Udbud: VISO-ydelser på Voksenområdet

Social- og Boligstyrelsen udbyder VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning på voksenområdet. Der gennemføres i alt 12 udbud med 12 delaftaler om forskellige problemstillinger og funktionsnedsættelser. Tilbudsfristen er 21. august 2026 kl. 12.

Som følge af udbudslovgivningen skal VISOs kontrakter med leverandører udbydes efter reglerne i udbudsloven.

Som VISO-leverandør skal man levere specialrådgivning og supplerende udredning inden for det specialiserede socialområde. Det forudsætter et højt vidensniveau om komplekse og svære vanskeligheder samt om den kontekst, som den enkelte borger befinder sig i. Vanskelighederne kan både være af fysisk og psykisk karakter, ligesom de kan være påvirket af sociokulturelle faktorer.

Den udbudte opgave

Denne udbudsrunde vedrører VISOs ydelser om specialrådgivning og udredning på på voksenområdet. Desuden indeholder udbuddene option på køb af vidensydelser.

Der gennemføres i alt 12 udbud med 12 delaftaler om forskellige problemstillinger og funktionsnedsættelser.

Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå delkontrakt med flere leverandører på hver delaftale. Antallet af ønskede leverandører på den enkelte delaftale vil fremgå af udbudsmaterialet.

Praktiske oplysninger

Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddene (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.

Tilbudsfristen er 21. august 2026 kl. 12.00.

Kontraktperioden løber fra 1. maj 2027 til 30. april 2032 med mulighed for forlængelse i tre gange á et år, dvs. frem til 30. april 2035.

Gå til udbudssiden

Man skal logge sig på som bruger for at kunne se materialet. Det er gratis at oprette sig i systemet, og en registrering som bruger medfører ikke en pligt til at afgive tilbud.

 EU-Supply Support kan kontaktes via deres supportportal, hvis der er brug for teknisk assistance:

Gå til EU-Supply supportportal