Samarbejde med unge med selvdestruktiv adfærd

Hvordan arbejder vi som fagprofessionelle med de følelser og reaktioner, der kan opstå i os, når et ungt menneske gør skade på sig selv? Det er emnet for denne praksisfortælling om Josefine på 16 år.

Josefine på 16 år er anbragt på en døgninstitution. Hun har selvskadende adfærd, og det vækker stærke følelser i de fagprofessionelles relation til hende og påvirker dynamikken i medarbejdergruppen. I denne praksisfortælling og i video-podcasten kan du høre om, hvordan arbejdet med unge, der direkte eller indirekte gør skade på sig selv, kalder på stor opmærksomhed på vores egne følelser og reaktioner som fagprofessionelle. I de supplerende materialer kan du få konkrete værktøjer til at afdække selvskade og inspiration til kollegial sparring og til at arbejde med perspektivskiftet i samarbejdet med unge, der selvskader.

Praksisfortællingens tre dele

Praksisfortællingen består af tre dele:

  1. En skriftlig praksisfortælling, hvor du kan læse om Josefines situation og om de faglige og følelsesmæssige dilemmaer, som hendes kontaktperson på døgninstitutionen oplever i hændelsesforløbet.
  2. En video-podcast, hvor du kan høre en VISO-specialist fortælle om sine erfaringer og reflektere over tematikker i praksisfortællingen.
  3. Supplerende materialer, som du også vil høre omtalt i videoen, og som du kan lade dig inspirere af og anvende i dit arbejde.

Del 1: Skriftlig praksisfortælling

I praksisfortællingen kan du læse om Josefines situation og om de dilemmaer, som hendes kontaktperson oplever i forløbet.

At være med unge, der selvskader eller har anden selvdestruktiv adfærd

Del 2: Video

I videopodcast kan du høre VISO-specialist Stine Hæk fortælle om sine erfaringer og reflektere over tematikker i praksisfortællingen.

Del 3: Supplerende materialer

Forståelse og tilgange

Selvskade er et symptom på psykisk mistrivsel og en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser. Nedenfor finder du materialer, der giver viden om selvskade, og som kan bidrage til at afdække selvskadens funktion for den unge og støtte den unge til at udvikle nye mestringsstrategier.

Skemaet giver en spørgeramme ved screening for selvskade hos børn og unge – med fokus på selvskadens funktion for den enkelte og selvskadens form og frekvens.

Skema: Screening for selvskade – De 3 F’er

De 4 H’er er et samtaleark til at analysere selvskadeepisoder og lave forebyggelsesplaner sammen med den unge. Skemaet er udviklet af Region Hovedstadens Psykiatri.

Arbejdsark: De 4 H’er

Eksempel på Josefines version af de 4 H’er

Brug praksisfortællinger til at skabe faglig refleksion

Det kræver bevidst og systematisk brug af faglig refleksion at bevare fagligheden og arbejdsglæden i samarbejdet med unge, der selvskader eller har anden selvdestruktiv adfærd. Praksisfortællinger er en hjælpsom metode til at synliggøre faglige og følelsesmæssige dilemmaer samt understøtte faglig refleksion og erfaringsdeling. Nedenfor finder du inspiration til at benytte praksisfortællinger som metode til kollegial sparring med fokus på perspektivskifte.

I den korte video om kollegial sparring introduceres den forholdemåde, som er vigtig, når I skal skabe et trygt og udviklende refleksionsrum.

Handout: Kollegial sparring

For at gøre det nemmere at komme i gang med at benytte praksisfortællinger i kollegial sparring er der udviklet en guide til, hvordan processen kan faciliteres, en trin-for-trin instruktion til at skrive en praksisfortælling samt refleksionsspørgsmål til efterfølgende drøftelser af praksisfortællingen. Lydfilen kan guide jer igennem skriveprocessen, og praksisfortællingerne kan skrives direkte ind i skabelonen, der også indeholder hjælpespørgsmål om, hvad der kan være relevant at have med.

Guide til at bruge praksisfortællinger som del af kollegial sparring

Instruktion til at speedskrive en praksisfortælling (10 min)

Læs transskription af lydfilen her

Skabelon til at skrive en praksisfortælling 

Høje følelsesmæssige krav

Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt, også i vores arbejdsliv. Indimellem er situationer så intense, at vi bliver kuppet af vores følelser. Vi kan over tid blive overinvolverede eller distancerede i forhold til de mennesker, vi arbejder med. Det er menneskeligt at have følelser og mentaliseringssvigt – det er professionelt at erkende dem og tage sig af dem. En række materialer kan hjælpe dig her:

Center for Mentalisering har udviklet disse spørgeskemaer til brug ved mentaliseringssvigt:

Center for Mentalisering: Spørgeskema til at arbejde med mentaliseringssvigt og egen refleksion

Center for Mentalisering: Spørgeskema til at arbejde med refleksion og ro med balance og støtte

De 7 tips kan hjælpe dig til at bevare roen i situationer med høj følelsesmæssig intensitet.

7 tips til din egen følelsesregulering

Om praksisfortællingen

Praksisfortællingen er udarbejdet af Stine Hæk, som er VISO-specialist og psykolog ved MidtbyPsykologerne.

Video-podcasten er produceret af AggiFilm for VISO, Social- og Boligstyrelsen.

Kontakt

Lars Sandberg
Chefkonsulent

Oversigt