Vidensgrundlag: Børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker

2024

Vidensgrundlaget indeholder en uddybende beskrivelse af blandt andet målgruppens karakteristika, centrale aktørers ansvar og roller samt faglige indsatser.

Udgivelsen beskriver børn og unge i alderen 10-17 år med alvorlige kriminalitetsproblematikker, som samtidig har mindst en - men oftest en række komplekse, sammensatte sociale problemstillinger og/eller psykiske lidelser.

Målgruppen har behov for indsatser, der bliver individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkeltes konkrete situation. Løsningen bør være helhedsorienteret og koordineres på tværs af fagligheder og sektorområder.

Vidensgrundlaget går i dybden med at beskrive målgruppen, de centrale aktørers roller og ansvar, faglige indsatser samt behovet for samarbejde og koordination. Det udfoldes blandt andet, hvordan man kan arbejde med motivation af den enkelte, og hvilke risiko- og beskyttende faktorer man skal være opmærksom på.

Vidensgrundlaget er blevet til i samarbejde med specialister og repræsentanter fra de mange aktører, der typisk bliver involveret i et forløb til børn og unge i målgruppen.

Hent publikationen 

 

Hvis du vil vide mere

Der er på baggrund af vidensgrundlaget lavet en komprimeret udgave med anbefalinger og oversigt over forløb i relation til målgruppen:

Hent anbefalinger og forløb