Evaluering af TOPH Skole. Model for tidlig opsporing og handleveje i folkeskolen

2026
Forside på rapporten, evaluering af TOPH Skole - Model for tidlig opspring og handleveje i folkeskolen

Den afsluttende evaluering præsenterer blandt andet implementeringen, resultater og erfaringer fra en række skolers arbejde med modellen TOPH Skole. Kernen i modellen er systematiske trivselsvurderinger af såvel de enkelte børn som klassen som helhed.

TOPH Skole er en model for tidlig opsporing af begyndende mistrivsel, blandt børn i den almene grundskole.

Modellen er udviklet af Social- og Boligstyrelsen i perioden 2022-2025 i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, VIA University College og kommunerne Jammerbugt, Tønder, Slagelse og Kerteminde.

Formålet med TOPH Skole er at give lærere, pædagoger og skoleledere redskaber til at identificere trivselsproblemer på et tidligt tidspunkt, i forhold til både alder og problemudvikling. Modellen skal bidrage til, at børnene får rettidig og kvalificeret støtte, så flere børn kan trives bedre, og mere indgribende indsatser begrænses.

Udgivelsen er en evalueringsrapport om de resultater og erfaringer, der er gjort i forbindelse med udviklingen og implementeringen af modellen. Evalueringen er blandt andet baseret på interviews med personale og ledelse samt forældre og børn på de deltagende skoler. Desuden indgår data fra skolernes trivselsvurderinger.

Centrale fund

Kernen i modellen er systematiske trivselsvurderinger af både de enkelte børn og klassen som helhed. Det fremgår af rapporten, at det særligt er denne del, skolerne har taget til sig, mens der i mindre grad er arbejdet med andre elementer af modellen.

Personalet oplever, at trivselsvurderingerne giver anledning til at tale om børn, der ellers ikke ville fylde i deres drøftelser, og at de i nogle tilfælde opsporer børn med trivselsproblemer på et tidligere stadie, end de vurderer, at de ellers ville have gjort. De oplever også, at de får et bedre overblik over børnenes trivsel på tværs af forskellige kontekster.

Det fremgår også, at modellen styrker personalets og ledelsens handlekompetence overfor både kolleger og forældre, fordi data og dokumentation fra trivselsvurderingerne giver et mere fyldestgørende grundlag end individuelle faglige skøn. Det gør det lettere for både ledere, trivselsmedarbejdere og øvrigt personale at argumentere for indsatser og ressourcer til både enkelte børn og hele klasser.

Ledelse og personale oplever desuden, at data styrker dialogen med forældre, selvom de interviewede forældrene ikke selv oplever et styrket samarbejde. I nogle tilfælde peger personale og ledelse på, at trivselsvurderingerne også leder til handling tidligere end før. 

Derudover beskriver rapporten graden af implementeringen og omkostningerne ved modellen. I det afsluttende kapitel diskuteres betydningen af målgruppens karakteristika for, om evalueringens resultater er relevante for andre skoler og kommuner. Det fremgår her, at børnegruppen på de deltagende skoler ligner landets folkeskoleelever på de fleste parametre. Resultaterne vurderes på den baggrund at have generel relevans.

Hvis du vil vide mere

Sammen med evalueringen er udgivet en beskrivelse af modellen

Hent TOPH Skole Guide