Voksne og ældre med epilepsi

Mennesker med epilepsi er i risiko for at opleve kognitive udfordringer, men graden af de eventuelle udfordringer varierer meget.

De fleste epileptiske anfald påvirker den kognitive funktion direkte, dels i selve anfaldet, dels i tiden lige efter et anfald. Men derefter forsvinder forstyrrelserne gradvist igen. Det store flertal af personer med velbehandlet epilepsi får ikke varige kognitive forstyrrelser på grund af epilepsien.

Der er andre faktorer, der spiller en rolle for ens kognitive funktion. Hvis epilepsien er opstået som følge af læsioner eller misdannelser i hjernen, kan det give varig kognitiv funktionsnedsættelse.

Hvis man sammen med epilepsien også har udviklet depression, kan det ligeledes give koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hvis man har aktiv epilepsi og får høje doser af medicin eller er i behandling med flere slags antiepileptisk medicin, kan det også give fx koncentrations- og hukommelsesproblemer eller besvær med at finde ord.

Det er altid vigtigt at være opmærksom på, om man oplever kognitive problemer, og drøfte det med den behandlende læge, som evt. kan ændre behandlingen eller tage initiativ til en neuropsykologisk undersøgelse, hvis de kognitive problemer påvirker personens funktionsmuligheder.

Ved nogle epilepsiformer er det kendt, at der er specifikke faktorer, der kan fremprovokere anfald.

Faktorer, der kan udløse anfald, kan fx være søvnmangel, blinkende lys, psykisk stress og hormonelle forandringer. Dette er vigtigt at vide i forhold til, om man selv kan gøre noget i dagligdagen for at undgå/minimere de relevante faktorer.

Følgende faktorer vil for de fleste forøge risiko for anfald:

• Forbrug af alkohol og rusmidler – meget individuelt
• Dårlig/usammenhængende søvn
• Uregelmæssig livsstil og døgnrytme
• Stress eller stor begejstring.

Mennesker med epilepsi har generelt oftere problemer med sexlivet end andre.

Alligevel er det en problemstilling, der sjældent tales om som en del af behandlingen, på trods af at det i mange tilfælde er noget, der kan gøres noget ved.

Problemerne kan dels være fysisk betinget i relation til anfald, hormoner, medicin eller lignende, men kan også være psykologisk betinget i form af lavt selvværd, angst og depression.

Stabil døgnrytme og god søvn er vigtig for mennesker med epilepsi, men mange oplever i varierende grad søvnforstyrrelser, træthed om dagen eller generende søvnanfald.

Tidligere har man antaget, at disse problemer var forbundet med medicinen, men man ved nu, at det er mere sammensat.

Træthed om dagen hos personer med epilepsi kan skyldes natlige anfald, egentlige søvnsygdomme, behandlingsbivirkninger, uregelmæssig døgnrytme og/eller dårlig søvnhygiejne.

Oplevelsen af at miste kontrol kan få betydning for personens forhold til sine omgivelser, og hverdagen kan blive præget af tanker om, hvornår det næste anfald kommer.

Dette kan få nogle til at trække sig fra det sociale og holde op med fx at deltage i aktiviteter, som de før satte stor pris på. Man ønsker måske ikke at være til besvær og vil ikke ødelægge sociale sammenkomster.

Det er almindeligt, at ældre personer med epilepsi isolerer sig. Det er vigtigt, at man ikke ændrer sit sociale liv, men fortsætter med at leve, som man plejer.

Erfaringer viser, at man med en normal og aktiv tilværelse til en vis grad kan modvirke anfald. Selvfølgelig skal man vælge aktiviteter, der kan passe med epilepsien, fx skal man ikke gå i vandet, med mindre man er sammen med en, der kan hjælpe, hvis man skulle få et anfald.