Høring: Udbud på voksenområdet i VISO

Social- og Boligstyrelsen åbner den 26. marts 2026 for høring om et kommende udbud af VISO-ydelser på voksenområdet. Høringen er åben for alle, herunder mulige tilbudsgivere og bruger-/interesseorganisationer. Udbuddet forventes annonceret i maj 2026.

Social- og Boligstyrelsen sender første udkast af udbudsmaterialet vedrørende det kommende udbud af VISO-delkontrakterne i skriftlig høring. Udbuddet drejer sig om specialrådgivning og udredning på det specialiserede socialområde i relation til voksne og forventes annonceret i løbet af maj 2026.

Høringen foregår i perioden fra 26. marts til 21. april 2026.

Afgivelse af høringssvar

Under høringsperioden har alle interesserede, herunder tilbudsgivere og bruger-/interesseorganisationer, mulighed for at komme med input.

Alt materiale er foreløbige udkast og kan derfor indeholde fejl i forhold til f.eks. opsætning, sprog eller grammatik. Social- og Boligstyrelsen ønsker udelukkende input om det konkrete indhold af materialet.

Følgende materialeudkast kan kommenteres:

  • Ydelsesbeskrivelse
  • Målgruppebeskrivelser og tilhørende kombinationsproblematikker for hver delaftale
  • Krav og kriterier til tilbudsgiver
  • Samlet skabelonkompleks

Udbudsmateriale og læsevejledning vil være tilgængeligt på denne side, når høringsperioden åbner 26. marts. Via siden bliver der også adgang til at afgive høringssvar.

Kontakt

Dorte Schou-Hansen
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her