Ansøgningsfrist
31. oktober 2025 kl. 23.59.
Formål
Ansøgningspuljens formål er at sikre bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem gennem særlige plejehjemspladser.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Kommuner og private aktører, herunder selvejende institutioner, eventuelt i samarbejde mellem flere forskellige aktører inden for ansøgerkredsen.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte ældre, der har behov for en særlig plejehjemsplads, hvor det er muligt at tage hensyn til borgernes komplekse problemstillinger, såvel som behov for somatisk pleje og omsorg.
Projektperiode
1. januar 2026 til 31. december 2028.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan blandt andet søges om støtte til lønninger til medarbejdere der indgår i projektet, aktiviteter til sikring af bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem samt udgifter til fysisk indretning af de særlige plejehjemspladser, begrænset til mindre renoveringer og indkøb af materialer.
Midler til fordeling
20,5 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 18.21.24.10.
Tidshorisont
Ansøgningspuljen forventes udmøntet i december 2025.
Ansøgning
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og eventuelle bilag.
Adgang til at ansøge
Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.
Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.