Temaforløb om unges brug af opioider og benzodiazepiner

Misbrug af opioider blandt unge er et stigende problem i Danmark. VISO tilbyder gratis temaforløb om brugen af opioider og benzodiazepiner blandt unge til fagpersoner, der arbejder med målgruppen.

Temaforløbet vil give viden om, hvad der kendetegner opioider og benzodiazepiner samt give et indblik i relevante behandlingsmetoder. Der vil være fokus på nogle af de årsager, der kan ligge bag de unges forbrug, og hvordan brugen påvirker dem. Derudover vil I blive præsenteret for konkrete metoder, I kan bruge i samarbejdet med de unge herunder mentaliseringsøvelser og eksternalisering.

Der veksles mellem undervisning og korte øvelser, som understøtter den faglige refleksion ift. praksis. Formålet er at øge deltagernes viden om og forståelse af rusmidlerne samt af ungegruppen. Derudover er formålet at give inspiration til, hvordan man kan samarbejde med og omkring den unge.

Temaforløbene henvender sig bredt til fagpersoner, der arbejder med målgruppen og er beskæftiget i danske kommuner og regioner eller organisationer med driftsoverenskomst med kommune eller region. Det kan fx være ledere og medarbejdere i kommunernes myndighedsafdelinger, misbrugsbehandlere, SSP, gadeplansmedarbejdere, UU-vejledere, børne- og ungehjem, kontaktpersoner mm.

Beskrivelse af sessionerne

Indhold: 

Denne session vil give en introduktion til unges brug af rusmidler ud fra et sociologisk og psykologisk perspektiv, og lovgivningen på området gennemgås. Grundlæggende forhold omkring afhængighed og stoftyper beskrives, og der gives et indblik i brugen af opioider og benzodiazepiner. Det beskrives, hvordan man kan bruge viden om rusmidler i samtaler med unge.

Forventet udbytte: 

Øget viden om rusmidler, særligt opioider og benzodiazepiner, og brugen af denne viden i samtaler

Indhold:

Denne session fokuserer på vigtige forhold i arbejdet med socialt udsatte unge, herunder betydningen af forforståelser, anerkendelse, mentalisering og epistemisk tillid. Unges erfaringer med opioider og behandling fremvises gennem en film. Metoder til forandringsarbejde gennemgås og øves.

Forventet udbytte:

Øget viden om forudsætninger for relationsarbejde med udsatte unge samt introduktion til enkle metoder til forandringsskabelse.

Indhold: 

Denne session kaster et blik på lokale og aktuelle erfaringer med rusmidler blandt unge. Metoden eksternalisering introduceres som et skamreducerende og handlingsorienteret redskab. Derudover vil der være oplæg omkring inddragelse af den unges familie, og hvordan de professionelle kan samarbejde omkring en helhedsorienteret indsats.

Forventet udbytte:

Rådgivning omkring lokale forhold, viden omkring eksternalisering samt konkrete greb til inddragelse af familie og professionelt netværk omkring den unge.

Ønsker I et temaforløb?

Du kan henvende dig til VISO om at få et temaforløb, hvis du er ansat i en kommunal myndighed eller hos PPR, eller hvis du er leder af en skole eller et tilbud.

OBS! Du kan som selvejende, fondsejet eller privat udfører kun henvende dig om et temaforløb, hvis du har en driftsoverenskomst med en kommune*.

Send en henvendelse 

Når du henvender dig, bedes du have følgende oplysninger parat:

  • Hvilket temaforløb du ønsker, samt om du ønsker to eller tre videnssessioner
  • Kort beskrivelse af din organisation
  • Navn og CVR-nummer på kommune samt dit navn, mail, telefonnr. og stilling (skoler/tilbud skal bekræfte, at PPR/myndighed er er orienteret)
  • Antal deltagere i forløbet
  • Hvilke faggrupper der deltager i forløbet

En driftsoverenskomst er et aftaleretsligt dokument mellem kommunen/regionen og den selvejende institution. Heri fastsættes de indholdsmæssigt og økonomiske rammer for institutionens drift. De aftaler, man som selvejende institution indgår med kommuner om konkret opgaver ift. de enkelte borgere, er altså ikke en driftsaftale.

Har I brug for et mere individuelt tilrettelagt forløb, kan I rette henvendelse til VISO om at få et kortere eller længerevarende rådgivningsforløb vedrørende flere borgere. 

Læs om rådgivningsforløb vedrørende flere borgere

Kontakt

Sine Beck Hansen
Socialfaglig konsulent

Kontakt

Marlene Christel Haahr
Socialfaglig konsulent

Kontakt

Mette Andersen Baunsgaard
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her