Formålet med undersøgelsen er at folde ud, hvordan 25-årige klarer sig, når de har været anbragt uden for eget hjem, sammenlignet med unge uden anbringelseserfaring.
Derudover giver undersøgelsen et indblik i hvilke forskelle der er inden for gruppen af 25-årige med anbringelseserfaring.
Undersøgelsen er baseret på 4.152 besvarelser fra VIVEs forløbs-undersøgelse af børn født i 1995. Data er indsamlet i 2021, hvor de unge er fyldt 25 år.
Undersøgelsens fund
Undersøgelsen viser blandt andet disse fund:
Unge, der tidligere har været anbragt har generelt et lavere uddannelsesniveau, sammenlignet med jævnaldrende unge, der ikke har været anbragt uden for hjemmet. 56 pct. med anbringelseserfaring har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau, mens det kun gælder for 11 pct. af unge, der ikke har været anbragt.
Unge, der har været anbragt har haft en mere usikker vej til etablering i egen bolig, men fire ud af fem bor alene eller sammen med en partner i hus eller lejlighed som 25-årige. Tallet er stort set det samme for unge uden anbringelseserfaring.
Unge, der har været anbragt, har væsentlig flere bekymringer om økonomi end andre unge. De har mindre kontakt med deres forældre, og de har færre nære venner end deres jævnaldrende.
Der er ikke forskelle af betydning i forhold til familiesituationen. Cirka 60 pct. i begge grupper har en kæreste, er i fast parforhold eller er gift. Dog tyder analysen på at unge med anbringelseserfaring får børn tidligere end deres jævnaldrende.
En stor del af begge grupper af unge ser forholdsvist lyst på fremtiden. Unge med anbringelseserfaring oplever, at det tager lang tid at komme ovenpå, når noget går galt, og de oplever i mindre grad end andre unge at de er en del af samfundet.
Analysen viser dog samtidig, at det ikke er anbringelsen i sig selv, men andre forhold som psykiske problemer, uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation, som er udslagsgivende.
Forskelle mellem de unge, der har været anbragt
For at undersøge indbyrdes forskelle mellem unge, der har været anbragt, er de inddelt i fire kategorier. Én gruppe består af de ressourcestærke unge, mens de tre øvrige grupper er henholdsvis unge i en økonomisk udsat position, unge i en socialt udsat position eller unge, der både er i en økonomisk og socialt udsat position.
Analysen viser bl.a., at de ressourcestærke unge har været anbragt tidligere i livet og oftere i plejefamilie end de andre grupper. De har også bedre skoleresultater, har begået mindre kriminalitet og færre psykiatriske diagnoser.
Analysen kan dog ikke sige noget om årsagssammenhænge, fx om de ressourcestærke unge har klaret sig bedre, fordi de oftere har været anbragt i en plejefamilie.
VIVE peger derfor på et behov for effektstudier og kvalitative studier, der kan komme tættere på hvorfor nogle unge med anbringelseserfaring bryder ud af en potentiel udsat position, mens andre ikke gør.
Vidensindsamlingen er udarbejdet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.