Åben Dialog er en dokumenteret virksom metode til at arbejde med borgernes ønske som rettesnor for indsatsen. I Åben Dialog søger man at skabe en helheldsorienteret og tværgående tilgang med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov med netværksmøder som omdrejningspunktet for metoden. Metoden har dokumenteret effekt for borgere med svære og ofte komplekse udfordringer, og der ses positiv udvikling i borgerens mentale trivsel samt et reduceret forbrug af sundhedsydelser.
Erfaringer fra praksis
Analysen er baseret på interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner samt forudgående litteraturgennemgang og registeranalyse af modtagere af Åben Dialog.
Analysen afdækker, hvilke drivkræfter og barrierer der er på spil, når en kommune ønsker at arbejde med Åben Dialog, og peger på fem kritiske succesfaktorer for at lykkes med at implementere Åben Dialog.
Fem kritiske succesfaktorer
De fem kritiske succesfaktorer i analysen er:
- Implementering og kompetenceudvikling i et afgrænset fagligt område
- Tværgående metode kræver tværgående ledelsesopbakning
- Prioritering af implementering og hurtigt i gang
- Pragmatisk tilgang fremmer det tværgående samarbejde
- Overensstemmelse mellem Åben Dialog og organisationens faglige tilgang.
Analysen gennemgår de fem kritiske succesfaktorer med en beskrivelse af
- hvad den enkelte succesfaktor indeholder
- hvorfor den er afgørende for implementering af Åben Dialog indsats
- eksempler på, hvordan de enkelte kommuner arbejder med den i praksis for at understøtte implementeringen af Åben Dialog.
Analysen er målrettet kommunale ledere, som står over for implementering af Åben Dialog. Det gælder både den strategiske ledelse såvel samt faglige ledere med personaleansvar.