Ankestyrelsen har foretaget en juridisk gennemgang af 18 sagsforløb fra 12 kommuner og suppleret gennemgangen med en vurdering fra Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent i ni af sagerne. Der er desuden foretaget en række opfølgende interviews.
Undersøgelsen belyser kommunernes sagsbehandling og samarbejde med børnehusene i sager om overgreb. Der ses på udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, iværksættelse af indsatser over for barnet eller den unge samt opfølgning på den iværksatte indsats.
Sagsgennemgangen viser, at i sager, hvor der er et tæt samarbejde, inddrages børnehuset tidligt i sagsforløbet. Det bidrager til faglig sparring om de nødvendige sagsskridt. I sager med mindre tæt samarbejde bærer sagerne præg af utilstrækkelig kommunikation mellem kommunen og børnehuset og en mangelfuld inddragelse af oplysninger fra børnehuset. I sager, hvor der er et mangelfuldt og usammenhængende samarbejde mellem kommunen og børnehuset foregår sagsforløbet i to separate spor.
Den børnesagkyndiges vurdering viser, at i sager, hvor samarbejdet mellem børnehus og kommune har understøttet kommunens indsats, bidrager det til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats for barnet. I sager, hvor børnehuset ikke i tilstrækkelig grad får mulighed for at understøtte kommunens indsats, er det vanskeligere at fastholde et fokus på barnet i indsatsen. Det betyder, at barnets problemstillinger tilsidesættes i mængden af familiens øvrige problemstillinger.
Undersøgelsen skal danne grundlag for læring i forbindelse med kommunernes fremadrettede samarbejde med børnehusene.
Undersøgelsen er baseret på data fra perioden november 2014 til maj 2016, dvs. at en del data er indsamlet året efter børnehusenes etablering i 2013.
Undersøgelsen er udarbejdet for Socialstyrelsen.
Hent publikationen