Udgivelsen er en analyse af kommunernes arbejde med omlægning af områderne for handicap og psykiatri, så der arbejdes med recovery-orienteret rehabilitering som faglig tilgang. Borgeren ved roret er Social- og Boligstyrelsens betegnelse for denne faglige og strategiske omlægning, hvor rehabiliteringen sker som et ligeværdigt samarbejde mellem borgeren og de fagprofessionelle om realiseringen af borgerens personlige mål.
Analysen beror dels på en analyse af data fra nationale registre, dels på en interviewundersøgelse i fire casekommuner - Roskilde, Høje Taastrup, Herning og Aarhus - i efteråret 2023.
Afsættet for omlægningen
Målgruppen for Borgeren ved roret er i analysen afgrænset til borgere, som har psykiske vanskeligheder eller kognitive handicaps. De udgør 87 pct. af alle borgere, der modtager forebyggende eller hjemmebaserede ydelser eller botilbud.
Analysen af nationale registerdata viser, at mange af borgerne hver især har et stort og sammensat støttebehov. Det betyder væsentlige udgifter for kommunerne og giver udfordringer med at skabe sammenhæng på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Det betyder også, at der er et betydeligt fagligt og økonomisk potentiale for en omlægning, når det lykkes at skabe sammenhængende og effektive indsatser, der hjælper borgerne til job eller uddannelse, eller som betyder, at de kan bo i egen bolig.
Det strategiske afsæt for omlægningen i de fire casekommuner har været både fagligt og økonomisk. Ledelsen motiverer dels omlægningen med et behov for et fagligt løft på tværs af handicap og psykiatri, dels med et behov for at indfri økonomiske potentialer og bedre at kunne styre udgiftsudviklingen på området.
Omlægning af faglig styring
Ledelsen i casekommunerne følger indsatsen på området gennem aktivitetsopgørelser eller fordeling af borgernes indsatser på indsatstrappe-modeller. Ingen af de fire casekommuner anvendte på interviewtidspunktet systematiske kvalitetsmålinger til opfølgning på, om rehabiliteringen er recovery-orienteret og tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og personlige mål. De anvendte heller ikke progressionsmålinger til opfølgning på resultater for borgerne.
Analysen peger på, at målinger af borgernes oplevelser og personlige udvikling fra et indefra-perspektiv vil være et væsentligt supplement til fagsystemdata og funktionsevnevurderinger.
Omlægning af den organisatoriske og økonomiske styring
Interviewundersøgelsen viser, at omlægningen har givet behov for mere dialogiske former for samarbejde, end hvad der kendes fra klassiske bestillingsmodeller. Flere casekommuner har organiseret sig, så social- og beskæftigelsesområderne har fælles ledelse eller fælles budgetramme. Det hører muligvis her med i billedet, at borgere i målgruppen i casekommunerne er lidt tættere på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet på landsplan.
Analysen peger på, at det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem styring og faglig strategi. Hvis der opstår for stor afstand mellem en faglig målsætning om fleksibel regulering af indsatsen og en styringsmodel med et rigidt bureaukrati, kan medarbejderne komme under et krydspres.
Omlægning af den økonomiske styring
Registeranalysen viser et stort økonomisk besparelsespotentiale, når en borger i målgruppen kommer i beskæftigelse, eller når det lykkes at imødekomme borgerens behov igennem mindre omfattende indsatser.
I casekommunerne lægger ledere på flere niveauer vægt på, at den faglige og den økonomiske styring går hånd i hånd. Den sædvanlige økonomistyring er suppleret med nye tiltag, så der løbende kan foretages prioriteringer inden for budgetrammen. Der anvendes kombinationer af styringsgreb fra takst- og aktivitetsstyring, rammestyring og løbende behovsbestemt ressourceregulering på tilbudsniveau. Især styringen af udgifter til eksterne tilbud har krævet opmærksomhed.
Analysen peger på, at omlægningen til Borgeren ved roret stiller krav til den økonomiske styring, som bedst imødekommes ved velvalgte kombinationer af styringsgreb. Det afgørende er, at styringen fører til en behovsbestemt ressourcefordeling, som både imødekommer borgernes behov og understøtter realiseringen af de økonomiske potentialer.