringsrapport - MERK Kulturudviklingstilbud i Sønderborg Kommunes Handicap og Socialpsykiatri (University College Syddanmark, 2012) (pdf) 

Artikler udarbejdet i forbindelse med projektet:

Liv og energi - anerkendende øvelser i et bofællesskab (pdf)

Det skal være svært at arbejde med mennesker (pdf)

Målgruppe

Projektet har omfattet alle botilbud og værkstedstilbud i Sønderborg Kommune. De konkrete målgrupper var:

• Voksne med funktionsnedsættelse - udviklingshæmning, psykiske problemer, fysiske handicap og senhjerneskade. I alt 170 borgere.
• Fagpersonale. Alle medarbejdere på botilbud og værkstedstilbud i Sønderborg Kommune. I alt 405 medarbejdere.

Formål og baggrund

Formålet med projektet har været at sikre, at medarbejderne anerkender og værdsætter borgerne i mødet med dem, og at medarbejderne blev bedre til at reflektere over deres praksis. 

Sønderborg Kommune har gennemført et ledelsesudviklingsprojekt. Fokus var at introducere og implementere systemteori og en anerkendende tilgang som grundlag for ledelsen af medarbejderne. 

Sønderborg Kommune mener, at tilgangen skaber et konstruktivt grundlag for at opfylde servicelovens principper om borgernes integritet og selvbestemmelse i videst muligt omfang. I forlængelse af ledelsesudviklingsprojektet har projektet skullet være med til at forbedre muligheden for at implementere og fastholde en kulturændring i hele organisationen. 

Resultater og evaluering

• Der er gennemført 9 dages uddannelse for ca. 300 medarbejdere med udgangspunkt i systemteori, socialkonstruktionisme og den anerkendende/værdsættende tilgang. Evalueringen viser, at medarbejderne bl.a. oplever, at de har fået viden om anerkendelse på flere niveauer, samt at der er skabt bevidsthed om og refleksion over, hvordan de arbejder i praksis. De oplever også at have fået viden om brugbare værktøjer i forhold til at styrke kvaliteten i den socialpædagogiske praksis.
• Der er iværksat 33 delprojekter på de enkelte tilbud - næsten dobbelt så mange som oprindeligt planlagt. Der har været en betydelig og selvdrevet lyst til at arbejde med de nye redskaber i deltagernes egen, daglige kontekst, hvilket tages som et udtryk for gevinsten ved at skabe et fælles forståelsesfundament for alle medarbejdere. 

Projekterne er iværksat ud fra følgende krav: 

• Projektet skal tage udgangspunkt i en eller flere borgeres konkrete muligheder for at opnå en højere grad af selvstændighed, integritet og mulighed for at leve et liv på egne præmisser. 
• Projektet skal tage udgangspunkt i projektets teoretiske grundlag: systemteori, den anerkendende tilgang og socialkonstruktionisme. 
• Det er en forudsætning, at de involverede borgere i et omfang er med til at formulere projektets formål. Dette kan foregå ved interview eller fortolkning af adfærd, afhængig af målgruppe. 
• Som en væsentlig sidegevinst, tales der i tilbuddene om den positive effekt projektet har haft på trivsel og samarbejde. Der er etableret netværk på tværs af de enkelte tilbud og på tværs af handicap og socialpsykiatri. Medarbejderne oplever at udfordringerne i det daglige arbejde er sammenlignelige, og at de derfor med fordel kan trække på erfaringer fra andre steder. Der er etableret et fælles sprog og en fælles begrebsverden. 

Evaluering

Der er blevet udført en ekstern evaluering både i løbet af projektet, og ved projektets afslutning. Evalueringen består bl.a. af:

• Før- og eftermålinger via interview af personale og pårørende/brugerråd
• Kursusevaluering af undervisningen
• Storytelling på uddannelsesforløb vedr. effekten af anerkendende kommunikation
• Identifikation af tegn - f.eks. antallet af magtanvendelser, sygefravær, feedback fra pårørende og omgivelse.

Fremgangsmåde, metode og teori

Uddannelse: 
Alle medarbejdere uddannes. Uddannelsen består af teori og praktiske øvelser med overskrifterne: Medarbejderen som menneske, som relationsarbejder, som kultur(med)skaber og det store fællesskab.

Tværgående erfagrupper: 
Uddannelsesholdene sættes sammen på tværs af tilbud og sektorer, og der etableres erfagrupper på de enkelte hold.

Praksisnære projekter: 
Den nye viden omsættes til projekter tæt på praksis; på de enkelte tilbud, hvor borgerne er med til at udforme projekterne. Projekterne bygger på systemteori, en anerkendende tilgang og en socialkonstruktivistisk forståelse.

Tværgående projekter: 
Der gennemføres også en række projekter på tværs af tilbuddene. I hvert projekt deltager mindst tre botilbud.

Samarbejdspartnere i projektet:

• University College Syd
• SOSU skolen i Aabenraa
• Danfoss Universe Research Lab.