Bofællesskaber

Et bofællesskab er en boligform med fællesskabet som sit omdrejningspunkt. Boligformen har været kendt i Danmark siden 1970´erne og kan i dag ses afspejlet i en bred vifte af forskellige typer af bofællesskaber.

Der findes i dag lidt over 400 bofællesskaber spredt ud i landets store og mindre byer samt på landet. 

Bofællesskaber handler om at bo med fællesskabet i centrum og dele hverdagslivet med andre. Bofællesskaber er i sin fysiske udformning kendetegnet ved tilhørende fællesfaciliteter, der sammen med sociale aktiviteter kan understøtte fællesskabet på tværs af beboerne. Bofællesskaber har ofte et fælleshus med storkøkken, hvor der jævnligt afholdes fællesspisning og andre sociale arrangementer. Bofællesskaber kan bestå af individuelle boliger, med eget køkken og bad m.m. eller bestå af et kollektiv, hvor man som beboer ofte kun har sit eget værelse og derved deler køkken og bad/toilet med kollektivets øvrige beboere.

Positive effekter ved bofællesskaber

I udviklingen af et bofællesskab kan der tilsvarende med byggefællesskabet være forskellige grader af medindflydelse på det endelige byggeri forud for indflytning. Der eksisterer således alt fra færdigbyggede koncepter for bofællesskaber til selvgroede bofællesskaber, hvor borgere aktivt indgår i et byggefællesskab og bidrager til udviklingen af det kommende byggeri forud for indflytning.

Positive effekter for beboerne

Erfaringer viser, at boformen og det stærke fællesskab har mange positive effekter for beboerne. Naboskabet giver muligheden for en hjælpende hånd til børnefamilier med en presset hverdag og til de praktiske gøremål for de lidt ældre beboere.

Samtidig kan boformen understøtte en sundere økonomi, da man er flere om at dele udgifter til bl.a. drift og vedligeholdelse af bofællesskabet. Der er også mange eksempler på bofællesskaber, der prioriterer en bæredygtig og miljøbevidst livsstil f.eks. ved delebiler og fælles dyrkning af grøntsager.

Derudover kan det stærke fællesskab bidrage til en øget livskvalitet og forebygge ensomhed blandt beboerne. Dette kan særligt være af betydning for ældre og seniorer.

Positive effekter for byudviklingen

Etablering af bofællesskaber kan samtidig anvendes som et strategisk greb i udviklingen af en by eller et lokalområde. Et bofællesskab kan bl.a. medføre øget bosætning og tiltrækning af aktive borgergrupper, der kan bidrage til nyt liv og aktivitet i lokalområdet.

For eksempel ved at indgå aktivt i det lokale foreningsliv samt afholde arrangementer, der inviterer lokalområdets beboere ind i bofællesskabet. Bofællesskabet tilfører derved værdi til det lokalsamfund de er en del af og kan samtidig også bidrage til en større mangfoldighed i beboersammensætningen.

Derudover kan bofællesskaber bidrage til nyt liv i eksisterende tomme og funktionstømte bygninger, som f.eks. nedlagte skoler, fabrikker eller tomme landbrugsbygninger, der ved en eventuel ombygning kan udgøre en god ramme for det pågældende bofællesskab.

Typer af bofællesskaber

De 400 eksisterende bofællesskaber indeholder ca. 10.000 boliger svarende til 0,3 procent af boligmassen i Danmark. Nogle bofællesskaber er opført som nybyggeri, hvor andre er etableret i eksisterende etageejendomme eller i omdannede eller funktionstømte bygninger. Nogle bofællesskaber er målrettet særlige beboergrupper som f.eks. børnefamilier eller seniorer, mens andre bofællesskaber er bygget op omkring et særligt fællesskab, eksempelvis et fælles ønske om en mere bæredygtig livsstil.

Bofællesskaber kan både etableres som almene lejeboliger, private lejeboliger, andelsboliger, ejerboliger eller med blandede ejerformer. Af disse udgør 44 % almene boliger, 25 % andelsboliger, 14 % ejerboliger, 8 % private lejeboliger og 9 % bofællesskaber er opført med blandede ejerformer.

Der findes derved mange forskellige typer af bofællesskaber, hvilket både kan ses i forhold til de forskellige ejerformer, som bofællesskaber kan etableres som, den geografisk spredning, antallet af boliger i bofællesskabet, den fysiske indretning, beboersammensætningen og værdierne for det enkelte bofælleskab.

