Børn og unge, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, fortæller ofte ikke om deres oplevelser. Det kan have den konsekvens, at myndighederne først sent og i nogle tilfælde aldrig får kendskab til det. Denne rapport præsenterer mekanismer, der kan fremme eller omvendt hindre, at børn og unge fortæller om overgreb, og den præsenterer børnenes og de unges oplevelser med håndteringen af disse sager.
Der er fokus på vold og seksuelle overgreb udøvet af nære familierelationer eller af andre voksne med nær tilknytning til familien.
Rapporten bygger på kvalitative interviews med 20 børn og unge, og den belyser følgende spørgsmål:
- Hvornår, hvordan og til hvem har børnene og de unge fortalt om eller på anden vis givet udtryk for oplevelser med vold og seksuelle overgreb, og hvilke overvejelser havde de i forbindelse hermed?
- Hvordan oplevede børnene og de unge, at deres fortælling eller andre udtryk blev håndteret af såvel myndighederne som personer i deres hverdagsliv?
- Hvordan kan børnene og de unges erfaringer anvendes til at styrke fagpersoners arbejde med at støtte børnene og de unges erkendelse samt deres oplevelser af opsporings- og håndteringsarbejdet?
Børnene og de unges forløb med at gøre opmærksom på eller fortælle om deres oplevelser kan inddeles i følgende tre faser, som beskrives i rapporten; erkendelsesfasen, opsporingsfasen og håndteringsfasen.
I erkendelsesfasen begynder barnet eller den unge gradvist at erkende, hvad der foregår. Det forudsætter bl.a., at barnet eller den unge har viden og sprog i forhold til at forstå og italesætte deres oplevelser. Udslagsgivende faktorer kan fx være indblik i, at det er anderledes i andre familier, eller at der sker eskalering.
I opsporingsfasen bliver volden eller de(t) seksuelle overgreb gradvist kendt af andre. Det kan fx ske ved, at barnet eller den unge selv bevidst eller ubevidst gør opmærksom på det eller fortæller om det. Det kan også være, at andre - fx fagpersoner - fornemmer eller opdager, at noget er galt.
I håndteringsfasen undersøger og håndterer de sociale myndigheder sagen. Processen involverer ofte en lang række forskellige fagpersoner, der skal hjælpe med at afdække, hvad der er sket, så børnene og de unge kan få den rette støtte eller behandling. Processen indebærer derfor også, at barnet eller den unge (igen) skal fortælle sin historie, typisk til flere.
De tre faser skal ikke forstås som lineære faser, hvor et skridt fører til det næste. Tværtimod så supplerer og væves de ofte ind i hinanden.
Rapporten indeholder citater fra børnene og de unge og præsenterer børnene og de unges råd til, hvordan fagpersoner og rammerne omkring kan understøtte samtaler om overgreb. Rådene er samlet i rapporten under ti centrale opmærksomhedspunkter.
Rapporten er udarbejdet af VIVE for Social- og Boligstyrelsen.
Hent publikationen
Ud over rapporten har VIVE også udarbejdet et videnshæfte, der beskriver rapportens hovedpointer:
Hent videnshæftet