Ansøgningsfrist
12. marts 2026 kl. 23.59
Formål
Ansøgningspuljens formål er at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til internationalt adopterede, som ønsker støtte i læsning og forståelse af egne sagsakter, juridisk bistand i forhold til forståelsen af deres adoptionssag og rådgivning om muligheder for at rejse krav om erstatning eller forfølge sagen retligt på anden vis.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Organisationer, der kan tilbyde landsdækkende uvildig, juridisk rådgivning til målgruppen.
Af hensyn tilbuddets uvildighed er statslige organisationer og myndighedslignende konstruktioner ikke en del af ansøgerkredsen.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere, som er internationalt adopteret til Danmark, og som ønsker juridisk rådgivning ift. den enkeltes konkrete adoptionssag.
Projektperiode
1. januar 2026 - 31. december 2029.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges om støtte til driftsudgifter knyttet til at udbyde gratis og uvildig juridisk rådgivning til målgruppen. Det kan fx være lønudgifter til den/de jurister, der skal stå for rådgivningen, eller udgifter til lokaler, herunder husleje.
Herudover kan der i begrænset omfang søges støtte til udgifter forbundet med etablering af tilbuddet, fx indretning af lokaler eller indkøb af materiel, der er nødvendig for etableringen af tilbuddet.
Midler til fordeling
15,4 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 15.12.13.10.
Tidshorisont
Ansøgningspuljen forventes udmøntet ultimo april 2026.
Ansøgning
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og eventuelle bilag.
Adgang til at ansøge
Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.
Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.
Informationsmøde
Social- og Boligstyrelsen afholder et virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen den 25. februar 2026 kl. 10.00 - 11.00
Mødet holdes via Zoom, hvor der kan stilles spørgsmål via chatfeltet.
Tilmeld dig til informationsmødet