I initiativet Videre Uden Vold 2022-2024 har fem organisationer, tre kommuner og en politikreds samarbejdet om at implementere en interventionsmodel i forhold til personer, som lever med vold i nære relationer. Modellen har fokus på at opspore både voldsudsatte og voldsudøvere og tilbyde dem en relevant socialfaglig indsats.
Evalueringen viser, hvordan modellens fire elementer – opkvalificering, opsporing, indsats og opfølgning – er implementeret, hvor mange borgere der har modtaget en indsats, og hvad der kendetegner målgruppen.
Modellens fire elementer
Den opkvalificerende del, som har bestået i træning i samtaleteknikker og forståelse af vold og dennes dynamikker, er en afgørende forudsætning for at lykkes med modellen. Især kommunens medarbejdere har behov for tid, fokus, systematisk organisering og ledelsesopbakning til dette.
Opsporing af voldsudøvere er vanskeligere end af voldsudsatte. Særligt for politiet har det været vanskeligt at have samtaler med voldsudøvere og tilbyde dem hjælp.
Indsatsen, der har bestået i fem rådgivningssamtaler i en NGO med særlig viden på området, har været meget givtig for borgerne, der bl.a. oplever at have fået redskaber til at håndtere deres situation. En del borgere har dog haft behov for længere forløb. Til gengæld har indsatsen kunne iværksættes uden venteliste, hvilket har været positivt.
Opfølgningselementet er kun delvist implementeret. Flere borgere er blevet hjulpet videre til primært andre voldsfaglige tilbud, mens brobygning til kommunerne har været meget sparsom.
Målgruppen for indsatsen
Det er overvejende kvinder og voldsudsatte, der er blevet opsporet, og en stor del af dem har hjemmeboende børn og har tidligere erfaringer med vold fra barndommen og fra tidligere parforhold.
Evalueringen viser også, at der er forskel på de målgrupper, politiet og kommunerne er i kontakt med. De borgere, som er opsporet af politiet, er i højere grad udsat for fysisk vold og står oftere i en akut krisesituation end de borgere, der er opsporet i kommunerne, som ofte er udsat for især psykisk vold.
Modellen har kun i mindre grad opsporet voldsudøvere, borgere, der ikke taler dansk, LGBTQ+-borgere og voldsudsatte mænd. Desuden har indsatsen ikke kunnet rumme meget sårbare borgere med eksempelvis tunge psykiatriske diagnoser eller stort misbrug, ligesom der ikke har været fokus på eventuelle børn i familierne.
Videreudvikling af indsatsen
Det vurderes i evalueringen, at en mulig videreudvikling af indsatsen med fordel kunne rumme et samarbejde med et misbrugscenter eller psykiatrisk center og inkludere flere målgrupper i opkvalificering- og opsporingsdelene.
Evalueringen peger endvidere på nødvendigheden af en kulturændring i kommunerne som forudsætning for arbejdet med vold i nære relationer.
VIVE har foretaget evalueringen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende borgere og kvalitative interviews med fagprofessionelle, ledere og borgere.