Ungdomssanktionen blev indført med virkning fra den 1. juli 2001 ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 om ændring af straffeloven og lov om social service. Indholdet i ungdomssanktionen er sidenhen blevet styrket via en ændring af lov om social service, som trådte i kraft d. 1. august 2007. Denne lovændring indebærer et øget fokus på skole og beskæftigelse samt tilknytning af en koordinator til de un-ge under sanktionens forløb med henblik på sikre henholdsvis større grad af kontinuitet og øget ind-dragelse af de unge og deres forældre i sanktionens forløb og målsætninger.
Der er tidligere foretaget flere undersøgelser af ungdomssanktionen, herunder en undersøgelse af sanktionens kriminalpræventive effekt foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor i 2009.1 På baggrund af forslag fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, fremsat i betænkning nr. 1508 ”Indsatsen mod ungdomskriminalitet,” blev det besluttet, at ungdomssanktionen på ny skulle evalueres med henblik på at se på betydningen af ændringerne fra 2007.
Rambøll har i 2012 evalueret sanktionen med fokus på implementeringen af ændringerne,2 mens der i denne evaluering ses på, hvorvidt sanktionens kriminalpræventive effekt er ændret efter sanktionens styrkelse i 2007. Kommissionen kom samtidig med forslag om, at det undersøges, hvorvidt der er forskel i recidivet blandt unge, der har været i et sammenhængende forløb i samme organisatoriske regi, i forhold til unge, der har gennemført et ungdomssanktionsforløb på institutioner uden organisatorisk sammenhæng. Denne sammenhæng mellem kontinuitet i sanktionens forløb og de unges recidiv indgår ligeledes i evalueringen som en del af en deskriptiv analyse af andelen, der begår ny kriminalitet.
Hent publikationen