Psykisk vold mod børn og unge blev kriminaliseret i 2019 og er et alvorligt problem med vidtrækkende konsekvenser på både kort og langt sigt. Det har vist sig, at denne form for vold er markant underrapporteret i statistikker, fx for børnehusene.
Rapporten undersøger på den baggrund, hvordan psykisk vold forstås, opspores og håndteres blandt fagpersoner, der arbejder på dagtilbuds-, skole- og myndighedsområdet samt i børnehusene.
Undersøgelsen viser, at der er fire gennemgående barrierer, som præger opsporingen og håndteringen af psykisk vold mod børn og unge:
- Det er vanskeligt for fagpersoner at omsætte definitionen af psykisk vold i praksis.
- Opsporingen af psykisk vold afhænger af, at mønstre bliver synlige over tid.
- Opsporingen og håndteringen af psykisk vold er afhængig af samspillet mellem flere aktører på tværs af fagligheder og sektorer.
- Opsporingen og håndteringen er afhængig af børnenes muligheder for at forstå og fortælle om psykisk vold.
Samlet set peger undersøgelsen på, at der hos fagpersoner er usikkerhed i forståelsen af psykisk vold, og at den officielle definition er svær at arbejde med i hverdagen.
Psykisk vold kommer ofte til udtryk gennem diffuse og indirekte tegn, og det kan være vanskeligt for fagpersoner at vurdere, hvornår der er tale om gentagne mønstre, som bør tillægges vægt. Dermed adskiller psykisk vold sig fra andre overgrebsformer, hvor en enkelt hændelse kan være udslagsgivende og føre til handling.
Også det det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde komplicerer opsporingen og håndteringen.
Rapporten er baseret på fokusgrupper og enkeltpersonsinterviews med ledere og medarbejdere på både det almene og det specialiserede børne og ungeområde.
Rapporten er udarbejdet af VIVE for VISO i Social- og Boligstyrelsen.