Hvis det skal lykkes at reducere omfanget af hjemløsheden og modvirke langvarig hjemløshed, er det vigtigt ikke blot at hjælpe borgere ud af hjemløshed, men også at begrænse tilgangen af nye borgere til hjemløshed.
Undersøgelsen udspringer derfor af et behov for viden om, hvordan hjemløshed kan forebygges. Fokus er lagt på gode praksiseksempler på indsatser og tiltag fra såvel velfærdssystemet som civilsamfundet.
Omdrejningspunktet er borgere i en høj og umiddelbar risiko for hjemløshed. Det kan fx være borgere, der lever med psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler, og som på grund af ustabilitet i deres livssituation er i risiko for at miste deres bolig. Det kan også være borgere, der befinder sig i forskellige typer af kritiske overgange, fx ved udskrivning fra psykiatrisk behandling eller løsladelse fra fængsel.
På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at en effektiv forebyggelse af hjemløshed kræver:
- en sammenhængende kæde af indsatser
- samarbejde mellem forskellige aktører
- tidlig opsporing af borgere i risiko for hjemløshed
- tidlig, forebyggende indsats
- fleksibel social støtte
- samarbejde mellem nøgleaktører i kritiske overgange
- hurtig kontakt til relevante aktører, fx boligafdeling og ydelsesafdeling
- længerevarende indsatser, der skaber stabilitet i borgerens liv
- understøttelse af relevante behandlingsindsatser, fx i psykiatrien.
Rapporten er rettet mod kommuner, boligafdelinger, civilsamfundstilbud, kriminalforsorgen (pr. 1. nov. 2025: Danmarks Fængsler) og regionale behandlingstilbud, samt andre aktører, der er involveret i indsatsen mod hjemløshed.
Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med nøglemedarbejdere i kommuner, almene boligafdelinger, civilsamfundstilbud, kriminalforsorgen og regionale behandlingstilbud.
Udgivelsen er udarbejdet af VIVE for Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed. Social- og Boligstyrelsen huser sekretariatsfunktionen for partnerskabet.