Ti kommuners foreløbige erfaringer og resultater med samarbejdsmodellen. Opsamling.

Rambøll2017

Rapporten samler op på foreløbige erfaringer resultater fra initiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”, som er en del af den samlede satspuljeaftale for 2011-2014 om styrkelse af efterværnsindsatsen.

Baggrunden for satspuljeinitiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” er, at forskningen på området peger på, at tidligere anbragte børn og unge har en lavere uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens end børn og unge, som ikke har været anbragt. Initiativet indeholder en samarbejdsmodel, der skal sikre at flere tidligere anbragte børn og unge kommer i uddannelse og i sidste ende får et job.

Formålet med samarbejdsmodellen er, at fagpersoner understøttes i at koordinere indsatser og mål i et struktureret forløb med de unge. I dette projekt har fokus været på at bruge samarbejdsmodellen på efterværnsområdet. Rapporten bygger på erfaringer og resultater fra ti danske kommuner, som i satspuljen fra 2011-2014 fik tildelt puljemidler til at implementere samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”.

Samarbejdsmodellen består af syv kernelementer og en række understøttende redskaber. Undersøgelsen viser, at de ansvarlige tværgående koordinatorer sidder med 3-5 sager, som indgår i et tværfagligt team, hvor der som minimum indgår fagpersoner fra børne- og familieafdelingen, UU-vejleder, jobcenter og kontaktperson fra anbringelsesstedet. At der under forløbet er en ansvarlig koordinator er med til at skabe tryghed hos den unge og bidrager til bedre koordinering mellem involverede fagpersoner. Der afholdes to til tre netværksmøder om året med den unge, den unges private netværk, det tværfaglige team og øvrige samarbejdspartnere. I forbindelse med netværksmøderne udarbejdes et mål- og aftale skema. Netværksmøderne bidrager til en tydelig struktur, stabilitet og kontinuitet for den unge under hele forløbet.

Undersøgelsen viser også, at de unges private netværk inddrages i halvdelen af sagerne, og at det ofte er forældrene til den unge, der inddrages. Status på den unge ift. en række livsområder drøftes og vurderes på en skala fra 1-5 ved opstart og afslutning af det strukturerede forløb. Undersøgelsen viser ydermere, at der generelt er opbakning til arbejdet med implementering af samarbejdsmodellen fra en leder på strategisk niveau.

Tre af de deltagende kommuner påbegyndte implementeringen i 2014, mens de resterende syv kommuner påbegyndte implementeringen af samarbejdsmodellen i 2015. Undersøgelsen blev gennemført i 2014 og 2015.


 
Hent publikationen