Handlemod
Børn med angst kan have brug for ’en hånd i ryggen’ for at turde handle og trodse angsten. Vi skal som fagprofessionelle have ambitioner på børnenes vegne og hjælpe dem i deres udvikling, uden at de overbelastes. Vi skal turde udfordre dem på en passende måde og være opmærksomme på, om vi smittes af angst og svigtende mod hos barnet eller den unge.
I materialet nedenfor kan du læse mere om, hvordan du i samarbejde med barnet eller den unge kan hjælpe dem med at tackle deres frygt og handle på en måde, der udvider deres kompetencer:
Modellen om zonen for nærmeste udvikling kan bruges i samtalen med barnet eller den unge om, hvorvidt en udfordring er for svær, for let eller lige tilpas. Skemaet om fælles forståelse mv. rummer eksempler på belastningssymptomer.
Model: Zonen for nærmeste udvikling og bekymringsskala
Skema: Fælles forståelse – når angst viser sig som belastningstilstand
Modellen og skemaet kan inddrages i forældresamarbejdet og være med til at skabe fælles sprog og forståelse for, hvilke belastningssymptomer barnet eller den unge har, og hvor meget de fylder både hjemme og i skolen.
Energiforvaltning: Hjernebatteriet
Et barn med et belastet nervesystem og/eller en udviklingsforstyrrelse har ofte mindre energi til rådighed end andre. Barnet opbruger også ofte energien hurtigere på grund af grundlæggende stressorer ved diagnosen såsom nedsatte eksekutive funktioner, anderledes informationsbearbejdning eller nedsat filtrering af sanseindtryk.
Som fagprofessionelle og forældre skal vi kende til, hvad der dræner eller giver energi for netop dette barn eller unge menneske. Det gør det nemmere at hjælpe dem med at prioritere energien og lykkes i hverdagen, herunder hvornår barnet eller den unge har kapacitet til at afprøve noget nyt. Her kan du finde inspiration i modellen om Hjernebatteriet.
Hjernebatteriet
Forberedelse og inddragelse af barnet eller den unge
Forberedelse og inddragelse er vigtige aspekter, når du vil skabe motivation og engagement for et barn eller ung med autisme og angst. Når vi som fagprofessionelle forstår, hvordan barnet eller den unge oplever situationen, og lytter til deres forslag til, hvad der kan gøres anderledes, sker forandringer ofte meget lettere. En række værktøjer kan hjælpe dig her:
Spørgeskemaet nedenfor kan bruges til at få indblik i barnets eller den unges perspektiv. Spørgeskemaet indeholder felter med udsagn, som barnet eller den unge kan krydse af, hvis han eller hun genkender udsagnet. Du kan selv tilpasse spørgeskemaet til det barn, som du samarbejder med.
Eksempel på spørgeskema: Forberedelse af fremlæggelse for klassen
De 10 H’er er et redskab, der kan hjælpe med at tydeliggøre indhold, krav og forventninger i en given situation, fx i en samtale om en kommende fremlæggelse i skolen.
Skema: De 10 H’er
Sociale historier kan hjælpe barnet/den unge med at danne indre billeder af en situation og belyse, hvad man kan gøre, sige og tænke på i sådan en situation.
Sociale historier – beskrivelse og eksempler
Brug praksisfortællinger til at skabe faglig refleksion
Det kræver bevidst og systematisk brug af faglig refleksion for at kunne bevare fagligheden og arbejdsglæden i arbejde med børn i udsatte positioner. Praksisfortællinger er en hjælpsom metode til at synliggøre faglige og følelsesmæssige dilemmaer og til at understøtte faglig refleksion og erfaringsdeling. Fortællingerne kan have forskellige vinklinger, fx solskinshistorien, vendepunktsfortællinger eller som her, perspektivskiftet. Nedenfor finder I inspiration til, hvordan I kan bruge praksisfortællinger som metode til kollegial sparring med fokus på perspektivskifte.
I den korte video om kollegial sparring introduceres den forholdemåde, som er vigtig, når I skal skabe et trygt og udviklende refleksionsrum.