Renoveringsprojekter omfattet af certificeringsordningen for brand og konstruktioner

Rambøll 2026

Rapporten kortlægger barrierer og udfordringer der opstår i renoveringsprojekter omfattet af certificeringsordningen for brand og konstruktioner

Som led i Social- og Boligstyrelsens evaluering af certificeringsordningen for brand og konstruktioner, har styrelsen fået udarbejdet en analyse af de udfordringer, som aktører oplever i renoveringsprojekter.

Rapporten undersøger, hvordan certificeringsordningen, herunder certificering, re‑certificering, årlig kontrol samt den certificeredes virke efter bygningsreglementets kapitel 32‑34, påvirker projekter i konstruktionsklasse 2‑4 og brandklasse 2‑4.

Analysen bygger på en kombination af kvalitative interviews med rådgivere, eksperter, bygherrer og kommunale byggesagsbehandlere samt en deskriptiv kvantitativ analyse af byggeansøgninger.