Nedenfor kan andelen af bofællesskaber inden for de forskellige ejerformer ses illustreret.

Søjlediagram over fordeling af bofællesskaber i forskellige ejerformer

Geografisk spredning

Af nedenstående danmarkskort fremgår den geografiske udbredelse af bofællesskaber opdelt på ejerformer.

Af kortet ses, at bofællesskaber er geografisk udbredt i store dele af landet, men især er koncentreret i oplandet til de større byer Aalborg, Odense, Aarhus og København. Analyser viser desuden, at den største koncentration af borgere, der bor i bofællesskab forekommer i byer mellem 2.000-50.000 indbyggere.

Danmarkskort over geografisk placering af bofællesskaber

Variation i bofællesskaber

Fysisk variation

Størrelsen på det enkelte bofællesskab kan variere fra tre til flere hundrede boliger. Størrelsen på bofælleskabet har stor betydning for, hvordan bofællesskabet er organiseret. I meget store bofællesskaber vil ofte ses en opdeling i forskellige bo-grupper, der har deres egne mindre fællesskaber.

Bofællesskaberne er forskellige i forhold til de fysiske og arkitektoniske rammer. Nogle er opført som nybyggeri, hvor fællesskabet er tænkt ind i arkitekturen fra start. Der er oftest tale om rækkehuse eller andet tæt-lavt byggeri, men der er også eksempler på karrébyggeri og hele minilandsbyer med fritliggende huse. Andre bofællesskaber er etableret i eksisterende etageejendomme eller i omdannede eller funktionstømte bygninger.

Social variation

Der ses en stor variation i beboersammensætning og værdier for det enkelte bofællesskab. Flere bofællesskaber er f.eks. målrettet specifikke målgrupper, såsom familier, seniorer, flere generationer eller socialt udsatte borgere.

Bofællesskaberne kan også tage afsæt i et særligt værdifællesskab med fokus på eksempelvis bæredygtighed, kreative håndværk med deleværksteder, et aktivt udeliv med gode idrætsfaciliteter eller andre typer af kulturelle og sociale aktiviteter.

Forskellige typer bofællesskaber

Der findes mange forskellige typer af bofællesskaber, og de kan kategoriseres som henholdsvis aldersblandede bofællesskaber, seniorbofællesskaber, øko-samfund og bofællesskaber til socialt udsatte borgere. Det er ikke udtømmende kategorier og nogle bofællesskaber vil kunne placeres inden for flere af disse kategorier.

Illustration af de forskellige typer bofællesskaber; seniorbofællesskab, bofællesskaber til socialt udsattae, øko-samfund og aldersblandet bofællesskab

Herunder kan du få en nærmere beskrivelse af de forskellige typer af bofællesskaber. 

Et aldersblandet bofællesskab har plads til alle uanset alder, køn og familiestatus. Her er indflytningskriteriet udelukkende ønsket om at indgå i et praktisk og socialt fællesskab og det er derfor ikke målrettet en særlig beboergruppe.

Her bor derfor både børn og voksne, kvinder og mænd samt enlige og par. Dog ses også mange aldersblandede bofællesskaber med et særligt værdisæt som rammen for fællesskabet. Aldersblandede bofællesskaber udgør 36% af alle boliger i bofællesskaber.

Eksempler på aldersblandede bofællesskaber

Læs mere om Blikfanget i Birkerød

Læs mere om Jernstøberiet i Himmelev 

Læs mere om Permatopia i Karise

Øko-samfund er en type bofællesskab, hvor beboerne har et stort fokus på at bo og leve bæredygtigt.

Her er ofte en stor grad af deleøkonomi, med egen økologisk fødevareproduktion og/eller forsyning af varme og el. Derfor stiller etableringen af øko-samfund ofte særlige krav til de fælles udearealer, til eksempelvis dyrkning af jord eller pilerensningsanlæg m.v.

Der er 14 øko-samfund i Danmark, hvor der tilsammen er 580 boliger. Andelen af boliger udgør omkring 6 % af det samlede antal boliger i bofællesskaber i Danmark.

