Implementering af MOVE

Center for Rusmiddelforskning har undersøgt implementeringen af MOVE, da metoden blev afprøvet i perioden 2014-2018. Hør Odense Kommune fortælle om deres erfaringer med at implementere metoden.

Center for Rusmiddelforskning har undersøgt implementeringen af fire beslægtede metoder, herunder MOVE, som blev afprøvet i Metodeprogrammet i ni kommuner fra 2014 til 2018. Undersøgelsen viser, at behandlerne, som har arbejdet med MOVE, har oplevet et kompetenceløft, og at det er muligt med en vellykket implementering af MOVE i både små, mellemstore og store kommuner.

Center for Rusmiddelforskning peger i undersøgelsen på en række anbefalinger til implementeringen af MOVE. Blandt andet bliver der lagt vægt på vigtigheden af, at behandlerne modtager løbende ekstern eller intern supervision for at fastholde den manualbaserede struktur i MOVE. Desuden anbefales det, at behandlingstilbuddene afholder ugentlige møder, hvor behandlere og ledelse sætter fokus på metodens struktur, udfordringer og gode oplevelser.

Hør Odenses erfaringer

Behandlingscentret ’Unge & Rusmidler’ i Odense Kommune er et af de mange steder, der har implementeret MOVE. Hør misbrugsbehandler Mette Schmidts gode råd til behandlere, der skal i gang med at arbejde med metoden.

 

Senest opdateret 24-08-2021

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her