Ansøgningspulje til civilsamfundsindsatser målrettet ældre herboende grønlændere

Herunder kan du læse mere om formål, ansøgerkreds, målgruppe, frister med mere for puljen.

Ansøgningsfrist

9. november 2026 kl. 23.59.

Formål

Ansøgningspuljens formål er at støtte civilsamfundsindsatser målrettet ældre herboende grønlændere, som oplever eller er i risiko for at opleve ensomhed og social isolation.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er civilsamfundsorganisationer og lokale fællesskaber på området, eventuelt i samarbejde med kommuner og private leverandører af hjemmepleje. 

Det er et krav, at den ansøgende organisation er oprettet med sit eget CVR. nr.     

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er ældre herboende grønlændere, som oplever eller er i risiko for at opleve ensomhed eller social isolation.

Projektperiode

1. marts 2027 til 28. februar 2029.

Hvad kan der søges støtte til?

Der ydes primært støtte til nødvendige udgifter til udvikling og gennemførsel af målrettede fællesskabsaktiviteter for ældre herboende grønlændere. Ansøgere kan både søge støtte til udvikling af nye aktiviteter for målgruppen og tilpasning af eksisterende aktiviteter med henblik på at styrke inklusion og deltagelse af ansøgningspuljens målgruppe.

Herudover kan der søges løn til medarbejdere, der udvikler eller varetager fællesskabsaktiviteter eller som arbejder med at opsøge og rekruttere målgruppen. Der kan desuden søges støtte til lokaler, transport og andre udgifter, der er nødvendige for projektets gennemførsel.

Midler til fordeling

6,1 mio. kr.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales kvartalsvis.

Finanslovskonto

§ 18.21.84.10.

Tidshorisont

Ansøgningspuljen forventes udmøntet i december 2026.

Ansøgning

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og eventuelle bilag.

Adgang til at ansøge

Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.

Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.

Senest opdateret 21-09-2026

Kontakt Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Sten Barsøe
Fuldmægtig
tilskudsforvaltning@sbst.dk