Årsstatistikken om børnehusene 2025 viser blandt andet antallet af børnehusforløb i børnehusene, oplysninger om de børn og unge, der kommer i et børnehus, og oplysninger om det tværsektorielle samarbejde. Formålet med årsstatistikken er at bidrage med viden om overgreb mod børn og unge i Danmark og dokumentere den danske børnehusmodel.
Hovedresultater fra årsstatistikken:
- På landsplan blev der påbegyndt 4.663 børnehusforløb i 2025. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2024.
- Årsstatistikken viser overordnet, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bliver anvendt. Region Sjælland ligger højest med 5,7 påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden ligger lavest med 2,9 børnehusforløb pr. 1.000 børn.
- I 2024 blev der afsluttet 4.454 børnehusforløb i børnehusene i Danmark. I 73 procent af forløbene var der viden eller mistanke om fysisk vold, i 25 procent af forløbene var der viden eller mistanke om seksuelt overgreb, mens der i 34 procent af forløbene var viden eller mistanke om psykisk vold. Psykisk vold ses ofte i kombination med fysisk vold. Det er således kun 7 procent af forløbene, hvor der alene er mistanke eller viden om psykisk vold.
- 83 procent af børnehusforløbene, der vedrørte drenge, omhandlede fysisk vold, mens det i 35 procent af forløbene handlede om psykisk vold og i 11 procent om seksuelt overgreb. For pigernes vedkommende handlede 64 procent af forløbene om fysisk vold, 34 procent om psykisk vold og 37 procent om seksuelt overgreb.
- I 2025 var det især børn i alderen 5 til 10 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om fysisk vold. De børn, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om seksuelle overgreb, var primært mellem 12 og 16 år, mens børnene, hvor der er mistanke eller viden om psykisk vold, oftest var mellem 7 til 14 år.
- Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi foregår ofte på sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer indsatsen for barnet. Sektorerne kan bidrage til det koordinerende sagssamråd ved fysisk eller virtuel deltagelse eller ved at give en mundtlig eller skriftlig vurdering forud for sagssamrådet. På landsplan har kommunerne deltaget i alle koordinerende sagssamråd, mens politiet har deltaget i eller givet en mundtlig eller skriftlig vurdering forud for mødet i 76 pct., pædiatere i 44 pct. og retsmedicinere i 6 pct. af de koordinerende sagssamråd. Der er fortsat registreret forskelle i sektorernes deltagelse på børnehusenes sagssamråd på tværs af børnehusene.