Mål med mening - Et inspirationsmateriale om formål, mål og opfølgning i børne- og ungesager

Social- og Boligstyrelsen2025

Udgivelsen giver børne- og ungerådgivere inspiration og konkrete redskaber til at blive skarpere på formålet med indsatsen i en sag.
Materialet giver også input til, hvordan man kan arbejde aktivt med mål i samarbejdet med barnet og familien.

Med barnets lov er handleplaner ikke længere lovpligtige i alle sager. Der skal dog altid beskrives et formål med indsatsen, evt. suppleret med mere specifikke mål, der tydeliggør, hvordan formålet opfyldes.

Udgivelsen giver på den baggrund inspiration til, hvordan man som børne- og ungerådgiver kan arbejde med at afgrænse formålet med indsatsen, så den både afspejler barnets ønsker og behov og bliver et relevant arbejdsredskab, der kan bruges i opfølgningen.

Materialet kommer også med input til samarbejdet med familien og den rolle, arbejdet med mål kan spille i denne sammenhæng.

Udgivelsen er bygget op om Social- og Boligstyrelsens tre principper for god kvalitet i formål og mål:

  • Barnet eller den unge kan se egne ønsker og behov udtrykt i formålet og eventuelle mål.
  • Formål og eventuelle mål er konkrete og nemme at forstå for barnet eller den unge.
  • Barnet eller den unge oplever, at det er forståeligt og forudsigeligt, hvordan og hvornår der er sket en forandring.

Udgivelsen udfolder de enkelte principper og indeholder konkrete redskaber og eksempler, der understøtter, at principperne bliver til virkelighed.

Hent publikationen

Redskaberne indgår i udgivelsen og kan også hentes i en printvenlig udgave nedenfor: 

Huskeliste til den gode afgørelse

Refleksionsspørgsmål til egen praksis

Inspiration til at tilrettelægge opfølgning i samarbejde med barnet eller den unge

Huskeliste om formål og mål