Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar til fagpersoner - vedr. rådgivning til borgere og fagpersoner

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet om rådgivningen i sager med familier med grønlandsk baggrund.

Må kommunen undlade at kontakte VISO og selv få udarbejdet en FKU, hvis de ikke anvender test?
Ja. Hvis kommunen vurderer, at sagen kan blive tilstrækkeligt oplyst uden brug af standardiserede psykologiske tests, skal kommunen ikke henvende sig til VISO med henblik på udredning, da VISO alene foretager udredning af de dele af en undersøgelse eller vurdering, der ellers ville være foretaget ved brug af standardiserede psykologiske tests. Er du i tvivl, så opfordrer vi til, at du tager kontakt til os.

Erstatter en udredning fra den særlige enhed kommunens FKU?
Nej, det gør den ikke. Enheden skal udrede de dele af en forældrekompetenceundersøgelse, som ellers ville blive udredt via standardiserede psykologiske test. Det fremgår af barnets lov § 171 b. Enhedens udredning indgår dermed som et supplement til kommunens oplysning af sagen.

Hvordan vurderer I en borgers kognitive funktioner uden brug af standardiserede tests?
Kommunen og specialisten fra den særlige enheder vurderer altid i den enkelte sag, hvad der skal udredes for. Udredningen af en borgers kognitive funktioner vil ske via en specialist med psykologbaggrund. Udredningen vil ske ved brug af flere informationskilder fx informationer fra eksisterende sagsakter, strukturerede og ustrukturerede observationer og interviews med barn, ung, forældre eller kommende forældre eller øvrigt relevant netværk omkring familien.

Skal kommunen selv få lavet en forældrekompetenceundersøgelse ved siden af? Og hvad skal den indeholde?
Kommunen skal selv foretage en FKU, når der er behov for det i forbindelse med en sags oplysning. Udredningen fra den særlige enhed skal ses som et supplement, som giver svar på de dele af FKU'en, som ellers ville være afdækket via tests.

Hvad hvis kommunens psykolog og VISO ikke er enige eller kommer med forskellige konklusioner?
Udredningen fra VISO indgår i kommunens beslutningsgrundlag og skal betragtes som én videnskilde blandt flere. Det kan forekomme, at forskellige videnskilder giver forskellige eller modstridende oplysninger og det er kommunen, der foretager den endelige konklusion på baggrund af den samlede undersøgelse.

Er de nationale retningslinjer for FKU ændret i forbindelse med lovændringen?
Ja, det er de. Læs retningslinjerne for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser 

Hvor lang tid forventes der at gå fra kommunerne anmoder om en udredning, indtil den foreligger?
Det er ikke muligt for os at angive sagsbehandlingstiden generelt, da det altid vil afhænge af forholdene i den konkrete sag, herunder hvad der skal undersøges og fx hvor mange personer, der skal indgå. Vi bestræber os på at foretage udredningen så hurtigt som muligt. Vi kan oplyse, at det også i disse sager er kommunen som myndighed, der har ansvaret for at gældende krav til sagsbehandling overholdes, herunder frister for udarbejdelse af den børne- eller ungefaglige undersøgelse efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Hvordan skal vi fremfinde sagerne i kommunerne? Vi registrerer jo ikke på etnicitet?
Fremfinding af sagerne kan fx ske i forbindelse med børne- og ungerådgivernes konkrete opfølgning i en sag, hvor familien kan forelægges muligheden for sagsgennemgang og i samarbejde med kommunen tage stilling til, om de ønsker at give samtykke til en sagsgennemgang. Vi opfordrer i øvrigt til, at kommunerne er opmærksomme på den nye lovgivning og kommunikerer herom til børne- og ungerådgiverne.

Skal sager sendes til gennemgang, hvis der er anvendt test, som er foretaget i fx PPR-regi eller Børnehus-regi?
Kommunen skal indsende sager, hvori der har været anvendt tests og hvor disse indgår i kommunens vurdering i forbindelse med anbringelse. Det gælder uanset om testen er udført i PPR-regi, i Børnehuset eller af andre myndigheder. Kommunen skal i disse sager sende FKU/psykologisk undersøgelse, børnefaglig undersøgelse og evt. indstilling til samt afgørelse fra Børn- og unge udvalget. Er du i tvivl om, om en sag er relevant for indsendelse, så opfordrer vi til, at du kontakter vores telefonvagt for drøftelse.

Hvordan vurderer enheden, om en test har ført til misvisende vurdering?
Enheden vil gennemgå det relevante sagsmateriale, herunder hvilken betydning testen har for kommunens beslutning. Enheden vil sammenholde testens indhold og konklusion med kommunens undersøgelse og vurderinger i forhold til om der er taget højde for grønlandsk kultur og sprogforståelse.

Hvilke test er det helt præcis, der ikke må anvendes?
Lovgivningen fastslår, at der ikke må anvendes standardiserede psykologiske tests, fordi de ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Testene må ikke anvendes, fordi der er risiko for, at testresultaterne ikke giver en retvisende og valid beskrivelse af de forhold, der ønskes afdækket. Har du en sag, hvor der er anvendt øvrige informationskilder, som måske ligner en test, eller hvor du er i tvivl om, om en metode kan anvendes i en sag, anbefaler vi, at du tager kontakt til den særlige enhed.

Hvad er en standardiseret psykologisk test?
En standardiseret psykologisk test er en undersøgelsesmetode, som følger en ensartet procedure når den administreres og hvor resultaterne ofte udgør scores eller kategorier, som kan sammenlignes med en standard eller norm. Denne type test tilstræber ensartethed og reliabilitet i både administration og bedømmelse og det gælder uanset om det er børn eller forældre, som testes.

Hvilke børn og voksne er målgruppen for enhedens arbejde?
Målgruppen er børn, unge, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som er født eller opvokset i Grønland eller personer, der vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier.

Hvad skal vi gøre, hvis et barn/voksen ikke er født eller opvokset i Grønland, men giver udtryk for at være tæt tilknyttet grønlandsk kultur og værdier og ønsker enheden med ekspertise i grønlandsk sprog kultur tilknyttet?
Vi opfordrer til, at I tager en dialog med barnet/den voksne for at blive klogere på, hvori den enkeltes tilknytning til Grønland gennem opvæksten består. Hvis I efter den samtale er i tvivl om, hvorvidt der er en kulturel og sproglig tilknytning tilstede, så opfordrer vi til, at I kontakter enheden. Lovgivningen er således, at vurderer kommunen, at borgeren har tilknytning til Grønland, så sender kommunen en henvendelse til enheden. Det vil være enheden, der i den konkrete sag træffer afgørelse om, hvorvidt barnet/den voksne er omfattet af lovgivningens anvendelsesområde.

Kontakt VISO

Tlf.: 72 42 40 00

Åbningstider:
Mandag: Kl. 9 - 11.30
Tirsdag:  Kl. 9 - 11.30
Torsdag: Kl. 9 - 11.30
Fredag:  Kl. 9 - 11.30

Pejlemærker

Pejlemærkerne indkredser nogle af de kulturelle og sproglige opmærksomhedspunkter, der er vigtige at have som fagperson i mødet med borgere med grønlandsk baggrund.

Læs pejlemærkerne - til brug i enheden med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur