Om modellen

Modellen til forebyggelse af voldsomme situationer og magtanvendelse er bygget op omkring et bærende fundament af et fælles børnesyn, seks kerneelementer og fem organisatoriske forudsætninger. Samlet giver modellen jer, der arbejder på børne- og ungehjem, viden, inspiration og konkrete handleanvisninger til jeres arbejde.

Modellen til forebyggelse af voldsomme situationer og magtanvendelse

Et fælles børnesyn

Den faglige tilgang til konflikter, voldsomme situationer og magtanvendelser formes i høj grad af børnesynet på det enkelte børne- og ungehjem. Det er derfor en afgørende præmis for modellen, at personalet bevidst arbejder ud fra et fælles, tidssvarende børnesyn.

Den konkrete formulering af et fælles børnesyn fastlægges lokalt, men arbejdet med et børnesyn må tage udgangspunkt i modellens retningsgivende værdier, som er baseret på aktuel lovgivning og konventioner på børneområdet. Blandt andet, at barnet eller den unge ses som en person med egne rettigheder og værdifulde perspektiver. Og at magtanvendelser altid ses som den voksnes ansvar.

Seks kerneelementer

De seks kerneelementer har fokus på forebyggelse, håndtering og læring, der er bygget op i en trekant. Trekanten illustrerer, hvor meget det enkelte kerneelement fylder i den pædagogiske indsats, og hvor stor en del af børne- og ungegruppen, kerneelementet omfatter. Jo højere kerneelementet ligger i trekanten, jo færre børn eller unge er omfattet af elementet, og jo sjældnere vil der være behov for at anvende kerneelementet i hverdagen.

De to nederste grønne kerneelementer (1 og 2) i trekanten omhandler den grundlæggende forebyggelse af situationer, som kan udvikle sig voldsomt. Den væsentligste forebyggelse af voldsomme situationer og magtanvendelse sker i barnets eller den unges hverdagsliv, og den omfatter hele børne- og ungegruppen. Her er der særlig fokus på, at I som personale har et grundigt kendskab til det enkelte barns eller den enkelte unges situation, ønsker, ressourcer og behov, samt at barnet eller den unge bliver set, hørt og involveret i små og store beslutninger i dagligdagen.

De gule og orange kerneelementer ligger længere oppe i trekanten, og her er tale om praksis, som er rettet mod konkrete konfliktprægede situationer og ofte kun få børn eller unge. Det gule kerneelement (3) omhandler fortsat forebyggelse, men med et fokus på at identificere og håndtere mere konkrete og aktuelle belastninger, som kan forårsage mistrivsel.

De øverste orange kerneelementer (4 og 5) omhandler direkte håndtering af konkrete konflikter, voldsomme situationer og magtanvendelser. Her er der fokus på henholdsvis at undgå, at en konflikt udvikler sig til en voldsom situation, og at sikre, at en nødvendig fysisk magtanvendelse bliver foretaget så skånsomt som muligt.

Det 6. og blå kerneelement går på tværs af modellens øvrige kerneelementer og omhandler systematisk opfølgning og læring. Placeringen af elementet illustrerer, at uanset om der er tale om forebyggelse eller håndtering, er det vigtigt, at der følges op, så I løbende kan styrke og forbedre jeres praksis i forhold til forebyggelse og håndtering af fremtidige situationer.

Organisatoriske forudsætninger

Modellen beskriver også en række organisatoriske forudsætninger, som har betydning for implementeringen af kernelementerne i den pædagogiske praksis, og dermed for jeres muligheder for at forebygge og håndtere voldsomme situationer og magtanvendelse. I jo højere grad forudsætningerne er til stede, desto bedre er jeres mulighed for at arbejde med modellens kerneelementer og dermed forebygge og håndtere voldsomme situationer samt eventuelt nedbringe antallet af magtanvendelser. Det er derfor vigtigt at udvikle de organisatoriske forudsætninger sideløbende med arbejdet med modellens kerneelementer.

Læs mere

Idéen med modellen er således at understøtte en refleksiv pædagogisk praksis, hvor der hele tiden arbejdes cirkulært med forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder og magtanvendelser.

Hent indsatsbeskrivelsen