Vådrumssikring i træbyggeri

BUILD, Aalborg Universitet2025

Rapporten sammenligner nordiske krav og anvisninger for vådrumssikring og vurderer, hvordan løsninger fra Norge, Sverige og Finland kan anvendes under danske forhold for at fremme fugtsikre vådrum i træbyggeri.

Den bæredygtige udvikling i byggebranchen øger behovet for biobaserede materialer med lavere CO₂-aftryk end de traditionelle byggematerialer, der længe har domineret i Danmark. I de øvrige nordiske lande findes en stærkere tradition for træbyggeri, og derfor har Social- og Boligstyrelsen fået udarbejdet en rapport, der sammenligner regler og anvisninger i alment teknisk fælleseje for vådrum i Sverige, Norge og Finland.

Rapporten analyserer forskelle i sikkerhedsniveau og fremhæver løsninger, som kan overføres til danske forhold for at styrke fugtsikringen af vådrum i træbyggeri og dermed understøtte den grønne omstilling.