Lotte voksede op med en voldelig mor og en far med misbrug. Hendes hjem var utrygt, og ensomheden satte dybe spor.
Jeg fik ikke meget andet end skæld ud og tæsk af min mor. Og så blev jeg sendt ind på mit værelse. Jeg sad der alene, og det kan man ikke forstå som et lille barn. Det gjorde ondt dengang, og det gør stadig ondt at tale om i dag.
Ensomheden fulgte Lotte i skolen. Klassekammeraterne trak sig fra hende, og hun følte sig aldrig som en del af fællesskabet 🙋♀️
Når man er ensom, bliver man indelukket. Og skolen blev ikke et sted, hvor jeg åbnede mig. Jeg havde en følelse af, at de heller ikke ville mig. Det var virkelig hårdt.
Selvom Lotte prøvede, som hun siger, at række ud og skabe kontakter og gode minder, var det svært. Det var først, da hun begyndte at hænge ud i den lokale sportshal, tingende ændrede sig.
Jeg var i hallen hele tiden. Jeg spillede basket og gik til gymnastik, og pludselig fik jeg følelsen af, at jeg var lidt værd. Jeg blev taget med ind i de her fællesskaber. De ville mig, og der var nogen, der så mig. 🏀🤸♀️
Sporten blev et vendepunkt, og følelsen af at blive set og høre til betød alt for Lotte. Og i dag er det blevet hendes mission at råbe højt om ensomhed.
Det er vigtigt, at du selv prøver at gøre noget, for der er faktisk mange, som gerne vil hjælpe. Men det er endnu vigtigere, at vi bliver bedre til at passe på hinanden: Hvis vi ikke har set vores nabo i lang tid, skal vi gå hen og banke på og spørge, om de er okay.
Lottes budskab er klart: Små handlinger kan gøre en stor forskel.
Et enkelt hej eller et smil kan hjælpe meget, både dig selv og den, der modtager det. Det ved jeg.
Lotte er 48 år. Udover at være ambassadør for kampagnen mod ensomhed, arbejder hun som Hus Forbi-sælger, og så kan du også se hende i forestillingen STATEN, som sætter fokus på ensomhed. ⬇️
STATEN
Følg Hus Forbi på Instagram
Giv Lotte et kæmpe👍