MOVE - Rusmiddelbehandling til unge

MOVE er en behandling til unge med stofmisbrug. Behandlingen kombinerer samtaleforløb med en række elementer som fx gavekort, behandlingsplan og opfølgning. Metoden øger fastholdelse i behandling, reducerer rusmiddelbrug og styrker unges trivsel.

MOVE er en evidensbaseret behandling der er udviklet til unge mellem 15 og 25 år. Metodens formål er at fastholde unge i behandling, øge deres trivsel og støtte dem i at opnå stoffrihed. Derudover hjælper MOVE unge videre mod uddannelse og beskæftigelse. 

Behandlingens elementer

MOVE bygger på samtaler som kombinerer kognitiv adfærdsterapi og Den Motiverende Samtale. Derudover bruges strukturelle elementer som er med til at fastholde og dokumenterer effekt.

Et typisk MOVE-forløb består af:

  • Screeningsredskabet UngMap, som bruges i starten af forløbet til at lave en behandlingsplan og definere klare mål.
  • 12 faste samtaler som en del af primærforløbet.
  • Opfølgende samtaler henover 6 måneder efter primærforløb.
  • Trivsels- og effekt monitorering.
  • Skriftlige statusbreve.
  • SMS-påmindelser.
  • Gavekort til at give motivation.

MOVE kan anvendes af socialfaglige medarbejdere i kommuner og rusmiddelcentrer, som har ansvaret for ambulant behandling efter servicelovens bestemmelser.

Implementeringen af metoden kræver både kompetenceudvikling hos medarbejderne og et fokus på sammenhæng mellem mål, metoder og opfølgning. Social- og Boligstyrelsen giver vejledning og støtte til kommuner, som ønsker at indfører eller forbedre brugen af MOVE i deres behandlingstilbud.

Derudover gives der adgang til manualer og undervisningsmaterialer.

Evalueringer af MOVE viser at,

  • Metoden fastholder en højere andel af unge i behandling.
  • Omkring 50% de unge er stoffrie ni måneder efter at være påbegyndt behandlingen, hvilket er en højere andel end ved mere traditionelle tilbud.
  • Mange unge oplever forbedret trivsel, færre opmærksomhedsproblemer og en lavere forekomst af kriminalitet.   

Metodens struktur og dokumenterede resultater gør den til en relevant tilgang for kommuner og behandlere, der arbejder med rusmiddelproblemer blandt unge.

Læs Evaluering udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning, AU (2023)

Læs Social- og Boligstyrelsens egen evaluering af MOVE (2019)

Social- og Boligstyrelsen arbejder på rusmiddelområdet for at sikre effektive indsatser for unge med problematisk forbrug af rusmidler. MOVE er et af de tilbud, der understøtter dette arbejde. Metoden tilbyder et helhedsorienteret behandlingsforløb med fokus på stoffrihed og social funktion.

Mere om MOVE

MOVE – Implementering af Metodeprogrammet

MOVE Manual – struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling

Kontakt

Thomine Hansen
Studentermedhjælper

MOVE giver økonomisk overskud

Økonomiske evalueringer viser, at MOVE giver et budgetøkonomisk overskud for den offentlige sektor:

VIVE: Økonomisk Evaluering af MOVE (2019)

Social- og Boligstyrelsen: Økonomisk analyse af MOVE (2018)

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her