Forældresamarbejde med høj følelsesmæssig intensitet

Hvordan bevarer vi fagprofessionelle vores faglighed og empati, når der opstår vanskeligheder og mistillid i samarbejdet mellem os og forældrene? Det er emnet for denne praksisfortælling om Molly på 12 år og hendes mor Sigrid, hvis samarbejde med skolen er blevet konfliktfyldt i takt med Mollys tiltagende mistrivsel i skolen.

Molly på 12 år mistrives i skolen, men viser det mest derhjemme. Mollys mor Sigrid er i tvivl om, hvorvidt skolen kan understøtte hendes faglige og sociale behov. Det fører til meget anspændte og konfliktfyldte møder mellem skolen og forældrene.

I denne praksisfortælling og i video-podcasten kan du høre om de dynamikker, der kan udspille sig mellem forældre og fagprofessionelle, når der opstår mistillid i samarbejdet. I de supplerende materialer kan du og dine kolleger finde inspiration til, hvordan I kan forblive mentaliserende i dialogen med forældrene og have blik for, hvad der skaber tillid. Du får også anbefalinger til, hvordan du kan arbejde med at etablere en mødekultur, der matcher forældrene bedre.

Praksisfortællingens tre dele

Praksisfortællingen består af tre dele:

  1. En skriftlig praksisfortælling, hvor du kan læse om Mollys og hendes forældres situation og om de faglige og følelsesmæssige dilemmaer, som VISO-specialisten oplever i forløbet.
  2. En video-podcast, hvor en du kan høre en VISO-specialist fortælle om sine erfaringer og reflektere over tematikker i praksisfortællingen.
  3. Supplerende materialer, som du også vil høre omtalt i video-podcasten, og som du kan lade dig inspirere af og anvende i dit arbejde.

Del 1: Skriftlig praksisfortælling

I praksisfortællingen kan du læse om Mollys og hendes forældres situation og om de dilemmaer, som VISO-specialisten oplever i forløbet.

Nye veje i forældresamarbejde – alle taber, når ingen lytter

Del 2: Video

I video-podcasten kan du høre VISO-specialist Line Gebauer fortælle om sine erfaringer og reflektere over tematikker i praksisfortællingen.

Del 3: Supplerende materialer

Det udvidede forældresamarbejde

Forældre er ressourcepersoner med stor indsigt i deres barns liv. Når børn er i mistrivsel, kræver det ofte et udvidet forældresamarbejde med øget kommunikation og forventningsafstemning. Vi behøver ikke at se ens på tingene, men vi skal se på tingene sammen og sikre, at forældrenes og barnets perspektiv er omdrejningspunkt i samarbejdet. Når vi sammen gør mistrivselen til problemet og ikke placerer problemet hos barnet eller forældrene, kan vi ofte finde nye løsninger på de problemer, barnet befinder sig i.

Her kan du finder beskrivelser af de forståelser og samarbejdsmodeller, der kan stå i vejen for forældresamarbejdet, samt anbefalinger til at genopbygge tilliden.

Fokus på fortællinger og problemforståelse – inspiration og refleksionsspørgsmål

Her kan du finde inspiration til faglig refleksion og perspektivskifte i det udvidede forældresamarbejde:

Det udvidede forældresamarbejde – inspiration og perspektivskema

Differentieret mødekultur

Det er vigtigt at indtænke forældrenes forudsætninger og præferencer i samarbejdet. I forhold til møder kan det fx ske ved at ændre mødeform og -længde, tilpasse sproget og undgå at bruge indforståede ord og begreber, bruge konkrete materialer i stedet for kun ord, skrive åbent referat, anvende en spørgeramme under mødet og sikre, at alle ved, hvad der forventes af dem mellem møderne.

Her kan du finde inspiration til at arbejde med en differentieret mødekultur, så samarbejdsformen matcher både de fagprofessionelle og forældrene:

5 tips til bedre møder

Eksempel på spørgeramme som supplement til dagsorden

VISOs rådgivningslog – arbejdsredskab til at definere mål og bidrag i samarbejdet

Brug praksisfortællinger til at skabe faglig refleksion

Det kræver bevidst og systematisk brug af faglig refleksion at bevare fagligheden og arbejdsglæden i forældresamarbejde med høj følelsesmæssig intensitet. Praksisfortællinger er en hjælpsom metode til at synliggøre faglige og følelsesmæssige dilemmaer samt understøtte faglig refleksion og erfaringsdeling. Nedenfor finder du inspiration til at benytte praksisfortællinger som metode til kollegial sparring med fokus på perspektivskifte.

I den korte video om kollegial sparring introduceres den forholdemåde, som er vigtig, når I skal skabe et trygt og udviklende refleksionsrum.

Handout: Kollegial sparring

For at gøre det nemmere at komme i gang med at benytte praksisfortællinger i kollegial sparring, er der udviklet en guide til, hvordan processen kan faciliteres, en trin-for-trin instruktion til at skrive en praksisfortælling samt refleksionsspørgsmål til efterfølgende drøftelser af praksisfortællingen. Lydfilen kan guide jer igennem skriveprocessen, og praksisfortællingerne kan skrives direkte ind i skabelonen, der også indeholder hjælpespørgsmål om, hvad der kan være relevant at have med.

Guide til at bruge praksisfortællinger som del af kollegial sparring

Instruktion til at speedskrive en praksisfortælling (10 min)

Læs transskription af lydfilen her

Skabelon til at skrive praksisfortællinger

Høje følelsesmæssige krav

Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt, også i vores arbejdsliv. I samarbejder med høj følelsesmæssig intensitet kan vi let blive kuppet af vores følelser og opleve mentaliseringssvigt over for forældre, når vi som fagpersoner har svært ved at forstå deres perspektiv. Det er menneskeligt at have følelser og mentaliseringssvigt – det er professionelt at erkende dem og tage sig af dem.

Center for Mentalisering har udviklet et spørgeskema, man som fagperson kan bruge, når man oplever et mentaliseringssvigt i forhold til et barn eller en ung. Du kan lade dig inspirere af skemaet i forhold til et forældresamarbejde, hvor du oplevede, at din mentaliseringsevne svigtede.

Center for Mentalisering: Spørgeskema til at arbejde med mentaliseringssvigt og egen refleksion

De 7 tips kan hjælpe dig til at bevare roen i situationer med høj følelsesmæssig intensitet.

7 tips til din egen følelsesregulering

Om praksisfortællingen

Praksisfortællingen er udarbejdet af Line Gebauer, som er VISO-specialist hos MidtbyPsykologerne og privatpraktiserende psykolog.

Videoen er produceret af AggiFilm for VISO, Social- og Boligstyrelsen.

Kontakt

Lars Sandberg
Chefkonsulent

Oversigt