Artiklen tager udgangspunkt i et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor målet er at udvikle en eksemplarisk måde at etablere og implementere en sammenhængende tidlig og tværfaglig indsats til børn i vanskeligheder. Artiklens sigte er derfor med udgangspunkt i en konkret kommunal praksis at anskueliggøre denne proces som en model for tidlig tværfaglig indsats. Projektet viser, at det er afgørende for sammenhængen i indsatsen, at der arbejdes på to spor. Nemlig et organisatorisk spor og et monofagligt spor, hvor en sammenfletning af disse spor bliver nødvendig i etableringen og implementeringen af en tidlig tværfaglig indsats. I implementeringen spiller særligt de faglige og lokalt forankrede ledere en afgørende rolle, når den enkelte pædagog, sundhedsplejerske eller socialrådgiver skal gøre noget andet end man ’plejer’.
Det er tydeligt, at der er mange udfordringer i forhold til tidlig tværfaglig indsats. Disse udfordringer beskrives og belyses med henblik på at synliggøre centrale elementer i indsatsen. Der stilles blandt flere ting skarpt på den pædagogiske praksis omkring opsporing, rummelighed og inklusion. Rummeligheden udøves i praksisfeltet på en måde, der måske gør den til en skjult marginalisering og eksklusion af børn i vanskeligheder, netop fordi udfaldet er, at børn og deres familier ikke tilbydes den hjælp, de har brug for, og som potentielt er til stede i kommunen. Det betyder dog også samtidig, at artiklen kan fremhæve uudnyttede potentialer i praksis. Disse potentialer er omdrejningspunktet i at skabe en sammenhængende tidlig og tværfaglig indsats.
Hent publikationen