Social- og Boliganalyse: Målgruppen for VISO’s rådgivning på voksenområdet

2026

Udgivelsen er en deskriptiv analyse af voksne borgere, som har indgået i rådgivningsforløb i Den nationale videns- og specialrådgivningsfunktion (VISO). Sammenlignet med den øvrige gruppe af voksne, der modtager sociale indsatser, repræsenterer borgerne i VISO-forløb en mere kompleks målgruppe, når det kommer til blandt andet diagnosebilledet og støttebehov.

Det er en af VISO’s kerneopgaver at rådgive i enkeltsager på social- og specialundervisningsområdet – sager, som typisk er kendetegnet ved stor kompleksitet.

Formålet med analysen er at bidrage med et dataunderstøttet perspektiv på, hvordan denne kompleksitet kommer til udtryk, fx i forhold til diagnoser og støttebehov.

Konkret ser analysen på karakteristika for voksne borgere i VISO-forløb, der samtidig modtager sociale indsatser efter serviceloven. Denne gruppe sammenlignes med den øvrige gruppe af voksne, der også modtager sociale indsatser efter serviceloven, men som ikke har indgået i et VISO-forløb.

Der tages udgangspunkt i data fra 2024.

Analysen er baseret på Social-og Boligstyrelsens egne data fra VISO’s administrative system VIAS samt nationale registerdata fra Danmarks Statistik.

Hovedresultater

  • Borgere, som har været i VISO-forløb, modtager mere omfattende støtte end den øvrige gruppe. Det gælder eksempelvis indsatser på botilbudsområdet.
  • Borgere, som har været i VISO-forløb, har generelt set en længere indsatshistorik på socialområdet. Det kan til dels skyldes, at en højere andel har modtaget andre sociale indsatser allerede i løbet af barndommen.
  • Diagnosebilledet er mere komplekst for borgere, som har været i VISO-forløb. Der er relativt set flere, der er registreret med en diagnose relateret til fysiske, kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, og komorbiditeten er større, også på tværs af forskellige diagnosegrupper.
  • Både borgere i VISO-gruppen og i sammenligningsgruppen har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, og en stor del er førtidspensionister. Dog har VISO-gruppen en lidt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, og lidt flere får førtidspension.
  • Uddannelsesniveauet blandt borgere i VISO-gruppen er også en smule lavere end i sammenligningsgruppen. Der er for eksempel færre, der har en ungdomsuddannelse.
  • Resultaterne peger på, at det oftest er borgere med de største støttebehov og i de mest udfordrende livssituationer, som kommer i VISO forløb. Det forventes, at jo mere udfordret borgeren er, jo større gavn vil borgeren potentielt have af VISOs rådgivning. Dette understreger VISO’s særlige rolle på det mest specialiserede socialområde.