Eksempler på bofællesskaber som økosamfund

Læs mere om Himmerlandsbyen i Skørping

Læs mere om økosamfundet Dyssekilde 

Seniorbofællesskaber er typisk karakteriseret ved, at beboerne er over 55 år og ikke har hjemmeboende børn. Der er i dag 235 seniorbofællesskaber med 5.500 boliger, hvilket udgør 58% af det samlede antal boliger i bofællesskaber i Danmark. Der opleves i dag en stor efterspørgsel på seniorbofælleskaber, og der etableres derfor fortsat flere og flere.

Udviklingen forstærkes af den demografiske udvikling, som medfører at andelen af ældre i samfundet stiger, hvilket kræver et øget boligudbud målrettet den ældre del af befolkningen. Undersøgelser viser desuden, at seniorbofællesskaber kan mindske ensomhed og skabe øget trivsel blandt beboerne.

Eksempler på seniorbofællesskaber

Læs mere om boligselskabet KAB's seniorbofællesskab Ovalen

Læs mere om seniorbofællesskabet Kamelia Hus i Valby

Læs mere om andelsboligforeningen Bovieran i Frederiksværk

Publikationer om Seniorbofællesskaber

Læs om rum og fællesskaber for seniorer her

Læs om fremtidens seniorboformer og fællesskaber her

Læs om almene seniorbofællesskaber her

Læs om sociale fællesskabers betydning for livskvalitet her 

Generationshuse er et bo-koncept i den almene sektor, hvor både unge, familier og seniorer bor og lever under samme tag. Dette i kraft af, at der i det samme byggeri er etableret både almene ungdomsboliger, familieboliger, ældreboliger og plejeboliger. Generationshusene er indrettet med det formål at understøtte et fællesskab inden for de forskellige målgrupper samt et fællesskab, der går på tværs af generationshusets beboergrupper. Boligerne til hver målgruppe er ofte placeret geografisk samlet med tilhørende fællesarealer for at understøtte et fællesskab inden for den enkelte målgruppe. Dertil er der i byggeriet en række fællesfaciliteter som fx fælles køkken, værksted, nyttehave eller festsal, hvor generationshusets beboere kan mødes og udvikle et stærkt fællesskab på tværs af generationer (målgrupperne).

Eksempler på generationshuse

Læs mere om Generationernes Hus i Århus Kommune 

Læs mere om Generationernes byhus i Roskilde Kommune

Der findes en del, især almene bofællesskaber, som er målrettet socialt udsatte borgere. Det kan både være borgere med særlige behov eller med nedsat betalingsevne. Der kan være tale om bo-grupper for udviklingshæmmede eller personer med andre psykiske handicaps. Der er også eksempler på, at der i flere kommuner er indrettet bofællesskaber til flygtninge.

Bofællesskaber til socialt udsatte borgere omtales som bofællesskaber, men adskiller sig reelt fra andre bofællesskaber, ved at beboerne ikke selv er lige så aktive i fællesskabet, men derimod modtager social støtte, hvor ansat personale faciliterer fællesskabet.

Etablering af bofællesskaber

Bofællesskaber er i dag en boform, der afspejler en vifte af forskelige måder at etablere et fællesskab på. Alle bofællesskaber har deres egen tilblivelseshistorie, og der er derved ikke én model for etablering af et bofællesskab, men en række af muligheder.

Disse muligheder afhænger bl.a. af ejerforholdet til den jord eller bygning, hvor bofællesskabet ønskes etableret, samt hvilken type af bofællesskab der ønskes i kraft af valg af ejerform, målgruppe og værdisæt. De konkrete muligheder for etablering afhænger også af, om initiativtageren er en kommune, en almen boligorganisation eller en privat borger/forening.

På følgende sider kan du læse mere om de forskellige muligheder for at etablere bofællesskaber: Muligheder inden for eksisterende lovgivning, Kommunernes muligheder, Almene boligorganisationers muligheder og Borgernes muligheder.

Eksempler på bofællesskaber etableret i funktionstømte bygninger 

Læs mere om storkollektivet Svanholm i Skibby

Læs mere om Seniorbo i Fredericia

Publikationer om bofællesskaber etableret i funktionstømte bygninger

Læs om fremtidens bofællesskaber her

Publikationer om bofællesskaber

Til yderligere information og videre inspiration er her forskellige analyser og kortlægning af bofællesskaber:

Læs om kortlægning og analyse af bofællesskaber i Danmark her

Læs analyse af salgspriser for ejerboliger beliggende i bofællesskaber her

Senest opdateret 26-01-2024

Kontakt

Kontor for Bolig

Overblik