78-årige Sven savner at være sammen med andre, uden at samværet bliver meget personligt og forpligtende. Han hører ikke så godt og har svært ved orientere sig i Rejseplanen og tage nye steder hen på egen hånd.
Via det lokale sundhedscenter får Svend kontakt med en frivillig, der skaber kontakt til en kort- og brætspilscafé; et tilbud, der passer rigtig godt til ham. Første gang, han skal derhen, får han følgeskab, så han lærer vejen at kende.
Eksemplet, der er anonymiseret, men autentisk, indgår som case i en lille serie nye foldere, som Social- og Boligstyrelsen netop har udgivet i samarbejde med hhv. Røde Kors og Ældre Sagen.
Lokale fællesskaber
Folderne formidler de to organisationers erfaringer indtil nu med at bruge fællesskabsguider til at hjælpe sårbare eller ældre borgere, der oplever ensomhed, til nye lokale fællesskaber i civilsamfundet. Nogle af guiderne er frivillige, mens andre er ansatte.
Kontakten skabes hos praktiserende læger eller i lokale sundhedshuse, hvor borgerne henvender sig med fysiske udfordringer, men hvor man undervejs i dialogen finder ud af, at der også er en ensomhedsproblematik:
”Det kan være en ung, der er ved komme sig efter langvarig sygdom og føler sig hægtet af. Ældre mænd og kvinder, der har mistet deres ægtefæller. Eller sårbare mennesker midt i livet, hvor der pludselig sker noget, der får situationen til at tilte. Men fælles for dem er, at de ikke selv har overskud til at være opsøgende. Og derfor bliver de her nye guider faktisk afgørende for, at borgerne bliver en del af et lokalt fællesskab, der passer til deres behov,” fortæller faglig leder Anna Hobolth Østerlund, Social- og Boligstyrelsen om de foreløbige erfaringer fra projekterne.
Det kan du læse om
Der er udgivet i alt fire små foldere, der giver eksempler på ensomhedsproblemer, og hvordan de kan tackles. Folderne beskriver også forskellige opmærksomhedspunkter og andre erfaringer i kort form.
Fx er det vigtigt, at fællesskabsguiderne har et godt overblik over de lokale muligheder og støtter borgeren indtil det rette, varige tilbud er fundet. Og at de også hjælper med at finde løsninger, når der er barrierer for, at en borger kan starte i et lokalt tilbud – som i eksemplet med Sven, som har brug for støtte til at finde ud af transporten.
Blandt erfaringerne er også, at midlertidige ”øvefællesskaber” kan være en værdifuld vej ind i mere permanente fællesskaber, men at det kræver, at borgerne støttes i at danne relationer til andre.
Endnu en pointe er, at civilsamfund, sundhedssektor og kommuner typisk har forskelligt sprog og forskellig praksis. Der opfordres derfor til at bruge tid på at udvikle en samarbejdskultur, der tager højde for forskellene.
Røde Kors' erfaringer:
Hent folder: Svens vej fra ensomhed til fællesskab
Hent folder: Fridas vej fra ensomhed til fællesskab
Ældre Sagens erfaringer:
Hent folder: Kirstens vej fra ensomhed til fællesskab
Hent folder: Christians vej fra ensomhed til fællesskab