God skolegang er en af de vigtigste beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. En god skolegang kan både bidrage til at forbedre livskvaliteten i barndommen og forbedre børn og unges livsmuligheder på langt sigt.
Vidensindsamlingen peger på, at forbedret skolegang for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kræver en fælles indsats, der ikke kan adskilles i en social og en skolemæssig kontekst. Det kræver et tæt samarbejde og en solid brobygning mellem de to områder.
Faktorer, der kan styrke skolegangen
Flere faktorer vurderes at have betydning for skolegang blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet:
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, mødes ofte af (for) lave forventninger, mens positive uddannelsesforventninger ses at have en positiv indvirkning på børnenes opnåelse af uddannelsesmæssige resultater. Børnenes egen motivation har også betydning for deres præstationer i skolen.
Det ses også, at skolegangen styrkes for de børn og unge, der oplever stabilitet og kontinuitet i både skolegang og anbringelse, ligesom ressourcer i hjemmet som økonomi, adgang til bøger og struktur i hverdagen kan have en betydning.
Gode relationer til nære voksne, særligt lærerne, er vigtige for børnenes skolegang. Et godt skoletilhørsforhold fremhæves også som en vigtig faktor, men tilknytningen til skolen kan være udfordret af negative skoleoplevelser.
Eksempler på indsatser
Vidensindsamlingen præsenterer også fem typer af indsatser, der kan understøtte skolegangen, og som i varierende grad retter sig mod en eller flere af de faktorer, der er beskrevet ovenfor.
Det drejer sig om mentorprogrammer, plejeforældre som mentorer, bogpakke-programmer, skolestøttende indsatser og Lær for Livet. Bortset fra sidstnævnte er indsatserne dog rettet mod børn og unge anbragt i plejefamilier, og der er ikke viden om, hvorvidt de kan overføres til børn og unge på børne- og ungehjem.
Det konkluderes, at indsatser, der rammer flere af de beskrevne faktorer, ser ud til at virke bedst, og at flerårige skolestøttende indsatser virker bedre end kortvarige.
Indsatser, der er forankret i skolen, fx skolebaserede mentorordninger, vurderes at virke bedre end indsatser, der er målrettet anbringelsesstedet. Det fremgår dog også, at tiltag, hvor der bygges bro mellem skole og anbringelsessted, kan gøre en stor forskel.
Vidensindsamlingen er baseret på 45 danske og internationale studier fra perioden 2012-22.
Udgivelsen er målrettet fagprofessionelle, herunder chefer, ledere og medarbejdere, både på anbringelsesområdet og almenområdet.