Social- og Boligstyrelsen har fra 2021-2024 udviklet en model for bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap. Det er sket i samarbejde med Ringsted, Haderslev, Middelfart, Jammerbugt og Slagelse Kommune. Tidligere undersøgelser har vist, at overgangen kan være psykologisk belastende for både de unge og deres forældre. Mulighederne for hjælp og støtte ændrer sig, når de unge fylder 18 år, og der skal tages beslutninger om den enkelte unges bolig, uddannelse eller beskæftigelse.
Modellen giver vejledning til inddragelsen af de unge, samarbejdet med familierne og det tværfaglige samarbejde mellem myndighedsrådgivere på børne- og voksenhandicapområderne i kommunerne. Målet er, at de unge og deres forældre føler sig trygge og velforberedte på overgangen. I arbejdet med modellen har kommunerne indført nye arbejdsgange og konkrete redskaber til samarbejde og inddragelse.
Social- og Boligstyrelsens evaluering undersøger resultaterne for de unge og deres forældre og for kommunerne. Den beskriver også kommunernes organisatoriske resultater og fagpersonernes erfaringer med indførelsen af modellen. I det afsluttende kapitel diskuteres evalueringens fund i lyset af viden fra andre undersøgelser og viden på området.
Resultater for unge og forældre
Mange unge har en positiv oplevelse af inddragelsen og samarbejdet med kommunen om deres overgang. Nogle finder det imidlertid vanskeligt at deltage på møder i kommunen, hvor der tages beslutninger om overgangen. Der vil derfor være behov for at supplere med tilgange til inddragelse, hvor den unge bliver hørt og får indflydelse på andre måder end gennem mødedeltagelse.
En del af forældrene oplever at have fået rettidig og fyldestgørende vejledning, når alle relevante fagpersoner har været involveret. Et stort flertal af forældrene oplever imidlertid ikke at være trygge og velforberedte på overgangen.
Indførelsen af modellen ændrer ikke på, at der er hjælp og støtte, herunder fx kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, som bortfalder, når den unge bliver voksen. Derimod har modellens tilgange og redskaber fokus på at anerkende de unge og forældrenes bekymringer og på at give et overblik over overgangsprocessen. I interviews efterlyser forældre netop den type redskaber, som ligger i modellen, men som sandsynligvis endnu ikke har været indført af kommunerne på det givne tidspunkt.
De blandede resultater skyldes formentlig dels grundvilkåret om ophør af hjælp og støtte, dels at modellen og de nye redskaber kun har været delvist implementeret.
Faglige og organisatoriske resultater
Kommunernes faglige og organisatoriske resultater er et tættere tværgående samarbejde, mere effektive sagsgange, bedre planlægning og et styringsrelevant overblik over støttebehovene hos unge i overgang. Det har medvirket til at undgå situationer, hvor der skal findes akutte løsninger, når de unge bliver 18 år.
Indførelsen af nye arbejdsgange og redskaber har krævet investeringer i opstarten af modellen. Kommunernes beskrivelser af tidsforbruget tyder derimod ikke på, at den nye praksis medfører væsentlige ekstra omkostninger til det løbende arbejde.