I perioden 2023-2025 er formålet med det kommunale ledernetværk at understøtte implementeringen af Børnene Først og barnets lov. Netværket drives af Kommunernes Landsforening (KL) og Social- og Boligstyrelsen.
Ledernetværket udgør et forum, hvor viden kan deles og udbredes, og hvor deltagerne kan dele erfaringer med både den nyeste faglige viden og forskning samt god implementering i praksis. På netværksmøderne sikres sammenhæng til øvrige implementeringsaktiviteter i Social- og Boligstyrelsen. og KL
I 2026 er det Social- og Boligstyrelsen, der står for netværket. Der bliver holdt et møde d. 3. december 2026.
Målgruppen for netværket
- Børne- og ungechefer – chefer for ledere med ansvar for myndigheds- og udførerområdet og eventuelt for sundhedspleje, tandpleje eller PPR.
- Myndighedsledere/afdelingsledere, der er ledere for teamledere, gruppeledere mv.
- Udførerledere/centerledere/foranstaltningsledere, der har ansvar for flere af følgende områder: døgninstitutioner, familiecentre, børnehuse, kontaktpersoner, familieplejekonsulenter, og som fx refererer til børne- og ungechefen eller myndighedslederen.
- Teamledere for myndighedsrådgivere og udførere/foranstaltninger m.fl.
Det kommunale ledernetværk er inddelt i fem regionale netværk. De regionale netværk mødes to gange årligt.