Digitaliseringen giver et potentiale for nye kommunikationsformer i det sociale arbejde, som kan understøtte, at børn og unge bliver hørt og får indflydelse i beslutningsprocesser. Digitalisering af kommunikationsformer kan ligeledes begrænse inddragelsen af nogle børn og unge og sætte rådgiveren i etiske dilemmaer. I dag anvendes forskellige digitale redskaber i kommunikationen mellem børn og unge og deres myndighedsrådgiver. De digitale redskaber er primært generelle redskaber såsom e-mails, sms’er og videomøder, mens kun få redskaber er udviklet specifikt til socialt arbejde med børn og unge i udsatte positioner.
Vidensindsamlingen er baseret på 21 studier fra Danmark, USA, Irland og Storbritannien fra perioden 2015-2022. De fleste studier er baseret på rådgiveres perspektiver, mens seks studier inkluderer børn og unges perspektiver.
Udgivelsen indledes med et kapitel med hovedresultater efterfulgt af en indledning om digitalt socialt arbejde og børneinddragelse. Derefter følger en afrapportering i tre analysekapitler, efterfulgt af en diskussion af rapportens resultater og en konklusion. Til slut er en præsentation af metode og data.
Som hovedresultater fremhæves
Digitale redskaber kan medføre nye muligheder, men også udfordringer for. inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen.
Digital kommunikation giver nye muligheder for kontakt
Digital kommunikation kan styrke børns position i mødet med deres rådgiver, da børnene er vokset op med digitale redskaber, hvilket kan give dem en ekspertrolle. Nogle børn og unge kan dog have svært ved at kommunikere digitalt. Det kan fx være yngre børn, børn og unge med funktionsnedsættelser og børn og unge i en meget udsat position.
Digital kommunikation kan skabe nye former for nærhed og distance i relationen mellem barn og rådgiver. Det kan skabe nærhed og tryghed i relationen at anvende videomøder, hvor deltagelsen foregår i hjemlige omgivelser. For andre børn kan rådgiverens tilstedeværelse blive for personlig, og her muliggør digitale kommunikationsformer en distance, fx ved at slukke kameraet, hvis barnet ønsker det. Det er derfor vigtigt at afstemme brugen af digitale kommunikationsformer i samarbejde med barnet.
Digital kommunikation kan understøtte inddragelsen af børn og unge i sagsforløbet
Digital kommunikation øger rådgiverens tilstedeværelse og skaber rum for løbende deling af information på barnets eller den unges præmisser. Det kan også give børnene eller de unge en øget oplevelse af kontrol i mødet, som kan være med til at skubbe til det asymmetriske magtforhold. Digital kommunikation har altså potentiale til at understøtte børn og unges inddragelse. Dog kan grænserne for privatliv blive forskubbet, hvor børnene eller de unge kan opleve kontakten som for personlig eller som overvågning. Det kan medføre, at de begrænser, hvad de deler med deres rådgiver.
Vidensindsamlingen fremhæver en række opmærksomhedspunkter, når digital kommunikation anvendes mellem børn og unge og deres børne- og ungerådgiver:
- Anvendelsen af digital kommunikation kræver, at børnene og de unge og deres myndighedsrådgiver har adgang til, viden om samt færdigheder i forhold til at bruge de digitale redskaber.
- Anvendelsen af digital kommunikation kræver forventningsafstemning og aftaler mellem børnene og de unge og deres myndighedsrådgiver om, hvordan, hvornår og hvor ofte de ønsker at kommunikere digitalt.
- Anvendelsen af digital kommunikation kræver klare etiske og juridiske retningslinjer for at sikre børnene og de unges privatliv, fortrolighed og beskyttelse af følsomme oplysninger.
- Anvendelsen af digital kommunikation medfører faglige overvejelser om myndighedsrådgivernes arbejde, herunder hvordan professionelle grænser opretholdes i relationen til børnene og de unge samt i forhold til myndighedsrådgivernes arbejdsliv.
- Anvendelsen af digital kommunikation kan ikke erstatte det fysiske møde, men kan være et supplement til andre måder at mødes og kommunikere på i socialt arbejde.
Vidensindsamlingen er udarbejdet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.